Den britiske befolkning skal beskyttes bedre mod ekstremister, og det gælder i særlig grad børn og unge. Så meget står klart efter gårsdagens åbning af det britiske parlament, hvor dronningen traditionen tro præsenterede regeringens lovkatalog.
De bebudede stramninger i kampen mod ekstremister og hadprædikanter er dog løst formuleret, og det mest konkrete er, at regeringen vil lukke smuthuller, som gør det muligt at se web-tv fra lande uden for EU, som sender programmer med opfordringer til ekstremisme.
Ifølge avisen The Guardian skyldes de luftige formuleringer, at regeringens jurister har svært ved at finde en juridisk holdbar definition af ekstremister.
Men selv med de luftige formuleringer vækker regeringens planer bekymringer hos tænketanken Quilliam Foundation, der arbejder mod radikalisering og ekstremisme.
”Vi bør ikke selv blive totalitære, når vi forsøger at beskytte os selv mod den ideologi. Ved at forbyde ekstremisme spiller vi kortene i hånden på ekstremisternes fortælling om, at de er ofre. Vi skal udfordre deres tanker, ikke forbyde dem,” hedder det i en kommentar på Twitter fra Quilliam Foundation.
Den kristne organisation The Christian Institute, som arbejder for en tekstnær fortolkning af Bibelen, frygter, at kristne også kan blive ramt af lovforslaget.
”Det kan påvirke alle lovlydige borgere, som ønsker at tale om deres tro. Med mindre de tager hensyn til vores og andres bekymringer, så vil ytringsfriheden for dem, der har opfattelser ud over det gængse, fortsat være truet,” skriver kommunikationschef Ciarán Kelly i en mail til Kristeligt Dagblad.
Den forstærkede indsats mod ekstremisme er kædet sammen med planerne om at stække Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Her har det været en torn i øjet på britiske konservative, når eksempelvis radikale islamister har påberåbt sig menneskerettighederne for at undgå udvisning.
Regeringen forsikrer, at en ny lov skal bunde i menneskerettighedskonventionen. Men også, at det britiske parlament skal have det sidste ord i kontroversielle afgørelser.
”Det vil beskytte bedre mod misbrug af systemet og misbruget af menneskerettighedslovene, og det vil genindføre den sunde fornuft, når de (konventionerne, red.) anvendes,” skriver regeringen om planerne.
Men de planer får en række organisationer til at advare om, at det kan udvande menneskerettighederne.
”Menneskerettighederne underbygger vort demokrati, stiller regeringer til ansvar og sikrer, at alles værdighed bliver respekteret på samme vis,” siger Kate Allen, der er direktør for den britiske afdeling af Amnesty International, i en pressemeddelelse, der er udsendt på vegne af 130 organisationer.
Den forstærkede indsats mod ekstremister fokuserer i høj grad på at bekæmpe ekstremister, som allerede er i Storbritannien, og den skal give myndighederne bedre mulighed for at gribe ind tidligt, hvis der er mistanke om, at ekstremister er aktive på skoler, universiteter, i foreninger og andre dele af samfundet.
Derimod er der ikke planer om yderligere stramninger i reglerne om indrejseforbud til hadprædikanter.
I Danmark arbejder regeringen med planer om et indrejseforbud mod hadprædikanter efter britisk forbillede. I modsætning til briterne vil kirkeminister Bertel Haarder (V) have en åben liste over personer fra lande uden for EU, som ikke er velkomne i Danmark, mens uønskede EU-borgere skal stå opført på en hemmelig liste.