For tre år siden så indbyggerne i Istanbuls Sulukule-kvarter deres huse blive jævnet med jorden af bulldozere.
I sidste uge fik de oprejsning, da en administrativ domstol i Istanbul afsagde kendelse i den sag, Sulukule-beboerne havde
anlagt i samarbejde med lokale arkitekter og byplanlæggere:
Nedrivningen af husene var ikke til borgernes bedste, og det samme gælder det renoveringsprojekt, som nedrivningen var første etape af. Projektet er tværtimod i strid med både tyrkisk lov og Unescos kriterier for bevarelse af verdenskulturarven.
LÆS OGSÅ: Tyrkiet har fjernet verdens ældste romakvarter
I 2006 besluttede bystyret i Fatih Kommune, som Sulukule er en del af, at kvarterets forfaldne huse skulle fjernes og erstattes med trævillaer i osmannisk stil. Desuden skulle der opføres et hotel og et forlystelsescenter. Det hele skulle stå klar i 2010, hvor Istanbul var Europæisk Kulturby. Forslaget blev fra begyndelsen mødt med protester fra områdets cirka 3000 beboere, hvoraf de fleste var romaer. En lokal romakulturorganisation arrangerede i samarbejde med aktivister, arkitekter og byplanlæggere en række happenings i kvarteret for at vise deres modstand mod bystyrets planer. Blandt andet arrangerede de gadefester, koncerter og kunstworkshops for at sætte fokus på områdets kreative potentiale.
Desuden klagede romaorganisationen til kommunen og argumenterede for, at områdets daværende beboere i realiteten ville blive tvangsforflyttet, idet de ikke havde råd til at betale den forholdsvis dyre husleje i de planlagte boliger. De foreslog bystyret, at de gamle huse kunne blive renoveret, og området udvikles til en attraktion med et kultur- og koncerthus, hvor romaernes traditioner kunne bevares og udvikles. Kvarteret var ifølge historikere med speciale i romaer formodentlig verdens ældste bevarede romakvarter, idet der sandsynligvis har boet romaer kontinuerligt siden 1000-tallet.
En Unesco-delegation besøgte Tyrkiet i 2009 og advarede bystyret og den tyrkiske regering om, at nedrivningen formodentlig var i strid med internationale regler om beskyttelse af verdenskulturarven. Det samme gjaldt flere andre byfornyelsesprojekter i Istanbuls historiske kvarterer, som siden 1985 har figureret på Unescos liste over verdenskulturarven.
Bystyret overhørte imidlertid advarslerne, og i løbet af 2009 og 2010 blev kvarterets huse revet ned, og indbyggerne blev flyttet til lejligheder i et kvarter cirka 40 km fra Sulukule. Det havde som konsekvens, at romaerne, hvoraf mange levede af at spille musik i Istanbuls centrale kvarterer, ikke længere kunne ernære sig som musikere.
Klagesagen, som begyndte i 2007, har nu fået sin foreløbige afslutning med en dom, som giver romaerne ret: Bystyret havde ikke ret til at fjerne deres huse. Konsekvensen af dommen bliver i første omgang, at byggeriet af nye boliger skal standses. De fleste af de planlagte 640 huse er imidlertid allerede bygget.
Advokat Hilan Küey, der har ført sagen på vegne af Sulukule Roma Culture and Solidarity Association, vurderer, at dommen må få som konsekvens, at bystyret udarbejder en ny plan for området, som tager højde for dets historiske karakter og romaernes kulturelle rettigheder, og at alle, som er blevet negativt påvirket af det ulovlige projekt, skal have kompensation.
Hacer Foggo fra aktivistnetværket the Sulukule Platform oplyser, at afgørelsen også vil have indflydelse på en sag, som tre af romaerne har anlagt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i protest mod det, de opfatter som tvangsforflytning.
Bystyret har ikke udsendt nogen officiel reaktion på dommen endnu, men nogle af køberne af de nye huse har arrangeret protestmøder.