Ansigtet skal vises i Tyskland, mener domstol og politikere

Vejer religionsfrihed eller integration højest? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for en sag i Tyskland, hvor et aftengymnasium har forbudt en kvindelig studerende at bære niqab

I Tyskland drøftes et forbud mod total tilsløring, som det er tilfældet ved de muslimske burkaer og niqab (nederst th. og øverst th.). Hijab (øverst tv.) er den mest almindelige tilsløring for muslimske kvinder. I Iran bruger kvinder derimod hyppigst chadoren (nederst tv.).
I Tyskland drøftes et forbud mod total tilsløring, som det er tilfældet ved de muslimske burkaer og niqab (nederst th. og øverst th.). Hijab (øverst tv.) er den mest almindelige tilsløring for muslimske kvinder. I Iran bruger kvinder derimod hyppigst chadoren (nederst tv.). . Foto: AFP/Scanpix.

Debatten om muslimske kvinders tøjvalg og religionsfrihed raser ikke kun i Frankrig som følge af en række kommuners forbud mod burkinier på strandene. I nabolandet Tyskland har en 18-årig muslimsk kvinde i denne uge tabt en retssag, da hun prøvede at få omstødt et forbud mod at bære niqab – et slør, som bortset fra øjnene dækker hele ansigtet – på et aftengymnasium i Osnabrück.

Skolen havde i april forbudt hende at deltage tilsløret i undervisningen, da skolen ikke var sikker på at kunne leve op til sin undervisningsforpligtelse, når man ikke kunne kontrollere hendes identitet.

Skolen kan ikke generelt forbyde den unge kvinde at bære en niqab af religiøse årsager. Det strider mod den grundlovssikrede religionsfrihed. Men statens ret til at fastlægge undervisningen er også nedfældet i forfatningen, og forvaltningsdomstolen i Osnabrück godtog delstatsen Niedersachsens argument om, at det kun er muligt at gennemføre en åben kommunikation i undervisningen, hvis læreren kan se elevens ansigt. Det stemmer overens med en lignende dom i Bayern fra for to år siden, og formanden for den tyske lærerforening hilser afgørelsen velkommen.

”Skolerne får mere retssikkerhed, og det at gå med burka eller niqab passer ikke ind i undervisningen,” siger fagforeningsformand Josef Kraus til radiostationen Deutschland funk .

Syrien-ekspert Kristin Helberg kalder det dog i avisenDie Welt ”farligt for en liberal retsstat” at indføre et påklædningspåbud, mens Niedersachsens socialdemokratiske migrations-befuldmægtigede Doris Schröder-Köpf i avisen Neue Osnabrücker Zeitung understreger, at samfundet ikke bør forhindre en ung, uddannelsessulten kvinde i at opnå den studentereksamen, som kan være selve nøglen for at blive integreret.

Samtidig pønser indenrigsminister Thomas de Maizière sammen med sine CDU-kolleger i de kristeligt demokratisk regerede delstater på at indføre en delvist forbud mod total tilsløring i offentlige institutioner, skoler og universiteter og også ved demonstrationer og personkontroller i trafikken.

Det sker som led i en større pakke med sikkerheds- og integrationstiltag oven på sommerens attentater i flere sydtyske byer. Modsat flere af sine kolleger, som for øjeblikket fører lokale valgkampe, afviser de Maizière dog et generelt burka-forbud, da det efter hans overbevisning vil være i strid med religionsfriheden og derfor blive omstødt af den tyske forfatningsdomstol.

Alligevel vil han nu undersøge muligheden for at indføre et tilsløringsforbud i offentlige institutioner, som ved brud skal kunne udløse bødestraf.

”Vi er modstandere af burkaen, den passer ikke til vores åbne samfund,” siger indenrigsministeren til tv-stationen ZDF’s Morgenmagazin og tilføjer, at ”vi er enige om, at vi også retsligt vil foreskrive et påbud om at vise sit ansigt dér, hvor det er nødvendigt for samlivet i vores samfund” såsom ved myndighedsbesøg.

Hans CDU-partichef, forbundskansler Angela Merkel, støtter initiativet, som i hendes øjne handler om en politisk og juridisk afvejning til fremme af integrationen.

”En totalt tilsløret kvinde har ifølge min opfattelse næppe en chance for at blive integreret i Tyskland,” siger kansleren tilRedaktionsnetzwerk Deutschland .

Tyske kommentatorer og politikere er over en bred kam enige om, at burkaen eller den næsten lige så tilslørende niqab er kvindeundertrykkende, men der hersker uenighed om, hvorvidt der reelt er behov for et tilsløringsforbud i skoler og offentlige institutioner.

”Det er virkelig skamløst at lade som om, at et burkaforbud vil øge sikkerheden, når vi i Tyskland og Europa har ægte sikkerhedsproblemer, som der bør tages hånd om,” siger oppositionspartiet De Grønnes gruppeformand i Forbundsdagen, Katrin Göring-Eckardt, til Die Welt.

Hun vil også selv kunne se folk i øjnene, men ”for mig handler det om, at alle muslimske kvinder kan udvikle så stærkt et tilhørsforhold til vores åbne levevis, at de af egen kraft kan fralægge sig en totaltilsløring”.

Den adelige, liberale erhvervsmand Alexander zu Schaumburg-Lippe skriver i en online-kommentar hos magasinet Stern , at debatten først og fremmest bør handle om kvindernes frihedsrettigheder.

”Folk, som indvender, at der ikke findes nogen sammenhæng mellem terror og totaltilsløring, har ret. Men det drejer sig jo heller ikke om terrorisme. Det drejer sig om faren for, at niqab bliver normen i visse samfundsmæssige grupperinger, som i stigende grad isolerer og radikaliserer sig.”