Religion forklarer kun en flig af radikalisering

RB PLUS EU vil skærpe grænsekontrol efter Paris- - ARKIVFOTO 2015 af Abdelhamid Abaaoud- - Se RB 20/11 2015 ...

Abdelhamid Abaaouds forklaring stammer fra et interview i februar i Islamisk Stats engelsksprogede internetmagasin, Dabiq. Her uddybede han, hvorfor han kæmpede islamismens sag, med ordene ”fordi vi voksede op og på tv så muslimernes blod blive spildt over hele verden.” Scanpix Denmark

Abdelhamid Abaaouds forklaring stammer fra et interview i februar i Islamisk Stats engelsksprogede internetmagasin, Dabiq. Her uddybede han, hvorfor han kæmpede islamismens sag, med ordene ”fordi vi voksede op og på tv så muslimernes blod blive spildt over hele verden.” Scanpix Denmark

Der er en tendens til, at vi simplificerer profilen blandt disse mennesker
Matthew Francis

Behovet for at forstå, hvad der får nogen til at kaste sig ud i blodige terrorangreb som det i Paris, får os nemt til at drage for simple konklusioner, siger forsker i radikalisering. Men der er mange grunde til, at nogen bliver terrorister

Det var ikke, fordi Abdelhamid Abaaoud syntes, at det var sjovt at se blodsudgydelser.

Og så alligevel. Fra tid til anden kunne der være en vis nydelse i, at vantros blod blev spildt. Det var sådan, den 28-årige belgier med marokkansk baggrund selv udtrykte det, når han talte om sin kamp imod den vestlige civilisation.

En kamp, der førte så vidt, at han er blevet udråbt til hjernen bag terrorangrebet i Frankrig i sidste uge og i onsdags blev dræbt i en voldsom skudveksling med fransk politi. Ligesom han ifølge den franske indenrigsminister, Bernard Cazeneuve, stod bag fire ud af seks forpurrede angreb siden foråret.

Abdelhamid Abaaouds forklaring stammer fra et interview i februar i Islamisk Stats engelsksprogede internetmagasin, Dabiq. Her uddybede han, hvorfor han kæmpede islamismens sag, med ordene ”fordi vi voksede op og på tv så muslimernes blod blive spildt over hele verden.”

På samme måde lød det fra Islamisk Stat, da den ekstremistiske gruppe tog skylden for terrorangrebet i Paris, at det var en hævn for Vestens ageren i Mellemøsten.

Det kan være en flig af forklaringen på, hvad der ligger til grund for den ekstreme radikalisering af unge i Vesten, som får dem til at tilslutte sig Islamisk Stat og udføre koldblodige angreb som det i Paris. Men Vestens udenrigspolitik kan aldrig give en fyldestgørende forklaring på radikaliseringen. Langtfra, mener den britiske forsker i radikalisering ved Lancaster Universitet, Matthew Francis.

”Hvis vi skal forsøge at forstå, hvorfor nogle når til et så ekstremt punkt, er det for simpelt blot at sige, at det handler om vrede over Vestens krig i Irak og Syrien. Man kan ikke isolere én faktor for, hvorfor nogen bliver radikaliseret til en grad, hvor de udfører vold. Der er et væld af bagvedliggende grunde,” siger han.

Over de seneste år er der foretaget intensiv forskning i radikalisering. I dag ved vi meget om, hvad der kan få folk ud i så ekstreme holdninger, at de er villige til at udføre terror. Men den vigtigste konklusion, der kan drages på tværs af al forskning, er, at det simple svar ikke findes, understreger Matthew Francis.

Der er dog visse mønstre og fællestræk, der går igen ved de folk, der når til den ekstreme grad af radikalisering, hvor de er villige til at ofre deres egne liv i terrorens navn.

Ifølge Matthew Francis er der som regel tale om yngre folk og som oftest mænd. Og der er en høj andel af folk med psykiske sygdomme eller andre alvorlige psykiske traumer.

På trods af, at flere af terroristerne ved sidste uges angreb med 129 dræbte kommer fra det fattige ghetto-kvarter Molenbeek i Bruxelles, er der ved islamistisk radikalisering generelt en tendens til, at folk ofte har et højt uddannelsesniveau og har gået på universitetet. Det er i modsætning til radikaliseringen på den yderste højrefløj, hvor uddannelsesniveauet typisk er lavt.

Et andet gennemgående træk er, at det er folk, der handler på baggrund af en følelse af usikkerhed, og at netop usikkerheden får dem til at søge til ekstreme grupper. Samtidig spiller det sociale netværk en afgørende rolle i radikaliseringen:

”Når vi ser på dem, der tager fra Europa til Islamisk Stat i Syrien, har de ofte gjort det sammen med en gruppe af venner. Man bliver rekrutteret gennem sit netværk og tager af sted sammen. Det er med til at forstærke en i ens ekstreme verdensbillede,” siger Matthew Francis.

På trods af disse brudstykker af fællestræk understreger han, at man ikke kan tegne en egentlig profil af den typiske, radikaliserede person. Der er for mange faktorer i spil.

”Der er en tendens til, at vi simplificerer profilen blandt disse mennesker. Når noget så skrækkeligt som et terrorangreb sker, prøver vi naturligvis at forstå, hvad der kan få nogen til at gøre det. Og så griber vi ud efter det første, der dukker op i hovedet. Det betyder, at religion igen og igen bliver brugt som den afgørende forklaring,” siger Matthew Francis.

Også ved det seneste angreb i Paris er det blevet diskuteret flittigt, hvilken rolle islam har spillet. Det er endnu for tidligt at tegne et entydigt billede af gerningsmændene. Men en ekskone til en af mændene fortalte i løbet af ugen i et interview, at religion i hvert fald ikke spillede en stor rolle i hans liv, før han blev en del af det ekstremistiske miljø.

Matthew Francis understreger, at religion sagtens kan være en del af forklaringen på radikalisering, men at der er en udpræget tendens til at overvurdere dens betydning.

”Selv hvis man har en ekstrem, islamistisk tro, og man er vred over Vestens ageren i Mellemøsten, og man mener, at ens tro siger, man bør reagere på det, er det stadig ikke forklaring nok. Der er et godt stykke vej endnu til, at man vælger at begå en egentlig terrorhandling,” siger han.

Inden religionen bliver en faktor for radikaliseringen, vil der ofte ligge nogle mere grundlæggende og strukturelle problemer til grund, forklarer Matthew Francis.

Den slags strukturelle problemer er det over årene blevet nemt at pege på i Frankrig, der to gange i år har været udsat for blodige terrorangreb. Ifølge Jørn Boisen, leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet, giver det mening at kaste et blik på Frankrigs historie for at forstå disse problemer.

”Hele kolonihistorien og især krigen med Algeriet (1954-1962) hviler over Frankrigs forhold til den arabiske verden. Der er et gammelt nag, som stadig er synligt i dag. Det spiller også ind blandt arabere i Frankrig. Nogle af dem, vi har set udføre terrorangreb, er vokset op i familier med et egentlig had til Frankrig,” siger han.

Samtidig er der opstået en række sociale problemer i kølvandet på den store mængde indvandrere, især fra Algeriet, som Frankrig har taget imod de seneste årtier. Mange er kommet til landet som fremmedarbejdere, og med tiden er der sket en stadig større marginalisering af dette lag i samfundet, forklarer Jørn Boisen:

”Ud over at være marginaliserede som ufaglærte arbejdere oplever de også at være diskriminerede etniske som indvandrere og religiøst udenforstående som muslimer. De her elementer blander sig sammen og bliver til selvforstærkende problemer og former deres syn på samfundet.”

I dag udgør muslimer et sted mellem 5 og 10 procent af Frankrigs befolkning. Det er det land i Vesteuropa med det største antal muslimer. Og her kommer islam nemt til at blive en forklaringsramme for problemerne:

”Det er en akkumulering af problemer, som der egentlig ikke behøver at være sammenfald i. Hvis en indvandrer i dag har svært ved at finde job, kan det handle om noget så banalt som økonomisk stagnation, men forklaringen bliver nemt, at det handler om at være muslim og indvandrer,” siger Jørn Boisen.