Republikanerne er i alle farver

epa04732485 (FILE) A file photo dated 03 September, 2008 of Carly Fiorina, former CEO of Hewlett-Packard, ...

Efter at den forhenværende it-direktør Carly Fiorina, den tidligere børnekirurg Ben Carson og eksbaptistpræsten Mike Huckabee i denne uge bekendtgjorde deres kandidaturer, kæmper seks republikanere nu om at blive partiets præsidentkandidat ved valget i november 2016. På billedet ses Carly Fiorina. Scanpix Denmark

Republikanerne bereder sig nu på det, der kan blive et grimt klammeri i den kommende primærvalgkamp.

Det foreløbige republikanske præsidentkandidatfelt er det mest mangfoldige nogensinde

En erhvervskvinde, en afroamerikansk kirurg, to sønner af cubanske immigranter, en tidligere evangelikal præst og en superliberalist. Det foreløbige republikanske præsidentkandidatfelt er det mest mangfoldige nogensinde og tegner til at blive betydeligt mere farverigt end Demokraternes forventede opstilling.

Efter at den forhenværende it-direktør Carly Fiorina, den tidligere børnekirurg Ben Carson og eksbaptistpræsten Mike Huckabee i denne uge bekendtgjorde deres kandidaturer, kæmper seks republikanere nu om at blive partiets præsidentkandidat ved valget i november 2016. Feltet tæller allerede de cubansk-amerikanske senatorer Marco Rubio og Ted Cruz samt superliberalisten Rand Paul, og i løbet af sommeren ventes guvernør Scott Walker og eksguvernør Jeb Bush at slutte sig til. Andre mulige kandidater er guvernørerne Chris Christie og Bobby Jindal, der har indiske rødder.

Dertil kommer, at flere af de republikanske kandidater er under 50 år og dermed betydeligt yngre end partiets typiske præsidentkandidat. Med undtagelse af politikersønnen Jeb Bush er de fleste desuden vokset op i arbejder- eller middelklassen og skiller sig derved ud fra de seneste to republikanske præsidentkandidater, John McCain og Mitt Romney, der begge hørte til den rigeste elite og ofte blev beskyldt for at være ude af stand til at forstå almindelige amerikaneres bekymringer.

Det mangfoldige felt kan blive en fordel for det republikanske parti, der har brug for at udvide den vælgerkoalition af mestendels ældre hvide mænd, som det hidtil har sat sin lid til. Unge, ugifte kvinder og etniske minoriteter udgør en stadig større andel af USA's vælgerbefolkning, og i de seneste valg har disse grupper overvejende stemt demokratisk.

Det er imidlertid uklart, om de nuværende republikanske præsidentkandidater vil formå at overbevise de amerikanske midtervælgere om, at de repræsenterer USA's fremtid. Trods deres ydre mangfoldighed afviger deres politiske holdninger ikke fra det republikanske partis traditionelle - og i mange amerikaneres øjne støvede - partiprogram. Alle ønsker de at omstøde præsident Barack Obamas sundhedsreform, at øge forsvarsbudgettet og at sænke skattetrykket for rige borgere og store virksomheder. Og hvad angår værdipolitik, er de alle modstandere af den frie abortret og af homoseksuelles ret til ægteskab.

Republikanerne bereder sig nu på det, der kan blive et grimt klammeri i den kommende primærvalgkamp. Der står ingen oplagt kronprins klar i kulissen, og det er usikkert, om partiets etablissement vil formå at samle sig om en enkelt kandidat og undgå fløjkrige.

Jeb Bush, hvis far og bror var de seneste to republikanere til at vinde præsidentembedet, er den, der er tættest på at bestride denne rolle. Men han står over for talrige udfordringer. Partiets socialt konservative base betragter ham som for moderat og karakterløs, og mange amerikanere er utilpasse ved udsigten til, at Bush-familien etablerer et politisk dynasti.

Republikanske kernevælgere påpeger, at partiet har tabt de seneste to præsidentvalg ved at nominere en midtersøgende kompromiskandidat i stedet for en ”sand konservativ”, og det vil højrekristne kandidater såsom navnlig Ted Cruz og Mike Huckabee forsøge at udnytte i primærvalgene. Problemet er, at det i en tid, hvor befolkningens holdninger til emner såsom homoseksuelle ægteskaber er i hastig forandring, ikke længere er en vinderstrategi at betone socialt konservative synspunkter i selve præsidentvalget.

Republikanerne står over for en vanskelig udfordring i at forsøge at fyre op under partiets socialt konservative base og samtidig tiltrække nye vælgere. Kampen om, hvem som bedst kan løfte opgaven, bliver lang og stridbar.