Da Ruslands præsident, Vladimir Putin, i fjor indlemmede Krim-halvøen og sendte russiske soldater til den ukrainske grænse, blev hans aggressive tiltag af nogle betegnet som en mesterlig opvisning i strategi og styrke. I dag er situationen en anden, sagde USA's præsident, Barack Obama, i sin store tv-transmitterede ”State of the Union” (nationens tilstand) tale natten til i går dansk tid.
”I dag er det USA, der står stærk og forenet med vores allierede, mens Rusland er isoleret med en økonomi i laser,” sagde Obama.
Han tilføjede: ”Det er sådan, USA leder - ikke med brovten, men med vedholdende, stabil beslutsomhed.”
Det var et af præsident Obamas mest kæphøje øjeblikke i en bemærkelsesværdigt selvsikker tale, hvor han gang på gang gjorde det klart, at nationens tilstand - og hans eget præsidentskab - er kraftigt i bedring. Det sker efter et år, hvor hans udenrigs- og indenrigspolitiske dagsorden har været under konstant beskydning af fjender både ude i verden og af kritikere hjemme, og hvor hans parti kom i mindretal i begge Kongressens kamre.
Talen om nationens tilstand er en slags årlig statusopdatering til folket og sikrer præsidenten årets største publikum. Obama udnyttede ufortrødent denne mulighed til at opridse en dagsorden for hans seneste to år i embedet uden hensyntagen til, at det republikanske kongresflertal efter al sandsynlighed vil spænde ben for de fleste af hans forslag. Mens Kongressen er drejet til højre, gjorde talen det tydeligt, at præsidenten er drejet til venstre.
Han bad blandt andet sine politiske modstandere, der blev valgt på løfter om mindre statslig indblanding i borgernes liv, om at pålægge de rigeste amerikanere og de store finansinstitutioner højere skatter for at finansiere statsstøttet børnepasning, gratis erhvervsuddannelse og betalte sygedage og barselsorlov for middelklassen. Og han plæderede for mere investering i blandt andet miljø, forskning og infrastruktur.
Det er usandsynligt, at de fleste af præsidentens indenrigspolitiske forslag vil blive til virkelighed - i hvert fald lige nu. Talen var først og fremmest et langsigtet debatoplæg og et signal fra Obama, der kun har to år tilbage i embedet, om, at han agter at efterlade sig et politisk eftermæle som en præsident, der forbedrede den amerikanske middelklasses kår og førte USA sikkert ind i det 21. århundrede.
Da Obama stillede sig foran Kongressen i Washington og tv-kameraerne, var det da også med et kraftigt forbedret udgangspunkt i forhold til for blot få måneder siden. Ifølge nye meningsmålinger er hans popularitetstal på vej opad takket være en række økonomiske indikatorer såsom øget beskæftigelse og faldende benzinpriser, der hastigt er ved at øge amerikanernes tillid til, at nationen igen er på rette kurs.
Og hvis amerikanerne køber Obamas budskab om, at de økonomiske fremskridt er varige, kan han få bred opbakning til sine idéer og tvinge republikanerne, der takket være deres nye flertal i Kongressen ikke længere blot kan være et ”nej”-parti, til at formulere alternativer til hans forslag.
Præsident Obama vandt tydeligvis ingen nye beundrere i det republikanske parti tirsdag aften i Washington. Flere republikanere blandt publikum klappede på det tidspunkt i talen, hvor han konstaterede, at han ikke har flere præsidentvalgkampe at udkæmpe. Men de kan ikke ignorere den debat, som præsidenten nu har lagt op til - og det er en debat, som kan afgøre, hvem der vinder Det Hvide Hus næste gang.