Russiske græsrødder vil ære ofre for stalinismen

Den russiske menneskerettighedsorganisationen Memorial lader sig inspirere af tyske ”Stolpersteine” (snublesten) for at mindes de glemte ofre for den stalinistiske statsterror

I mange tyske byer ligger små messingplader, kaldet "Stolpersteine" (snublesten) med form som brosten i fortovet ud for de ejendomme, hvor Gestapo i nazitiden afhentede jøder til deportation. Her er det en plade i byen Magdeburg til minde om Abraham Basch.
I mange tyske byer ligger små messingplader, kaldet "Stolpersteine" (snublesten) med form som brosten i fortovet ud for de ejendomme, hvor Gestapo i nazitiden afhentede jøder til deportation. Her er det en plade i byen Magdeburg til minde om Abraham Basch.

”Stolpersteine” (snublesten), har længe været kendt og brugt over hele Tyskland til at minde nazismens individuelle ofre. Stenene er udført i messing med form som brosten og har navnene på de enkelte ofre indgraveret. De ligger i fortovet uden for de ejendomme, hvor de myrdede boede, før de blev afhentet af det hemmelige tyske statspoliti, Gestapo, i årene mellem 1933 og 1945, og fungerer som en diskret opfordring til de forbipasserende om at dvæle et øjeblik ved fortiden.

Den russiske menneskerettighedsorganisationen Memorial tager nu konceptet til sig, skriver den tyske avis Die Zeit. Memorial har indledt kampagnen ”Sidste adresse”, som skal markere, hvor den sovjetiske sikkerhedstjeneste NKVD bankede folk op og tog beboerne med til natlige forhør, som de sjældent kom tilbage fra.

Tavlerne er af rustfrit stål og måler 10 gange 17 centimeter. I modsætning til de tyske ”stolpersteine” skal pladerne sættes på husmuren. Hver tavle repræsenterer et menneske, der blev myrdet under udrensningerne i Moskva.

Den stalinistiske terror mod Sovjetunionens befolkning kulminerede i 1937 og 1938 - i de år blev 681.692 mennesker skudt. Fra det tidspunkt, hvor en beboer blev hentet af NKVD, og til henrettelsen gik der i reglen to-tre måneder. Der var ingen forsvarer til retssagen - en proces, der i reglen var klaret på omkring 10 minutter. Anklagerne var typisk frit opfundne og kunne gå på spionage, sabotage af folkeejendom eller planlægning af attentater på Sovjetunionens ledere.

Memorials initiativ for at erindre om totalitarismens ofre møder ikke ubetinget begejstring hos myndighederne. Selvom udrensningerne i slutningen af 1930'erne kostede over en halv million mennesker livet, har der aldrig været noget helhjertet opgør med stalinismen i Rusland, og fra officielt hold tøver man med at kalde statsterroren en forbrydelse.

Det er også et problem, at Memorial modtager økonomisk støtte fra udlandet. Vestligt støttede organisationer betrages som mistænkelige, fordi de russiske magthavere er bange for, at de bliver brugt til at forberede optøjer som dem, der brød ud i Ukraine for lidt over et år siden.

Det russiske justitsministerium har trukket Memorial i retten og prøver nu at få organisationen lukket. På den måde gør nutidens politiske klima det svært for aktivister at mindes stalinismens ofre og måske sætte gang i en bearbejdning af fortiden, sådan som den har fundet sted i Tyskland.