Smuglere tjener stort på de stadig flere børn på flugt

Antallet af børn, der flygter alene til Europa, satte rekord i 2015. Men det er faktisk en global trend, at børn sendes på flugt alene. Samtidig udvider menneskesmuglerne deres forretningsområde, fortæller migrationsforsker Victoria Rietig

Flygtningedrenge fra Syrien holder hvil på grænsen mellem Makedonien og Serbien tidligere på måneden. Trods sne og frost ankom alene den 5. januar i omegnen af 1000 migranter til grænseområdet.
Flygtningedrenge fra Syrien holder hvil på grænsen mellem Makedonien og Serbien tidligere på måneden. Trods sne og frost ankom alene den 5. januar i omegnen af 1000 migranter til grænseområdet. . Foto: Djordje Savic/EPA/Scanpix.

Hvad får en syrisk, afghansk eller honduransk far eller mor til at sende et barn på helt ned til 10 år alene på en farefuld rejse til USA eller Europa sammen med en ukendt menneskesmugler?

Forestillingen om at sende børn alene på flugt får det til at gibbe i danske forældre. Ikke desto mindre er den globale tendens, at stadig flere familier sender deres børn på flugt alene. Forældrene har ikke råd eller mulighed for selv at flygte sammen med deres børn. Men de håber, at i det mindste én i familien kan blive reddet fra krig, vold og fattigdom. Som regel er de uledsagede børn ikke forældreløse, og familier betaler i nogle tilfælde, hvad der svarer til 100.000 kroner for at få deres barn fragtet til USA eller Europa. Nogle gange sælger de et hus eller en forretning for at få råd til barnets rejse.

Det fortæller Victoria Rietig, der forsker i uledsagede flygtningebørn for den uafhængige tænketank Migration Policy Institute med afdelinger i Washington og Bruxelles.

”Antallet af uledsagede flygtningebørn i Europa er det højeste i mange år. Den samme tendens ses i USA, der i 2014 modtog 50.000 uledsagede børn. I 2015 faldt tallet til 30.000. Det skyldes, at Mexico til gengæld modtog flere uledsagede børn. Forældrene føler, at de gør deres børn en tjeneste ved at sende dem væk fra en udsigtsløs fremtid i hjemlandet. Samtidig tyder meget på, at menneskesmuglere i stigende grad tilbyder at transportere børn. I Europa søger hovedparten af børnene mod Sverige og Tyskland,” siger Victoria Rietig og henviser til, at Sverige sidste år modtog 35.000 uledsagede flygtningebørn, mens mindst 30.000 uledsagede børn kom til Tyskland i 2015.

Størstedelen af de unge flygtninge i Europa er drenge fra Afghanistan, Syrien og Eritrea. Således var flere end 21 procent af samtlige tilrejsende flygtninge og migranter, som kom til Sverige i fjor, uledsagede mindreårige drenge.

Victoria Rietig forklarer, at de mange uledsagede flygtningebørn er en direkte udløber af den værste globale flygtningekrise siden Anden Verdenskrig, der har sendt over 60 millioner mennesker på flugt.

”De mange børneflygtninge i USA og Mexico hænger sammen med udbredt vold og fattigdom i de tre mellemamerikanske lande El Salvador, Guatemala og Honduras. Familier ser simpelthen ikke en fremtid for deres børn. Mange har familierelationer i USA, og det er naturligt at sende børnene til et land, hvor de har slægtninge,” siger Victoria Rietig med henvisning til, at FN's kontor for narkotika og kriminalitet, Unodc, har udnævnt Honduras til det mest voldelige land i verden uden for en krigszone.

Victoria Rietig.
Victoria Rietig. Foto: Djordje Savic/EPA

Udvidelsen af de internationale menneskesmuglernetværk er ifølge Victoria Rietig en anden vigtig årsag til, at flere og flere forældre vælger at sende deres børn på flugt.

”Det er i sagens natur meget vanskeligt at dokumentere de internationale smuglernetværk, men meget tyder på, at smuglerindustrien er en branche i vækst, og at det er blevet nemmere for almindelige mennesker at komme i kontakt med menneskesmuglere. Vi hører øjenvidneberetninger fra Mellemamerika, der fortæller, at menneskesmuglingen har forandret sig. Meget tyder på, at smuglerne nogle steder går fra hus til hus og forsøger at overbevise forældrene om, at de skal sende deres børn til USA. For en familie i Guatemala fungerer smuglerindustrien sådan, at smuglerne kan hente børn direkte ved forældrenes hus. På den måde har menneskesmuglerne indrettet deres forretningsmodel efter behovet,” siger Victoria Rietig.

Hun fortæller, at smuglerne ofte er gode til at indgyde forældrene tillid og forsikre dem om, at deres børn nok skal nå sikkert frem:

”I mange tilfælde går det godt. Men vi hører også om smuglere, der efterlader børn på vejen til Europa og USA. Nogle gange bliver børnene efterladt i et land, de ikke kender. Der er eksempler på, at smuglere har solgt børn som billig arbejdskraft i for eksempel Mexico. Samtidig er børnene i højrisiko for at blive seksuelt udnyttet på rejsen.”

Den amerikanske migrationsforsker er ikke i tvivl om, at det, hun betegner som de ”relativt generøse sociale ydelser” til børnflygtninge i Sverige og Tyskland, er en anden forklaring på boomet af uledsagede flygtningebørn.

”Sverige og Tyskland har en ædel hensigt, når de giver asyl og uddannelse til unge flygtninge under 18 år. Men bagsiden kan være, at den politik, der skulle garantere børns rettigheder, i realiteten bliver den faktor, der tilskynder flygtninge til at komme. Rygter spiller en vigtig rolle for flygtningestrømme, og menneskesmuglerne er gode til at gengive disse rygter og overbevise forældre om, at deres søns fremtid vil være sikret, hvis han når Tyskland eller Sverige. Det er også derfor, at Tyskland kører en kampagne i Afghanistan for at aflive de rygter, der florerer om, at alle flygtninge i Tyskland får et hus,” siger Victoria Rietig.

Den meget organiserede smugling af børn stiller ifølge Victoria Rietig Europa og USA i dilemma. I Europa får flygtningebørn under 18 år automatisk asyl. USA udviser derimod en del af børnene med det samme. En praksis, der bliver kritiseret af børneretsorganisationer.

”Udvisninger af børn er kontroversielle. Men man kan spørge, hvad er bedst: at modtage en dreng som 14-årig for derefter at sende ham tilbage til Afghanistan som 18-årig? Eller er det i virkeligheden mere etisk at sende børnene tilbage til deres hjemland med det samme, hvis ellers forholdene i hjemlandet tillader det. Det er et stort etisk dilemma,” mener Victoria Rietig.

Den amerikanske migrationsforsker vurderer, at det især i Europa er svært at se en løsning på problemet med de mange uledsagede flygtningebørn:

”USA har det lidt lettere. De uledsagede flygtningebørn i USA kommer fra tre lande med nogenlunde de samme problemer, som USA faktisk forsøger at adressere. Til gengæld er problemerne i Afghanistan, Syrien og Eritrea vidt forskellige og meget komplicerede.”

Ifølge den amerikanske forsker tyder alt på, at tilstrømningen af uledsagede børn vil fortsætte i den nærmeste fremtid.

”Så længe forholdene i børnenes hjemlande ikke forbedres, vil vi få flere flygtninge. At bygge mure eller skærpe grænsekontrollen er kun kortsigtede løsninger, der kan få flygtningetallet til at falde et stykke tid. Men i det lange løb vil flygtningene finde ud af nye flugtveje, der er langt mere farlige,” siger Victoria Rietig.

Løsningen på problemet med de mange børneflygtninge er i hendes øjne noget så ”kedeligt” som konfliktløsning og langsigtet bistand, der kan få fattige og krigs- og voldshærgede lande på fode. Desuden bør man lave genbosættelsesprogrammer med tilbud om uddannelse og arbejde til både voksne og mindreårige asylsøgere, der bliver sendt retur til hjemlandet:

”Hvis vi blot returnerer asylsøgere og børneflygtninge uden nogen form for støtte, så vil mange vende tilbage som asylsøgere igen. Og på den måde fortsætter den onde cirkel.”