Det var en optimistisk mission, den amerikanske præsident, Barack Obama, satte sig selv på, da han både i mandags og i går manede til forsoning mellem Tyrkiet og Rusland.
De to lande har stået i en højspændt diplomatisk krise, siden Tyrkiet i sidste uge skød et russisk krigsfly ned i grænselandet mellem Tyrkiet og Syrien.
”Vi har alle én fælles fjende. Det er Isil,” sagde Obama og brugte et af de adskillige navne, den ekstremistiske terrorbevægelse Islamisk Stat er kendt under.
Ved sine separate møder med den russiske præsident, Vladimir Putin, og den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, under klimatopmødet i Paris har han opfordret begge lande til i stedet at fokusere på den fælles trussel.
Præcis det samme budskab har Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, fremsat. Men på trods af opfordringerne er der ikke meget, der tyder på, at den diplomatiske krise er ved at lægge sig.
Senest har Rusland rejst tvivl om, hvorvidt Islamisk Stat overhovedet er en fælles fjende.
Det skete også under klimatopmødet i Paris, hvor Vladimir Putin lod en kommentar falde om, at Rusland ligger inde med informationer om, at Tyrkiet køber olie fra de oliefelter, Islamisk Stat har kontrollen over. Salg af olie er en af de vigtigste indtægtskilder for den islamistiske gruppe.
”Vi har alle grunde til at tro, at beslutningen om at skyde et af vores fly ned bundede i et ønske om at ville beskytte olieforsyningen til de tyrkiske områder,” sagde den russiske præsident.
Med beskyldningen prøver Putin at ribbe op i en vedvarende kritik, der har været fra Vesten af, at Tyrkiet holder hånden over Islamisk Stat trods de seneste måneders tyrkiske bombetogter. Ruslands beskyldning kommer på et tidspunkt, hvor både Nato og USA er ved at øge støtten til Tyrkiet.
Det er langtfra første gang, at Tyrkiet er blevet beskyldt for oliekøb, siger Gallia Lindenstrauss, Tyrkiet-ekspert ved Institut for Nationale Sikkerhedsstudier ved Tel Aviv Universitet:
”Formentlig er det rigtigt, at visse private tyrkiske selskaber har købt olie af Islamisk Stat, men at det skulle være statsstøttet, virker usandsynligt og er aldrig for alvor blevet dokumenteret.”
Gallia Lindenstrauss forklarer, at Tyrkiet i lang tid har set kurderne og præsident Assads regime som hovedproblemet i Syrien og derfor har haft en tendens til at se mildere på Islamisk Stat. Men det har ændret sig efter flere store terrorangreb i Tyrkiet i år, og i dag virker den tyrkiske præsident Erdogan mere oprigtig i sin kamp mod islamisterne.
Erdogan har kategorisk afvist beskyldningerne om oliekøb og sagt, at han vil træde tilbage, hvis Rusland kan føre bevis for sin påstand.
Han har også understreget, at Tyrkiet ikke kommer til at undskylde for nedskydningen. Men samtidig forsøger både han og premierminister Ahmet Davutoglu at få gang i nye og direkte forhandlinger med russerne for at få normaliseret forholdet.
Endnu har der ikke vist sig nogle forsonende træk fra Ruslands side. Putin har reageret ved at indføre sanktioner imod Tyrkiet, der blandt andet skal ramme turismen og visse handelsvarer. Rusland er Tyrkiets næststørste handelspartner, og flere end tre millioner russiske turister besøger Tyrkiet hvert år.
Ifølge Gallia Lindenstrauss står det stadig mere klart, at tyrkerne har forregnet sig med nedskydningen:
”Det ligner en strategisk fejl fra tyrkisk side. Russerne har reageret meget kraftigt, og selvom tyrkerne ikke vil undskylde, viser deres reaktioner, at de har indset, at det ikke var den klogeste handling.”