27-årige Laura Wallace ved ikke helt, hvorfor hun holdt op med at gå i kirke:
”Som barn gik jeg i kirke hver søndag med mine forældre, men ud over de to timer om ugen havde religion ikke den store betydning i min opvækst. Så religion gled lige så stille ud af mit liv, da jeg blev voksen.”
Laura er gift med Jacob Wallace, der voksede op i et dybt religiøst hjem, men som voksen har vendt religion ryggen.
”Han kalder sig selv ateist. Jeg har da tænkt over, hvad det betyder, når vi engang får børn. At vi så ikke vil fejre jul og påske. I hvert tilfælde ikke som kristne højtider,” siger hun.
Parret, der bor i delstaten Maryland, hører til en drastisk voksende gruppe af amerikanere, der har vendt organiseret religion ryggen. En gruppe, som nu udgør 25 procent af alle amerikanere og dermed er større end trosretninger som hvide evangelikale og katolikker.
”Stigningen i antallet af amerikanere, der ikke tilhører nogen organiseret religion, er en af de mest drastiske udviklinger, vi har set,” siger Robert P. Jones, der leder religionsforskningsinstituttet Public Religion Research Institute (PRRI) i Washington.
”Det har enorme følgevirkninger for, hvordan amerikanerne forholder sig til moral, politik og børneopdragelse,” siger han.
Udviklingen har fået flere forskere til at konkludere, at USA ikke længere kan opfattes som et dybt kristent land sammenlignet med for eksempel Europa.
”USA er længe blevet betragtet som en afviger, når vi ser på sammenhængen mellem religion, økonomisk udvikling og modernitet rundt-om i verden. Men den forandring, vi nu ser i amerikanernes forhold til religion og tro, er meget lig den, vi har set i andre vestlige lande,” siger Mark Chaves, der er professor i sociologi og religiøse studier fra Duke University.
Sammen med David Voas fra University College London publicerede han i år en stor undersøgelse om sekularisering i USA sammenlignet med Europa og andre vestlige lande i tidsskriftet American Journal of Sociology.
”USA oplever et tydeligt fald i det, vi kalder religiøsitet. Der er ikke alene færre amerikanere, som er tilknyttet en religion, men også færre, der går i kirke, og færre, som tror på Gud. Det er en udvikling, der har været undervejs et par årtier, men den er sket så langsomt, at det først er nu, vi rigtigt begynder at lægge mærke til det,” fastslår Mark Chaves.
Faldet i amerikansk religiøsitet skyldes de samme generationsmønstre, som har ført til stigende sekularisering i Europa. Hver ny amerikansk fødselsårgang er mindre religiøs end den forrige, konkluderer Mark Chaves og David Voas i deres undersøgelse.
Den tendens afspejler sig i gruppen af unge amerikanere under 30 år. Her siger 39 procent, at de ikke har tilknytning til en religion sammenlignet med 17 procent i aldersgruppen 50-64 år ifølge tal fra PRRI. Og ligesom Laura og Jacob Wallace er størstedelen af de unge under 30 år ganske tilfredse med ikke længere at dyrke en bestemt religion eller være tilknyttet en kirke.
”Vores undersøgelser viser, at færre end 1 ud af 10 af de unge uden religiøs tilknytning siger, at de aktivt leder efter en organiseret religion at slutte sig til. Samtidig søger flere og flere unge amerikanere partnere, der ligesom dem selv ikke er tilknyttet en religion, og de mener ikke, at religion er vigtig for at give børn et moralsk fundament,” siger Robert P. Jones.
Laura Wallace voksede op i en kirke med udbredt modstand imod abort og homoseksuelle ægteskaber. Da hun blev teenager, var det medvirkende til, at hun fik svært ved at forlige sig med en religiøs identitet.
”I de år havde jeg venner, der sprang ud som lesbiske og bøsser, og jeg kunne ikke acceptere idéen om, at de ikke skulle have de samme rettigheder som jeg selv,” fortæller hun.
Synet på homoseksuelles rettigheder er ifølge Robert P. Jones en vigtig indikator på, at et mindre religiøst USA nærmer sig Europa på nogle værdipolitiske områder.
”I 2008 var et flertal af amerikanerne inklusive landets nytiltrådte præsident Barack Obama imod homoseksuelles ret til at blive gift. I dag bakker 61 procent af alle amerikanere op om homoseksuelle ægteskaber. Det er et voldsomt holdningsskifte, som tydeligvis er påvirket af det stigende antal amerikanere uden tilknytning til en religion,” siger Robert P. Jones.
Til gengæld ser han en forskel i, hvor tilbøjelige amerikanere uden religiøs tilknytning er til at stemme sammenlignet med europæere uden religiøs tilknytning.
”I USA er denne gruppe ikke særlig politisk aktiv, og den udgør kun 12 procent af de amerikanere, som faktisk stemmer. Så der er et klart underskud af politisk indflydelse sammenlignet med de kristne amerikanere, som trofast går til stemmeboksen,” fastslår Robert P. Jones.
Heller ikke USA’s sekulære organisationer melder om stigende mobilisering blandt de unge generationer. Samantha McGuire, der er aktiv i den sekulære organisation American Humanist Association, siger, at hun oplever en stor grad af apati blandt de amerikanere, som ikke er tilknyttet en religion:
”For millennium-generationen, der er ved at vokse op, er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt de er religiøse eller sekulære. De tager simpelthen ikke stilling til den del af deres identitet.”
Samantha McGuire håber, at valget af Donald Trump og hans vicepræsident Mike Pence, der er konservativ og modstander af både abort og homoseksuelle ægteskaber, vil hjælpe med at mobilisere flere af de amerikanere, som ikke synes, at religion skal drive politiske beslutninger.
Men de er i så fald oppe imod nogle yderst velorganiserede religiøse amerikanere, påpeger Mark Chaves:
”Som vi så ved dette års præsidentvalg, hvor 81 procent af de hvide evangelikale vælgere stemte på Donald Trump, er religiøse institutioner og den politiske mobilisering af religiøse vælgere stadig meget stærke i USA.”
Mark Chaves peger på, at en stigning i antallet af megakirker har bidraget til at bevare de religiøse lederes og de religiøse vælgeres politiske indflydelse.
”Megakirkerne har skabt platforme med større gennemslagskraft for det kristne budskab på trods af en faldende tilslutning til de amerikanske kirker overordnet set,” siger han.
”Samtidig skal vi huske på, at faldet i religiøsitet i USA sker fra et meget højt niveau sammenlignet med Europa. Så det er endnu ikke klart, om vi har nået det punkt, hvor amerikansk religiøs identitet og religiøse institutioner endegyldigt er blevet svækket på samme måde som i Europa,” mener Mark Chaves.