I alt 151 borgmestre, lokalpolitikere og kurdiske aktivister sad i går på anklagebænken i retsbygningen i byen Diyarbakir, hvor tredje høring af en kontroversiel retssag fandt sted. De er anklaget for separatisme og for under navnet Forbundet af Kurdistans Samfund, KCK, at udgøre civile håndlangere for det forbudte, militante Kurdistans Arbejderparti, PKK.
Den tyrkiske antiterrorlovgivning sondrer ikke mellem væbnet og ikke-væbnet separatisme, og de anklagede står således til livstidsfængsling for terrorstøtte, hvis de kendes skyldige. Ifølge Tyrkiets prokurdiske parlamentsparti, Freds- og Demokratipartiet, BDP, vil retssagen skade de skrøbelige forhandlinger, der i øjeblikket føres mellem PKK og de tyrkiske myndigheder. For at gøre en ende på, hvad landets præsident, Abdullah Gül, i en tale i maj betegnede som Tyrkiets ubetinget største samfundsproblem, har tyrkiske myndigheder, lige siden PKK erklærede en ensidig våbenhvile i slutningen af august, forhandlet direkte med bevægelsens leder, Abdullah Öcalan, der afsoner en livstidsdom i et tyrkisk fængsel. Den blodige konflikt har siden 1984 kostet godt 50.000 mennesker livet og placeret Tyrkiet i en tilstand af permanent politisk ustabilitet.
Dialogen med en bevægelse, der af Tyrkiet, EU og USA betragtes som en terrororganisation, er blevet afvist af premierminister Recep Tayyip Erdogan som et regeringsinitiativ. Men dialogen føres gennem mellemled, forklarede han i august til den tyrkiske tv- kanal Show TV:
"Vi som landets politiske ledelse sætter os ikke ved bordet for at føre drøftelser med en terrororganisation. Det har vi aldrig gjort, og det vil vi aldrig gøre. Men hvis det er nødvendigt, foretager staten selv den slags gennem sine forskellige institutioner. Det kan for eksempel være gennem efterretningstjenesten," sagde Erdogan, efter at PKK erklærede våbenhvile.
Det er første gang i konfliktens 26 år, at en tyrkisk regeringschef erkender behovet for at føre dialog med PKK, og kort tid efter offentliggørelsen af forhandlingerne fik Tyrkiet besøg af Finlands tidligere præsident Martti Ahtisaari, der i 2008 modtog Nobels Fredspris for sin indsats som mægler i blandt andet Nordirland, Indonesien og i Kosovo.
Udover at mødes med præsident Gül og premierminister Erdogan besøgte Ahtisaari hovedbyen i Tyrkiets kurdiske region, Diyarbakir, for at mødes med ledende skikkelser i det prokurdiske Freds- og Demokratiparti, der har 20 mandater i det tyrkiske parlament. Ahtisaari afviste over for tyrkisk presse i Diyarbakir, at han var i Tyrkiet som mægler, men derimod som obervatør:
"Vi er kommet for at lære. Jeg vil forholde mig tavs og i stedet lytte til jer. Det er et observationsvisit for både mig og mine kolleger," sagde Ahtisaari, der er formand for gruppen Den Selvstændige Tyrkiet-Kommission, som består af tidligere europæiske toppolitikere og embedsmænd, der rådgiver og mægler i forholdet mellem Tyrkiet og EU.
De ventes i nær fremtid at offentliggøre en rapport om Tyrkiets kurdiske problem og konflikten med PKK. Men allerede under besøget løftede delegationen offentligt sløret for, hvilke tiltag de anser som nødvendige for at komme en løsning nærmere.
Her er en forhandlet afvæbning af PKK med hjælp fra det internationale samfund altafgørende, mener delegationen:
"Våbenhvilen er afgørende, men det er ikke det sidste skridt. Næste skridt er afvæbning, og det kan kun gøres muligt gennem involvering udefra. FN, EU, der er mange muligheder. Men der skal være nogen til at modtage våbnene," sagde Albert Rohan, tidligere direktør for Østrigs udenrigsministerium, ifølge dagbladet Taraf, og understregede, at en løsning af konflikten er en betingelse for at blive optaget som medlemsland i EU.
Et andet af de langsigtede mål for en forhandlet løsning bør blive et kurdisk selvstyre inden for Tyrkiets grænser, mener BDP-ledelsen. Adspurgt om behovet for et selvstyre sagde Ahtisaari, at det forudsætter etableringen af fred:
"Inden jeg kaster mig ud i at udtale mig om, hvorvidt noget er et legitimt krav, skal jeg først sætte mig grundigt ind i sagen. Det vigtigste er, at regeringen og det kurdiske samfund bliver bedre til at tale sammen og føre dialog. Det er kernen. For våben kan ikke løse sagen. Når først vi har stoppet volden, kan vi begynde at diskutere legitime krav," sagde Ahtisaari i et interview med tv-stationen NTV.
To uger efter besøget fra Ahtisaaris delegation forlængede PKK våbenhvilen, som ellers stod til at udløbe i søndags. PKK afviste i mandags at have noget at gøre med den bombe, der i søndags eksploderede i Istanbul og sårede 32 mennesker.
