Rusland indleder jagten på ikke-statslige organisationer

En strid mellem Viborg Pilgrimscenter og pilgrimspræst handlede slet ikke om helgener men om værdigrundlag ...

Loven er en del af Kremls strategi om at lukke Rusland af for udenlandsk og særligt vestlig indflydelse, mener Lilia Shevtsova, leder af afdelingen for russisk politik ved tænketanken Carnegie i Moskva. Foto: Kennet Havgaard Denmark / Scanpix

Den russiske regering taget en kontroversiel lov i brug, der stempler ikke-statslige organisationer som fremmede agenter

En lov, der tvinger alle ikke-statslige organisationer, såkaldte ngoer, der modtager finansiel støtte fra udlandet, til enten at lukke eller lade sig registrere under prædikatet fremmede agenter, har ramt de første organisationer i Rusland.

Den amerikansk-finansierede ngo International Republican Institute blev i december beordret til at forlade Rusland som følge af lovændringen. Og antinarkotika-organisationen NAN fik samtidig en advarsel fra det russiske justitsministerium, sammen med et påbud om at fremlægge regnskaberne for hele sidste år, selvom loven først trådte i kraft i juli 2012. Russiske aktivister har opponeret kraftigt mod loven, som kritikere mener har til hensigt at undertrykke enhver kritik af myndighederne.

LÆS OGSÅ: Guide til gratis film: Find storheden og melankolien i sovjetisk filmkunst

Loven er en del af Kremls strategi om at lukke Rusland af for udenlandsk og særligt vestlig indflydelse, mener Lilia Shevtsova, leder af afdelingen for russisk politik ved tænketanken Carnegie i Moskva.

Når det kommer til åbenhed, er Rusland på vej tilbage til den sovjetiske æra før Gorbatjov, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Hun vurderer, at lovændringen vil ramme hele det russiske civilsamfund.

Både oppositionens aktivister og ngoer i almindelighed vil føle konsekvenserne af loven. Alle ngoer er nu tvunget til at lade sig registrere som fremmede agenter eller stoppe deres aktiviteter i Rusland. For russiske uafhængige støtter er ikke nok til at erstatte den vestlige finansiering, siger Lilia Shevtsova.

Loven kalder på øget overvågning af ikke-statslige organisationer, som modtager udenlandsk støtte, og som har indflydelse på den offentlige mening. Velgørenheds-, menneskerettigheds- og miljøorganisationer skal fremover lade deres regnskaber kontrollere af regeringens inspektører fire gange årligt og gøre rede for deres brug af af udenlandske støttemidler. Overtrædelser af loven kan straffes med bøder på en million rubler (over 185.000 kroner) eller to års fængsel.

Prominente ngoer som Memorial og Transparency International har imidlertid nægtet at lade sig registrere som fremmede agenter og forsøger i stedet at finde finansiering inden for Ruslands grænser.

Vi oplever en række former for forfølgelse og chikane af Transparency Internationals medarbejdere i visse lande, og denne nye lov i Rusland er et eksempel herpå. Loven er fuldstændig uacceptabel og skal bekæmpes. Vi støtter vores søster-organisation i deres kamp for ordentlige vilkår, og vi udtrykker vores skarpe afstandtagen fra den slags forfølgelser, siger Poul Riiskjær Mogensen, formand for Transparency International i Danmark.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har ikke lagt skjul på, hvad han synes om ikke-statslige organisationer. Allerede i 1999, da Putin var leder af den russiske efterretningstjeneste FSB, beskyldte han udenlandske efterretningstjenester for aktivt at bruge miljø- og menneskerettighedsorganisationer i Rusland til at tjene egne formål.

Organisationen Amnesty International, som også bliver ramt af den nye lovgivning, har i flere år protesteret mod de russiske myndigheders krav til ngoer.

Der er i forvejen pålagt ngoer med internationale forbindelser alle mulige tænkelige og utænkelige administrative byrder, som helt klart sigter på at slide organisationerne rent bureaukratisk, så de ikke har overskud til at passe deres aktiviteter, siger Lars Normann Jørgensen, generalsekretær for Amnesty International.

Loven er en del af det samlede angreb på civilsamfundet i Rusland. Der er en bred vifte af initiativer i gang fra den russiske regerings side, som stille og roligt kvæler civilsamfundet og enhver form for demokrati og respekt for menneskerettighederne i Rusland. Alt hvad der antydningsvist er kritisk over for Putin bliver slået benhårdt ned, siger Lars Normann Jørgensen.

På russisk er ordet agent ligesom på dansk flertydigt, og det kan både referere til repræsentanter for organisationer og til spioner.