Renzi spiller højt spil med italiensk folkeafstemning

Den italienske regeringsleder, Matteo Renzi, har udskrevet en folkeafstemning til december om en ændring af parlamentet, som han risikerer at tabe

I morgen sætter Italiens premierminister, Matteo Renzi, officielt gang i kampagnen for at få italienerne til at stemme ja til en ændring af forfatningen.
I morgen sætter Italiens premierminister, Matteo Renzi, officielt gang i kampagnen for at få italienerne til at stemme ja til en ændring af forfatningen. Foto: LaPresse.

I morgen sætter Italiens premierminister, Matteo Renzi, officielt gang i kampagnen for at få italienerne til at stemme ja til en ændring af forfatningen den 4. december.

Det er en afstemning om en de facto-afskaffelse af tokammersystemet, der skal gøre det nemmere at regere landet. Det, der skulle have været en ren vindersag, kan ende med at koste dyrt, ikke kun for Renzi selv. Hans lederskab er sat i spil, og det kan få store konsekvenser og gøre Italien til endnu et europæisk problem efter Storbritanniens Brexit.

Indsatsen er høj, så Renzi har valgt at sætte kampagnen i gang ved et folkemøde på hjemmebane i Firenze, hvor han var en succesrig borgmester, indtil han for to et halvt år siden blev regeringsleder. Pudsigt nok sker det samme dag, som forgængeren, Silvio Berlusconi, fylder 80 år. ”Tillykke til ham”, skriver Renzi i et nyhedsbrev, ”men det er nu ikke derfor”. I morgen er det nemlig otte år siden, at han på samme sted annoncerede sit kandidatur til borgmesterposten og begyndte sin politiske karriere, og netop i Firenze kan han stadig regne med den opbakning, som skrumper andre steder.

Berlusconi er med tiden blevet et mindre problem for Renzi. Den stærkt aldrende milliardær har stadig en retssag kørende for bestikkelse og har lige været igennem en stor hjerteoperation, og hans parti, Forza Italia, er en bevægelse i opløsning, der har tabt magt og indflydelse til ultra-højrepartiet Lega Nord. Men den 41-årige premierminister har problemer nok endda.

Han kom til magten som ”skrotmageren”, der lovede italienerne en mere effektiv og retfærdig ledelse, som skulle smide det gamle og korrupte på porten og sørge for en økonomisk relancering af det krisehærgede land. Det har vist sig mere end svært. Italien hænger stadig fast i et dynd af negative finansielle nøgletal, der trods regeringens mange besværgelser om, at det går den rigtige vej, begynder at koste på den vigtige konto med befolkningens tillid.

Der er stadig ikke kommet gang i væksten, og trods job- og arbejdsmarkeds-reformer falder arbejdsløsheden for langsomt, især blandt de unge. Med de nye lukkede grænser i Europa er Italien ikke længere et transitland for de flygtninge, der bliver ved med at komme over Middelhavet. De bliver, og det giver grobund for en voksende modstand mod fremmede og er med til at underminere opbakningen til regeringen. Den generelle utilfredshed kan få vælgerne til at stemme imod i december, især fordi Renzi selv har gjort det til et kabinetspørgsmål.

Premierministeren har for længe siden erklæret, at han går, hvis det bliver et nej, og selvom han på det sidste har forsøgt at trække i land ved at sige, at afstemningen ikke skal gøres til et personspørgsmål, så kan han i givet fald få svært ved at fortsætte. Hans regering hviler på en koalition, der hurtigt kan blive meget løs.

Hvis det bliver et ja den 4. december, vil parlamentets overhus, Senatet, blive skåret ned fra 315 til 100 medlemmer og ikke længere have den lovgivende magt, der kan vælte en regering, som det ellers ofte er set i Italiens efterkrigshistorie. Men hele oppositionen er imod og kæder forslaget sammen med en reform af valgloven, der bliver kaldt Italicum og kritiseres for at være udemokratisk.

Falder forslaget, vil det give medvind især til den stærkt EU-skeptiske komiker Beppe Grillo og hans Femstjernebevægelse.

De har i år taget borgmesterstolen fra Renzis centrumvenstre-parti PD i både Rom og Torino og er i mange meningsmålinger lige i hælene på PD. Regeringen risikerer at falde, hvorved et af de største lande i euro-zonen vil ende i et politisk ustabilt morads.

De seneste meningsmålinger viser, at ja- og nej-siden står næsten lige, men mange vælgere har endnu ikke besluttet sig. Det er dem, Renzi går efter, når han sætter ja-kampagnen i gang i morgen. “Jeg vil rejse hele Italien rundt. I denne kampagne sætter jeg alt ind,” som han sagde forleden.