Sekulær sejr i Tunesiens forfatningskamp

Kønsligestilling og en verdslig stat præger den forfatning, som Tunesien er i færd med at vedtage. Det egyptiske skræmmebillede svækker det islamistiske regeringsparti, Ennahda

En kvinde med et klistermærke på kinden med symbolet på det tunesiske flag under en demonstration mod det islamistiske regeringsparti. –
En kvinde med et klistermærke på kinden med symbolet på det tunesiske flag under en demonstration mod det islamistiske regeringsparti. –. Foto: Salah Habibi/AFP Photo/.

For blot få uger siden var Tunesien på vej ud over samme afgrund, som har opslugt det egyptiske forår:

Forfatningsprocesssen stod i stampe.

Det islamistiske parti, Ennahda, klamrede sig til regeringsmagten.

Islamisternes politiske modstandere blev skudt på åben gade, formentlig af islamiske ekstremister.

Og demonstrationer organiseret snart af islamisterne, snart af den verdslige opposition og snart af de politistyrker, der forsøgte at nedkæmpe Jasmin-revolutionen i 2011, gjorde spændingen stor i hovedstaden, Tunis.

LÆS OGSÅ: Tre former for arabisk forår

Men nu er Tunesien på næsten mirakuløs vis ved at lægge afstand til afgrunden. Den grundlovsgivende forsamling er i færd med at vedtage en ny forfatning, paragraf for paragraf, med en målsætning om at hele processen skal afsluttes den 14. januar, på årsdagen for afsættelsen af diktatoren, Zine el-Abidine Ben Ali, i 2011.

Og de paragraffer, som indtil nu er blevet vedtaget næsten enstemmigt, sender det islamiske statsprojekt baseret på sharia til tælling.

Vi frygtede en forfatning, der ville berede vejen for en religiøs stat, har den tunesiske forfatningsjurist Iyad Ben Achour udtalt.

Denne forfatning er generelt demokratisk. Den garanterer rettigheder og friheder i henhold til internationale normer, har han sagt til tv-stationen Al-Jazeera.

Den nye forfatnings to første paragraffer, som blev vedtaget den 4. januar, definerer Tunesien som en civil stat, som modsætning til en islamisk stat. Tunesien er en retsstat, fastslår forfatningen, der også garanterer tros-, tanke- og ytringsfrihed.

Et kompromis mellem det islamistiske regeringsparti og den verdslige opposition bevarer en formulering fra den oprindelige forfatning, der præsicerer, at landets religion er islam.

Den nye forfatning, der giver staten til opgave at forsvare det hellige, indfører dermed ikke en klar adskillelse af stat og religion. Men to ændringsforslag, der ville gøre islam og Koranen til republikkens retskilder, blev forkastet af den forfatningsgivende forsamling. Døren er lukket til et islamisk teokrati. Styrkeprøven mellem det verdslige og det islamiske Tunesien, som brød ud efter det islamiske parti Ennahdas sejr ved det første frie valg i oktober 2011, synes at være faldet ud til den verdslige lejrs fordel.

Den nye forfatning kræver endog ligestilling mellem mænd og kvinder med en formulering om, at mænd og kvinder har lige rettigheder og pligter. De er lige for loven uden nogen form for diskrimination, siger paragraf 20, som blev vedtaget med 159 stemmer ud af 169. Ennahda har dermed taget et tidligere forslag af bordet, der åbnede for diskrimination af kvinder ved at erstatte ordet ligestilling med komplementaritet mellem mænd og kvinder.

Ennahda er svækket. Situationen i Egypten har tvunget partiet til at ændre strategi, mener Mathieu Guidère, specialist i islam og arabisk politik ved universitetet i Toulouse.

Afsættelsen af den islamiske præsident Mursi i Egypten har sendt en chokbølge gennem Ennahda, som måtte konstatere, at de islamiske partier er isolerede. Det internationale samfund har ikke kritiseret det, der reelt var et statskup i Egypten. Og samtidig er Ennahda blevet skræmt af det kaos og den vold, der har ramt især Egypten, men også andre lande i kølvandet på det arabiske forår, siger Mathieu Guidère.

Den tunesiske demokratiseringsproces har vaklet på kanten af kaos lige siden valget i 2011. De salafistiske ekstremister i Ansar al-Sharia har gentagne gange forsøgt at presse regeringskoalitionen mellem Ennahda og to verdslige partier til en konfrontation med den verdslige del af civilsamfundet, blandt andet med krav om forbud af kunstudstillinger og tv-programmer.

Ennahda blev beskyldt for at give salafisterne frie tøjler: Og med mordet på to fremtrædende oppositionspolitikere, Chokri Belaid i februar og Mohamed Brahimi i august 2013, efterfulgt af et selvmordsattentat på en strand i turistbyen Sousse i oktober, hang det spirende tunesiske demokrati i en tynd tråd. Arbejdet med den nye forfatning, der skulle have været afsluttet i oktober 2012, stod i stampe, og premierminister Ali Larayed blev siddende trods en aftale om at overgive magten til en teknokratregering.

Det pludselige tøbrud er et resultat af, at kampen mellem moderate og radikale ekstremister er faldet ud til de moderates fordel, mener Mathieu Guidère.

Ennahdas historiske leder, Rashid Ghannouchi, har vundet kampen mod den unge, radikale garde, der ønskede en islamisk stat, siger den franske forsker.

Trods disse sejre er Tunesiens verdslige opposition fortsat forsigtig med at erklære sejren for total.

Paragraffen om kønsligestilling er en sejr, men vi havde håbet, at forfatningen mere præcist forbød diskrimination på grundlag af køn, hudfarve, religion og politisk observans, siger Ahlen Belhadj fra den tunesiske kvindeorganisation ATFD.

Og Amnesty International og Human Rights Watch beklager, at forfatningen ikke afskaffer dødsstraf.

Efter afstemningerne om hver enkelt paragraf skal den samlede forfatning efter planen vedtages den 14. januar på treårsdagen for Jasmin-revolutionen. Og allerede inden for de nærmeste dage forventes premierminister Ali Larayed at overgive magten til en teknokratregering, som kan organisere et nyt parlamentsvalg.

Men Tunesien har endnu ikke fået en Happy End, fastslår Mathieu Guidère.

Alt afhænger af, hvad der vil ske ved det parlamentsvalg, som skal følge efter vedtagelsen af forfatningen. Hvis den verdslige lejr vinder valget, som det ser ud til for øjeblikket, hvor partiet Nida Tunes står til at få over halvdelen af stemmerne, vil Tunesien få en legitim regering, som de moderate islamister kan forventes at anerkende. I så fald vil Tunesien blive det første og måske eneste land, hvor det arabiske forår får en demokratisk udgang, et vigtigt symbol for den arabiske verden, mener han.

Men alt afhænger af, om salafisterne i Ansar al-Sharia vil respektere tunesernes verdslige valg eller bekæmpe det med terroraktioner.

Og vi er heller ikke sikret mod en islamistisk valgsejr. Hvis det sker, og hvis den verdslige fløj nægter at anerkende dette udfald, bliver der ingen happy end i Tunesien, konkluderer eksperten.