Sociale medier gør os til ufrivillige vidner til drab og lig

Teenager wearing headphones using a laptop computer in a darkened living

Danske psykologer advarer om konsekvenserne af at se stærke og chokerende billeder på de sociale medier, som traditionelle medier ikke vil vise. Arkivfoto. Scanpix

Sociale medier, på samme vis som traditionelle medier, bør tænke over, hvor chokerende indholdet kan være, og må sikre, at brugerne er advaret på en passende måde.
Matt Warman, medlem af De Konservative i England

Eksperter advarer om konsekvenser af voldsomme billeder, men mener også, at tolerancetærsklen har flyttet sig

Et mord vist på direkte tv og billeder af døde flygtningebørn er de seneste dage blevet delt flittigt på de sociale medier verden over. Danske psykologer advarer om konsekvenserne af at se den slags stærke og chokerende billeder, som traditionelle medier ikke vil vise.

”De, der er angste, tænker meget over, hvad der er gået galt, og vil have svært ved at slippe de ubehagelige og væmmelige billeder igen,” siger Barbara Hoff Esbjørn, der er professor i psykologi ved Københavns Universitet.

Hun tilføjer, at for mange andre vil sådanne fotos af døde blot være endnu et i rækken af billeder fra terrorangreb og af sultende børn.

Red Barnet har opfordret folk til at lade være med at dele billeder af børnelig på en strand i Libyen, og både i USA og Storbritannien har der været kritik af, at optagelserne af drabet på en tv-journalist og en kameramand i den amerikanske delstat Virginia i sidste uge er blevet delt på sociale medier som Facebook, hvor videoklip bliver afspillet automatisk og uden nogen advarsel.

Psykologiprofessor Ask Elklit fra Syddansk Universitet forklarer, at sådanne stærke billeder kan have en skadelig effekt, og at flere børn fik posttraumatisk stress-syndrom efter at have set billederne af terrorangrebet på Word Trade Center i New York i 2001.

”Som voksen er det vigtigt at snakke det igennem med børn, at noget er sørgeligt og ulykkeligt. Og at døden er noget, alle møder på et tidspunkt i livet,” siger Ask Elklit, der også oplever, at grænserne hele tiden flytter sig på de sociale medier.

”Min fornemmelse vil være, at de fleste har en sorteringsmekanisme, så hvis de har set én halshugning én gang, så vil mange lukke af og ikke se halshugning nummer to og tre. Den mekanisme vil være i de fleste velfungerende mennesker,” vurderer Ask Elklit.

Formanden for teknologi-udvalget i det britiske parlament mener, at medieudbyderne har pligt til at sørge for, at voldsomt indhold bliver forsynet med en advarsel.

”Sociale medier, på samme vis som traditionelle medier, bør tænke over, hvor chokerende indholdet kan være, og må sikre, at brugerne er advaret på en passende måde,” siger Matt Warman fra De Konservative til BBC.

Forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Vibeke Borberg, peger på, at etikken er blevet global og grænseoverskridende.

”Vi bliver hele tiden udfordret og kommer uforvarende til at se billeder, som vi ikke har lyst til at se,” siger hun og henviser blandt andet til passagerflyet, der blev skudt ned over det østlige Ukraine, hvorfra billeder af lig, personlige ejendele og pas blev delt på sociale medier, mens ligene endnu ikke var kolde.

Selvom Facebook er internationalt, gælder den danske straffelovs regler fortsat for det, som foregår på Facebook i Danmark. Men det hjælper ikke meget mod stødende billeder fra udlandet, siger hun.

”Det er som udgangspunkt den krænkede, der skal rejse privat påtale. Og når der er tale om døde mennesker på en strand i Libyen, er der som regel ikke nogen forurettede til at tage affære. Og de, som er forargede, kan ikke gøre noget ved det,” siger Vibeke Borberg, som også vurderer, at folk har en anden tærskel i forhold til de mennesker, de viderebringer billeder af, når det er folk i eksempelvis Syrien og ikke deres mor eller nabo, som de har en relation til.

Lektor Jesper Tække fra medievidenskab ved Aarhus Universitet forsker i sociale medier, og han ser et klart skred.

”Der vil være en langsom opløsning af, hvor vores etiske grænse ligger,” forudser Jesper Tække.

Men han mener også, at det er op til den enkelte at sætte sin egen grænse og eksempelvis fravælge at være venner med personer på Facebook, som viser billeder, man ikke bryder sig om.