Russerne lever med Stalin light

Den russiske befolkning vil også i år opleve et øget pres på en række rettigheder. Præsident Putin er fortsat populær, selvom udviklingen ifølge kritikere ruller tilbage mod forholdene i koldkrigstiden, især hvad angår ytrings- og organisationsfriheden

Trods fortsatte begrænsninger på befolkningens rettigheder er den russiske præsident, Vladimir Putin, stadig populær blandt russerne og støttes af op mod 86 procent af befolkningen. I præsidentens hjemby, Sankt Petersborg, sælges der i disse dage T-shirts, hvor en hårdfør Putin med solbriller ironisk kaldes den mest venlige person. -
Trods fortsatte begrænsninger på befolkningens rettigheder er den russiske præsident, Vladimir Putin, stadig populær blandt russerne og støttes af op mod 86 procent af befolkningen. I præsidentens hjemby, Sankt Petersborg, sælges der i disse dage T-shirts, hvor en hårdfør Putin med solbriller ironisk kaldes den mest venlige person. - . Foto: Anatolij Maltsev/EPA/Scanpix.

Det seneste år har den russiske befolkning oplevet yder-ligere statskontrol med medierne, stadig mere propaganda på de statsejede tv-kanaler og nye restriktioner for borgere, herunder manges mulighed for at rejse ud af landet. En kontroversiel liste over såkaldte ”fremmede agenter” med navne på ngo'er, der stemples for at være spioner, vokser hver måned.

I 2015 trådte Rusland et trin ned på det uafhængige analyseinstitut Freedom Houses internationale skala for manglen på civile og politiske rettigheder. Landet betegnes som et ”ikke-frit land” med nu seks point, hvor syv er den dårligste score. Spørgsmålet er, om Rusland i indeværende år når den lidet flatterende topscore på skalaen. Det er der umiddelbart god grund til at frygte, hvis man spørger kritikere af præsident Vladimir Putin og hans styre.

Præsidenten har bevaret sin stærke position i Kreml til trods for yderligere pres på borgerrettigheder og en fortsat skrantende økonomi, der skyldes faldende oliepriser og Vestens sanktioner mod Rusland. På sin årlige pressekonference op til nytår måtte Putin forklare landets dårlige økonomi over for befolkningen, der oplever stigende priser og faldende indkomster.

Det gør ondt, men vi klarer os igennem det, lød det fra Putin, som skubbede ansvaret for dårligdommen over på Vesten og dens sanktioner. Samtidig har han gjort meget ud af at fremstå som en stærk leder, der har sikret militær tilstedeværelse på Krim-halvøen og i Syrien.

Det synes at overbevise russerne, og op til 86 procent af dem støtter stadig præsidenten og hans politik ifølge en opinionsmåling foretaget sidste år af det uafhængige Levada-centret.

I Putins hjemby, Sankt Petersborg, er pengenøden og begrænsningerne i frihedsrettigheder ikke synligt i gadebilledet og opbakningen til præsidenten stor. Byens centralnerve, Nevskij Prospekt, var kort før jul pakket med russere på gaveindkøb.

En gruppe unge gademusikanter spiller høj rockmusik i den bidende vinterkulde og fortæller i en pause mellem sangene, der handler om fest og kærlighed, at Putin er den rigtige for russerne. Den veluddannede og oplyste russiske tolk Maria, der blandt andet har boet i Danmark, føler ingen frihedsbegrænsninger i sit liv og foretrækker ligeledes den siddende præsident.

”Vi har brug for en stærk leder,” siger hun.

Kritikere er der også i byen, hvor Putin indledte sin politiske karriere som viceborgmester i midten af 1990'erne. Men de fleste tør ikke stå frem af frygt for repressalier, fortæller Dmitrij Travin, professor i økonomi på Det Europæiske Universitet i Sankt Petersborg, hvor Kristeligt Dagblad møder ham. Han tør, fordi han ikke er statsansat og dermed ikke risikerer fyring.

”Den negative udvikling påvirker ikke Putins popularitet. Hans og mediernes propaganda får det hele til at handle om udenrigspolitik og Vestens skyld og moralske forfald,” siger Dmitrij Travin.

Den slags kritiske udtalelser om Putin og systemet er måske ikke farlige for ham, mens andre russere fyres, sættes i fængsel eller i værste tilfælde bliver myrdet som i tilfældet med oppositions-politikeren Boris Nemtsov, der blev skudt i marts 2015 i Moskva.

”Jeg er ikke bange. Jeg er ikke noget stort navn,” siger Travin, der betegner Putins nuværende præsidentperiode som et autoritært styre.

Siden 2012, hvor Putin blev valgt til præsident for anden gang efter et fire år langt afbræk på premierministerposten, har regimet indført en række diskriminerende love, heriblandt loven, der forbyder organisationer at være politisk aktive og modtage støtte og penge fra vestlige lande.

Over 100 organisationer er nu på listen over såkaldte fremmede agenter, heriblandt Nordisk Råds to kontorer i Sankt Petersborg, der er lukket efter at være blevet mistænkt for politisk aktivisme. Det går også ud over de ansatte på de stemplede ngo-organisationer, der har svært ved at finde nyt arbejde på offentlige arbejdspladser.

Anna Sjarogradskaja har undervist i journalistik på universitet i Sankt Petersborg i mange år, men lægger det meste af sin energi i arbejdet som direktør for ngo'en Det Regionale Presseinstitut, der kæmper for frie og uafhængige medier i Rusland.

Da hun i 2014 var på vej til USA for at gæsteundervise, blev hun standset i lufthavnen og frataget sin computer og 11 usb-stik. I marts sidste år måtte hun betale 400.000 rubler, omkring 40.000 kroner, i bøde for at nægte at lade sin organisation registrere som ”fremmed agent”.

Det har dog ikke standset hende og organisationens arbejde, selvom det er blevet langt sværere at indgå samarbejder, og fordi der bliver færre frie russiske medier, fortæller Anna Sjarograd-skaja på organisationens kontor i Sankt Petersborg.

”I 1990'erne var der et håb om en fri presse som i Europa. Men vilkårene er elendige. I dag tror de fleste, at journalistik er det samme som propaganda. De ser statsejet tv, som er enormt ensidigt og en katastrofe. Men russerne kender ikke til andet,” siger Anna Sjarogradskaja, der påpeger, at presset på medierne ikke sker åbenlyst:

”Det handler snarere om selvcensur og konformitet. Hvis et medie er kritisk over for regimet, risikerer det ikke længere at få udtalelser fra myndighederne. Og så er man jo heller ikke længere objektiv i sin dækning,” siger hun.

Et medie, der forsøger at arbejde uafhængigt og kritisk, er netavisen Fontana.ru med omkring tre millioner besøgende om måneden. Onlinemediets fremtid er usikker, fordi det hovedsageligt drives for svenske midler. Og det går ikke længere. Redaktionen gør alt for ikke at komme i myndighedernes søgelys og har to advokater ansat til at nærlæse alle artikler for at undgå repressalier.

”Vi kan blive lukket på én dag,” fortæller chefredaktør Aleksander Gorsjkov:

”Det var helt anderledes for 15 år siden. Især efter Putin senest blev præsident igen, har vi været i en ny situation med regler, der gør det vanskeligere at drive et frit nyhedsmedie,” siger han og konstaterer, at hans netavis måske påvirker maksimalt en procent af befolkningen.

Putin har også skruet på en række andre rettigheder og gjort livet sværere for oppositionspolitikere og almindelige borgere. Russere, der skylder mere end 1000 kroner til banken, må ikke længere rejse ud af landet, hvilket rammer over seks millioner borgere. Omkring 300.000 offentligt ansatte inden for landets sikkerheds- og udenrigstjeneste har fået udrejseforbud de seneste år.

Ifølge Freedom Houses seneste rapport fra 2015 bliver politikere og aktivister jævnligt tiltalt på fabrikerede anklager om kriminel adfærd og andre former for administrativ chikane. Oppositionsleder Aleksej Navalnij sad det meste af 2014 i husarrest og har siden fået forlænget straffen med 3,5 år for økonomisk kriminalitet.

Den egentlige forbryder er præsidenten, lyder det fra 77-årige Leonid Romankov, medlem af Sankt Petersborgs lovgivende forsamling gennem 1990'erne og i dag menneskerettighedsforkæmper. Han kender Putin fra tiden, da denne var viceborgmester i østersøbyen.

”Dengang var vi nogle, der havde en romantisk forestilling om Ruslands fremtid som nyt demokrati. Det skulle være slut med planøkonomi og undertrykkelse. Vi er ikke mange tilbage. Vores demokrati blev stjålet fra os, og Putin fører landet tilbage til situationen under sovjet-tiden. Der er statslig propaganda i tv, vi har ikke en fri presse, ingen frie valg siden 2007 og ingen uafhængige domstole. De fleste russere kan stadig rejse frit og udtale sig frit på internettet. Det er Stalin light,” siger Leonid Romankov, der i dag ikke længere bliver inviteret til at medvirke på tv efter at have kritiseret Putin i direkte fjernsyn for nogle år siden.

Professor Dmitrij Travin har også iagttaget Putin gennem hele hans karriere og oplevet forvandlingen af Rusland fra demokrati til autoritært styre. Putins eneste mål er at blive genvalgt i 2018, mener Travin, og et Rusland uden den siddende præsident har lange udsigter.

”Skulle han vælge mellem magten eller en bedre fremtid for russerne, ville han vælge ud fra egen gavn. Hvis Putin sad her og drak te med os, vil han også sige, at russerne vil styres af en stærk mand. Og denne stærke mand er villig til at gå efter et tilstrækkeligt niveau af repressalier over for befolkningen for at bevare magten. Så længe det går, vil han stramme skruen yderligere,” siger Travin og drikker sin te.