Seksuelle mindretal har store problemer på Balkan

Minoriteter og mindretal i Balkanlandene kæmper stadig mod fordomme og diskrimination

Medlemmer af Montenegros homoseksuelle forening går her sammen ned ad en gade i Podgorica, Montenegro.
Medlemmer af Montenegros homoseksuelle forening går her sammen ned ad en gade i Podgorica, Montenegro. Foto: SAVO PRELEVIC/CROPIX/SIPA/ Denmark.

Mindretal på Balkan kæmper mod diskrimination og fordomme. Det gælder især seksuelle mindretal, hvad søndagens folkeafstemning i Kroatien er endnu et bevis på. Og så er Kroatien endda den Balkan-nation, hvor homoseksuelles rettigheder er blevet forbedret mest de senere år.

Mens årets Gay Pride-parade således endnu en gang forløb fredeligt i Zagrebs gader, blev marchen for og med homoseksuelle for tredje år i træk forbudt i Serbiens hovedstad, Beograd. Her sørgede et massivt politiopbud i september for at holde folk ude af den park, hvor paraden skulle være startet.

LÆS OGSÅ: Præsidentvalg med en sikker vinder

Den seneste parade i Beograd fandt sted i 2010. Den endte trods et større politiopbud i voldsomme optøjer, hvor over 150 mennesker blev såret.
Ifølge flere undersøgelser mener omkring 70 procent af alle Balkans indbyggere, at homoseksualitet er en sygdom, der skal kureres.

Lige præcis den holdning fik for nylig et forældrepar til at hyre en kriminel bande til at bortføre deres 29-årige søn. Kort forinden havde sønnen fortalt dem, at han var bøsse. Banden førte ham til et kloster, hvor han gennem en religiøs proces skulle tilbage på sporet og altså kureres for sin homoseksualitet.

Andre bliver fyret, fordi de er homoseksuelle. Som for eksempel den 23-årige Djordje, der arbejdede på et forlag. Desværre kiggede hans chef en dag på hans Facebook-profil. Her havde Djordje lagt feriefotos ud af sig selv og sin ven. Det er forhold som disse, der ifølge en nylig undersøgelse har fået næsten hver tiende homoseksuelle i Serbien til at overveje selvmord.

Men det er langtfra kun i Serbien, at homofobien er på højde med xenofobien. I langt de fleste Balkan-lande bliver paraderne stadig behandlet som højrisiko-begivenheder, der kræver det største sikkerhedsopbud.

Montenegros første erklærede homoseksuelle hedder Zdravko Cimbaljevic. Han bor nu i Canada, men var i sommer hjemme til en Gay Pride-parade i havnebyen Budva. Dagen før paraden fik han et chok, da han i den lokale avis kunne læse sin egen stort opsatte nekrolog med foto fuld af vulgære og obskøne udtryk, fortæller han til webmediet The Huffington Post.

Paraden var Montenegros første. De 120 deltagere endte med at blive jagtet gennem byen og måtte springe i havnen for at slippe væk fra flere hundrede aggressive mod-demonstranter. Politiet var til stede, men deres indsats begrænsede sig til at redde parade-deltagerne op i både. Ingen blev anholdt.

I oktober var der endnu en parade i Montenegro, denne gang i hovedstaden, Podgorica. Omkring 200 homoseksuelle blev beskyttet af 2000 betjente, som endte med at affyre tåregas mod cirka 1500 moddemonstranter, der til gengæld kastede med molotovcocktails. Politiet betegnede moddemonstranterne som ekstremister og hooli-gans. 60 mennesker blev såret 20 betjente og 40 hooligans.

I Bosnien endte det hidtil eneste forsøg på at holde en parade i 2008 med, at hooligans og yderligtgående islamister angreb deltagerne, inden paraden begyndte. Otte mennesker blev såret.

I Makedonien er alene ordene Gay Pride parade nok til at skabe hidsige debatter og krav om grundlovsændring, så ægteskab mellem mennesker af samme køn forbydes.

Heller ikke i Kosovo har der været parader. I Kosovo har der fundet flere såkaldte had-forbrydelser sted mod homoseksuelle.

Menneskerettighedsaktivisten Myrvete Bajrami siger til nyhedsbureauet AFP, at der siden 2005 er begået to drab og over 20 registrerede overfald mod homoseksuelle. Ingen af gerningsmændene er blevet fundet.