Rwanda-tribunal lukker og slukker

Sidste dom ved FNs krigsforbrydertribunal for Rwanda. Folkemordets pengemand er fortsat på fri fod

Tidligere planlægningsminister i Rwanda, Augustin Ngirabatware, er blevet kendt skyldig i folkemord.
Tidligere planlægningsminister i Rwanda, Augustin Ngirabatware, er blevet kendt skyldig i folkemord. Foto: EPHREM RUGURIRIZA Denmark.

Der høres kun en svag brummen fra klimaanlægget, når man sidder på tilhørerrækkerne ved FNs krigsforbrydertribunal for Rwanda, som ligger i byen Arusha i Tanzania. Dommere, anklagere, forsvarere og naturligvis den anklagede selv sidder barrikaderet bag en tyk glasvæg, og dem, der kommer sidst, får ingen høretelefoner. FN er løbet tør, for fremmødet er stort.

Med chefanklagerens ord er denne torsdag nemlig en historisk dag efter 18 års arbejde, én milliard dollar og bjerge af rapporter falder der dom i FN-tribunalets sidste sag om folkemordet i Rwanda, der på 100 dage i 1994 kostede anslået 800.000 mennesker, primært etniske tutsier, livet.

Rosinen i pølseenden hedder Augustin Ngirabatware og var planlægningsminister i Rwandas regering tilbage i 1994. Han har blandt andet uddelt kasser med granater og macheter til militser under folkemordet.

LÆS OGSÅ: Minister får lang straf for folkemord

Disse våben blev bagefter brugt til at dræbe tutsier, læser dommeren op.

Ngirabatware indkasserer 35 års fængsel.

Bagefter holder en tydeligt lettet chefanklager en pressekonference for fem afrikanske og én dansk journalist.

Det Internationale Krigsforbrydertribunal for Rwanda har i de seneste 18 år tiltalt 93 personer for folkemord, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Blandt disse tiltalte er 83 blevet arresteret, og der er ført sager til vejs ende mod 75 af dem. 65 af de retsforfulgte er blevet fundet skyldige og dømt, ni efter at have tilstået. 10 tiltalte blev frifundet. 3 døde, efter de blev tiltalte, remser chefanklager Hassan Bubacar Jallow op.

Der er dog stadig tre højtstående eftersøgte på fri fod, beklager han.

En har gemt sig hos Zimbabwes diktator, Robert Mugabe. En anden i Den Demokratiske Republik Congo. Og den sidste og mest prominente er en forretningsmand ved navn Felicien Kabuga, der menes at opholde sig i Kenya.

Folkemordets pengemand kaldes den i dag omkring 77-årige Kabuga, der mistænkes for at have betalt for en del af de mange tusind macheter, der blev brugt under folkemordet.

Han finansierede også den berygtede radiostation Radio Télévision Libre des Mille Collines, der udsendte racistisk propaganda mod landets tutsier og direkte opfordrede til mord.

Og så er han i øvrigt svigerfar til dagens hovedperson, Augustin Ngirabatware.

USA har udlovet en dusør på op til fem millioner dollar for oplysninger, der kan føre til pågribelse af de tre eftersøgte. Og skulle det ske, har FN oprettet en særlig instans der kan dømme dem, selvom tribunalet nu afvikles.

Men Kabuga har så vidt vides også selv pengepungen i orden og bestikker sig ifølge forlydender på 14. år til hjælp på højt niveau i Kenya.

Da et hold fra FN-tribunalet i 1998 stormede en lejlighed i Kenyas hovedstad, Nairobi, fandt man angiveligt et dokument, der viste, at mangemillionæren var blevet varskoet.

En kontroversiel dokumentarfilm på den kenyanske tv-station Nation TV hævdede tidligere i år, at højtstående sikkerhedsfolk i landets regering hjælper ham med at undslippe lovens lange arm.

Kenyas regering benægter imidlertid, at han overhovedet er i landet, og forholdet til FN-tribunalet har været på frysepunktet.

Alle de oplysninger, vi har, sætter ham fortsat i forbindelse med Kenya, siger chef-anklager Jallow.

På spørgsmålet om, hvorvidt samarbejdet med de kenyanske myndigheder er blevet bedre, svarer anklageren:

På visse punkter ja. Men vi har brug for mere samarbejde.