Religionsfrihed er godt for bundlinjen

Religionsfrihed hænger sammen med innovation og vækst. Derfor bør erhvervslivet aktivt bekæmpe den voksende globale religøse undertrykkelse, siger Brian J. Grim, der er leder af den nye velgørenhedsfond Religious Freedom & Business Foundation

A woman wears a headscarf on February 7 2008 in Istanbul's pedestrianised shopping street of Istikal Caddesi. Turkey's Islamist-rooted government came under fire Thursday for favouring its own grassroots at the expense of EU-demanded democracy reforms as it went ahead with a controversial proposal to allow women to wear Islamic headscarves in universities . AFP Photo Hocine Zaourar.
A woman wears a headscarf on February 7 2008 in Istanbul's pedestrianised shopping street of Istikal Caddesi. Turkey's Islamist-rooted government came under fire Thursday for favouring its own grassroots at the expense of EU-demanded democracy reforms as it went ahead with a controversial proposal to allow women to wear Islamic headscarves in universities . AFP Photo Hocine Zaourar. Foto: Hocine Zaourar/AFP/.

Da den globale religionsekspert Brian J. Grim for nylig spiste frokost med en tyrkisk handelsrepræsentant i Washington, talte de to mænd om de forskellige måder, hvorpå religiøse forskelle står i vejen for økonomisk samarbejde mellem muslimske lande.

Eksempelvis kan et lands shariaråd betragte en bestemt investeringsmetode som religiøst acceptabel, mens selvsamme metode afvises af et lignende råd i et andet land.

De talte om nogle europæiske landes forsøg på at begrænse produktionen af halalkød på grund af bekymringer om dyrevelfærd og om, hvordan det påvirker jødiske kødforhandleres leverancer til jødiske forbrugere.

De talte om Pakistan, hvor virksomhedsejere har beskyldt konkurrenter for blasfemi en forbrydelse, der indebærer dødsstraf med det formål at underminere en rival eller at udøve hævn. Blasfemilovgivningen har også været brugt til at bandlyse sociale medier såsom Facebook og YouTube, som er markedsføringsværktøjer for mange virksomheder.

De talte om Egypten, hvor religiøst relateret vold undergraver turistindustrien og fordriver unge iværksættere til andre lande, hvor de kan forfølge deres drømme i frihed.

Og her fik den tyrkiske handelsrepræsentant en ahaoplevelse. Egyptens tab af unge iværksættere fik ham til at tænke på situationen i hans eget land, hvor arbejdsgiveres diskrimination imod religiøst konservative kvinder, der bærer hovedtørklæde, skader beskæftigelsen. Cirka halvdelen af de tyrkiske kvinder går i dag med tørklæde, men kun seks procent er en del af arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: Smøg ærmerne op for patienterne

Historien illustrerer den indlysende, men ofte oversete sammenhæng mellem økonomisk trivsel og religionsfrihed, siger Brian J. Grim. Han har igennem et årti forsket i religionsfrihed for tænketanken Pew Forum on Religion & Public Life og står i dag i spidsen for den nyoprettede fond Religious Freedom & Business Foundation, hvis formål er at engagere erhvervslivet i kampen for global religionsfrihed.

Brian J. Grim betegner forbindelsen mellem Gud og mammon, tro og frihed som det manglende led i bekæmpelsen af religiøs undertrykkelse.

Der er en meget klar sammenhæng mellem religionsfrihed og bedre sociale og økonomiske forhold i et givet land. I de lande, hvor regeringen og civilsamfundet respekterer og beskytter trosfriheden, er der også mere stabilitet, mere innovation, en bedre uddannet befolkning og en stærkere infrastruktur. Erhvervslivet vægrer sig ved at tale om gudstro og forretning i samme sætning, og religionsfrihed er ikke en prioritet, men det er noget, som kan påvirke bundlinjen, siger Brian J. Grim.

Han peger på, at trosfriheden er på retur mange steder i verden. Ifølge den seneste måling fra Pew Research Center lever 5,3 milliarder mennesker eller 76 procent af verdens befolkning i dag i lande med strenge begrænsninger på religionsfriheden. Ifølge rapporten steg religiøse konflikter i næsten alle verdens regioner sidste år. Niveauet for regeringsnedsatte begrænsninger på religion er højest i Egypten, men Pakistan har det højeste omfang af sociale fjendtligheder relateret til religion .

En voksende tidevandsbølge af religiøse begrænsninger og fjendtligheder er fejet hen over kloden i løbet af det seneste årti. Virksomheder er godt positioneret til at løse problemer skabt af denne bølge, fordi de står på skillevejen mellem kultur, handel og kreativitet. Erhvervslivets opbakning til religionsfrihed vil resultere i mere fredelige, stabile og pålidelige økonomier. Det er den mest lovende nye måde at forsøge at vende den negative udvikling på, siger han.

Brian J. Grim erkender, at Kina på overfladen synes at være et eksempel på et land, der buldrer frem økonomisk på trods af regeringens påtvingelse af strenge begrænsninger på borgernes muligheder for at praktisere deres gudstro. Men han betegner det som en misforståelse, at Kinas vækst er uden forbindelse til trosfriheden.

Under den kulturelle revolution i 1960erne var al religion bandlyst, og Kinas økonomiske succes kunne ikke være sket, hvis landet havde fastholdt denne drakoniske undertrykkelse af religiøse og andre identiteter. Ikke desto mindre er Kinas nuværende opsving ikke sket igennem hjemmefødt innovation og fremadtænkende idéer. Det er snarere sket, fordi vestlige firmaer kan producere deres varer billigere i Kina. Men hvis du spørger disse firmaer, om de vil have deres globale hovedkvarter i Kina, er svaret nej, fordi der ikke er den nødvendige frihed i landet, siger han.

I USA har begrænsningerne på religionsfriheden ifølge Pew Research Center været stigende igennem de seneste seks år. Den negative udvikling skyldes ifølge Brian J. Grim den voksende fjendtlighed over for religiøse minoriteter siden terrorangrebet på USA den 11. september 2001 samt de mange konflikter udsprunget af præsident Obamas store sundhedsreform, der har gjort religionsfrihed til en partipolitisk konflikt.

USAs højesteret behandler netop nu en sag, der med udgangspunkt i klager fra to kristent ejede firmaer skal afgøre, om private virksomheder med henvisning til religionsfriheden må nægte at bidrage til den del af deres medarbejderes forsikringspolicer, der dækker udgifter til prævention. Begge firmaer opponerer særligt imod udsigten til indirekte at støtte kvindelige medarbejderes brug af fortrydelsespiller, som nogle kristne sidestiller med abort.

I USA opfattes religionsfrihed som en rodfæstet og respekteret del af vores kultur og historie. Når en hvilken som helst gruppe i samfundet føler, at de tvinges til at gå på kompromis med deres værdier, er det et problem for fællesskabet og den nationale sammenhængskraft. Når virksomheder opfatter, at deres frihed undergraves, skades innovationslysten og iværksætterånden. Det er ikke formålet med sundhedsreformen, men når modsatrettede målsætninger og ambitioner støder sammen, er vi nødt til at tage det alvorligt, siger han.

Og alle har ifølge Brian J. Grim en interesse i at beskytte virksomheders ret til at handle i overensstemmelse med deres erklærede overbevisninger.

Værdier er en vigtig del af en virksomheds moral, og mere moral i erhvervslivet er noget, som vi bør bakke op om, siger han.

Brian J. Grim opfordrer alle virksomheder til at inkludere opbakning til religionsfrihed i deres etiske statutter og forretningsplaner.

Det hører til den ambition om at respektere en mangfoldig arbejdsstyrke, som de fleste moderne virksomheder bekender sig til. Virksomheder er nødt til at spørge sig selv om, hvordan deres indstilling vil påvirke puljen af potentielle medarbejdere og puljen af potentielle kunder, siger han.

Dertil kommer, at visionære forretningsfolk kan finde måder at tjene penge, samtidig med at de bidrager til at løse sociale problemer relateret til religiøs undertrykkelse, understreger Grim. Han er eksempelvis på vej til Finland for at mødes med organisationer og tænketanke for at drøfte, hvordan de kan engagere virksomheder i projekter i Pakistan, hvor både regeringen og civilsamfundet gør sig skyldig i undertrykkelse af det kristne mindretal.

Mange kristne i Pakistan er konvertitter fra hinduismen og er dalitter (urørlige, red.), der er henvist til at samle skrald og udføre beskidt arbejde, som ingen andre vil have. Det er oplagt for vestlige virksomheder at investere i genbrug og sanering og både tjene penge og bidrage til at løse et socialt problem ved at styrke og opløfte en undertrykt religiøs gruppe, forklarer han.

Mens EU og andre vestlige institutioner er blevet kritiseret for at svigte indsatsen for at fremme global religionsfrihed, understreger Brian J. Grim, at Vesten inden for de seneste år har åbnet øjnene for vigtigheden af at bekæmpe tendensen til voksende religiøs undertrykkelse overalt i verden.

Der har været et enormt positivit skifte. EU, Canada, Brasilien og flere europæiske regeringer har sat initiativer i gang og blandt andet åbnet kontorer, der har international religionsfrihed som fokusområde. USA er ikke længere alene om at gøre religionsfrihed til en udtalt del af udenrigspolitikken, og det bekræfter, at det er et ufattelig vigtigt emne for os alle, siger han.