Religiøs ligestilling i katolsk modvind

Den italienske regerings planer om at sikre religiøs ligestilling møder modstand fra den katolske kirke. Kirkens modstand betyder, at regeringen sandsynligvis opgiver sine planer, mener eksperter

Selvom den italienske forfatning sikrer lige stor frihed for alle religioner, betyder det ikke nødvendigvis, at alle religioner er lige.

Sådan er den italienske lovgivning i dag indrettet i praksis, og sådan bør det fortsat være, hvis man skal tro ordene fra Giuseppe Betori.

Han er ikke hvem som helst, men er biskop og sekretær i den italienske bispekonference, et af vigtigste organer i den katolske kirke i Italien.

Hans bemærkning faldt forleden, da den italienske regerings forfatningsudvalg havde indkaldt ham til en høring, der skal munde ud i et lovforslag, der skal gøre op med den nuværende ordning, der tilgodeser den katolske kirke på enkelte områder. Eksempelvis kan de religiøse mindretal ikke få lov til at gennemføre religionsundervisning i de italienske folkeskoler ligesom den katolske kirke. En undervisning, der i øvrigt bliver lønnet af staten.

Det er et problem, mener de religiøse mindretal, da Italien ifølge sin forfatning principielt er verdsligt og stiller alle religioner lige. Og det er denne forskelsbehandling, regeringen har overvejet at gøre op med.

Biskoppens udtalelser under høringerne, der blev fulgt op med advarsler mod at ændre på de nuværende regler, kan imidlertid betyde, at regeringen skrotter planerne, vurderer Thomas Harder, der er adjungeret professor ved Handelshøjskolen i København og forfatter til flere bøger om Italien.

– Det her er en sag, som næppe ret mange italienere interesserer sig for, og som har modstandere inden for Romano Prodis egen regeringskoaliton. Når den katolske kirke, der har stor betydning i det italienske samfund og også stor politisk indflydelse, siger fra, tror jeg, at regeringen vil få vanskeligt ved at komme igennem med sine planer, siger Thomas Harder.

Han vurderer, at den katolske kirkes modstand mod mere ligestilling mere bygger på en principiel modstand end reel frygt for andre religioner.

– Selvfølgelig har den katolske kirke en særstatus at forsvare, netop på grund af spørgsmålet om religionsundervisning, siger Thomas Harder, men tilføjer:

– Det her handler nok i højere grad om, at kirken mener, at den katolske kultur og religion er en afgørende del af den italienske identitet. Og det er den status, som man ikke ønsker, at der på nogen måde bliver rejst tvivl om, siger Thomas Harder.

Biskoppens udtalelser har ikke overraskende skabt vrede blandt landets religiøse mindretal.

– Italien er et land uden statsreligion. Alle religioner har frihed til at handle, og det er nødvendigt at forsvare denne religionsfrihed, siger Mario Scialoja, der er de italienske muslimers repræsentant i muslimernes verdensråd.

De italienske jøder har reageret stærkt på biskoppens udtalelser.

– Disse udtalelser fører os tilbage til en tidsalder, hvor flertallets religion herskede over alle andre trosretninger og krævede deres underkastelse, siger Riccardo Pacifici, der er vicepræsident i de italienske jøders sammenslutning.

Men trods protesterne fra de religiøse mindretal ender det sandsynligvis med, at kirken får det, som den ønsker.

Ifølge Gert Sørensen, der er lektor i italiensk historie, kultur og samfundsforhold på Københavns Universitet, er mange italienere helt på linje med kirkens holdning. Det gælder også en række politikere.

– Mange italienere, men også mange politikere, især fra højrefløjen opfatter Italien som et katolsk land, hvor kirken spiller en afgørende rolle for den italienske identitet, siger Gert Sørensen.

Han påpeger, at regeringen ud over modstanden udefra også har mange modstandere inden for egne rækker i spørgsmål, der vedrører religion.

– Regeringskoalitionen er i sig selv et helt miniparlament med grupperinger fra den yderste venstrefløj til grupper, der ligesom højrefløjen i parlamentet har kristne rødder og som historisk set har været anti-kommunistiske. Og det er umage par at sætte ind i samme stue for at løse dette spørgsmål, siger Gert Sørensen. Han tilføjer:

– Jeg tvivler på at regeringen vil forcere spørgsmålet igennem, når nu der er så mange andre mere presserende problemer, eksempelvis økonomiske problemer der trænger sig på. Men lovgivningsinitiativet skal selvsagt også ses i relation til et Italien, der udvikler sig mere og mere i retning af et multikulturelt samfund, siger han.

udland@kristeligt-dagblad.dk

Religion i Italien

Italiens forfatning blev ændret i 1984, så kirke og stat formelt set blev helt adskilt. Indtil da havde den katolske tro været officiel statsreligion.

Staten har i dag en række aftaler med de forskellige trossamfund om deres rettigheder og pligter.

Ifølge denne aftale kan offentlige skoler tilbyde en times frivillig katolsk religionsundervisning om ugen. Under-visningen varetages af lærere, der er udpeget af den lokale biskop, mens lønnen bliver betalt af den italienske stat.