De europæiske lande samlede i sin tid stumperne op efter to verdenskrige og igangsatte verdens største eksperiment udi enhed og fælles suverænitet i samarbejde. Imidlertid risikerer det europæiske projekt nu at falde fra hinanden til trods for flotte resultater igennem årtier.
Den uløste økonomiske krise, flygt-ningekrisen, den forværrede sikkerhedssituation og den opbremsede integrationsproces har tilsammen skabt et giftigt og ustabilt politisk klima i Europa, hvor populisme og nationalisme har kronede dage. Det kommer tydeligst til udtryk i undermineringen af retssamfundet i EU.
Særligt de to medlemslande Ungarn og Polen sætter EU’s hårdt tilkæmpede demokratiske normer på spil nu og underminerer dermed selve formålet med den europæiske samling. I Ungarn er liberal-demokratiske værdier kommet under systematisk angreb fra premierminister Viktor Orbáns regering. Lige siden han vendte tilbage på posten i 2010, har Orbán styret Ungarn ned ad en autoritært nationalistisk vej, og han har udnyttet flygtningekrisen til at cementere en belejringsmentalitet, som hjælper ham med at fastholde den folkelige støtte.
I forløbet er fundamentale rettigheder blevet tilsidesat, mediefriheden begrænset, flygtninge dæmoniseret og EU svækket af Orbán efter bedste evne. EU-institutionernes forsøg på at få Orbán til at skifte kurs har alene ansporet ham til at te sig endnu mere udemokratisk.
Imens er der opstået en demokratisk krise i Polen, hvor det euroskeptiske og indvandringsfjendtlige parti Lov og Retfærdighed, PiS, tilbage i oktober sikrede sig et klart parlamentarisk flertal med løfter om at gennemføre populistiske politikker på det økonomiske område og ”give Polen prioritet”. Men lige siden valget har PiS gennemført en række angreb på selve den polske forfatning.
Regeringen har ved lov ændret forfatningsdomstolens kompetencer trods fordømmelser fra såvel domstolen som Europas demokratiske vagthund, Venedig-kommissionen. Regeringen har formået at hindre domstolen i at dømme omkring nye loves forfatningsstridighed. Hermed svækkes en hovedsøjle i det demokratiske retssamfund, hvilket er voldsomt problematisk ikke blot for Polen, men for Europa som sådan.
Ungarn og Polen går forrest med en højreekstrem dagsorden, som har fået fat overalt i Europa og følges af partier, som udnytter det poliske tomrum, der er opstået med EU’s uformåen i håndteringen af den økonomiske krise og flygtningekrisen. Hvordan vende den udvikling?
I demokratiske lande er det helt afgørende, at demokratiets fjender bekæmpes med demokratiske midler. Det er helt afgørende, at verden udenom får de ungarske og polske befolkninger til at indse, at i en globaliseret verden har nationalisme ikke andet at byde på end falsk tryghed og tab af økonomisk relevans. De to lande ligger midt i Europa og har begge tjent enormt i enhver forstand på deres medlemskab af EU. De bør ikke bortkaste deres mulighed for yderligere fremskridt.
Ungarere og polakker valgte isolationen fra omverdenen fra i 1989. Efter Jerntæppets fald blev begge lande standhaftige medlemmer af Nato, alle-rede før de sluttede sig til EU. De geopolitiske og sikkerhedsmæssige argumenter for europæisk enhed er overvældende, og et samlet Europa er ikke muligt uden Ungarn og Polen.
Men vi bør alle – og da især befolkningerne i Ungarn og Polen – huske på, at Nato ligesom EU blev grundlagt på fundamentale principper om demokrati, individuel frihed og retssikkerhed. En regering, som ser stort på disse principper, sætter alliancens sammenhængskraft og solidaritet på spil. Det er derfor helt afgørende, at USA og andre Nato-lande siger fra nu og insisterer på bevarelsen af magtens tredeling for at sikre demokratiet. Det ville være utænkeligt at lade Natos statsledere gennemføre det planlagte topmøde i Warszawa til juni, hvis Polen til den tid fortsat er i forfatningskrise, og landets regering ser stort på retssikkerheden og på alle protester fra anerkendte organer.
Ungarere og polakker må mindes om, at Ruslands præsident Putin aktivt forsøger at splitte og svække EU og Nato. Hvis Europa skal kunne modstå aggressionerne fra Kreml, er det vigtigt, at Polen og Ungarn holder sig til EU’s og Natos grundlæggende værdier og principper.
Men det er også nødvendigt, at EU selv udvikler en mere omfattende mekanisme til at sikre retssamfundet i unionen. EU har mekanismer til regulering af de økonomiske politikker, sikring af miljøet og styring af fællesmarkedet. Men Europa har alle dage været langt mere end blot og bart et økonomisk projekt; det er også en union af værdier, som intet medlemsland må have lov at undsige, uden at det har konsekvenser.
Regeringer formes og falder siden fra hinanden, politikere kommer og går, men demokratiske institutioner bør holdes fri for politisk indblanding. Den triste sandhed er, at hvis Ungarn og Polen søgte om EU-medlemskab i dag, ville ingen af dem få det. Deres befolkninger bør nøje overveje, hvad dette betyder. Deres aktuelle ledere påstår, at de går i brechen for landenes nationale interesser. Men er det virkelig i landenes interesser at blive sat af holdet af USA, Nato og resten af Europa?