Hugo Chávez var en mester i disciplinen. Og mange andre har forsøgt at gøre Venezuelas afdøde præsident kunsten efter. I Sydamerikas præsidentpaladser har det længe været på mode at stå i opposition til USA, fordi det giver respekt på hjemmefronten og stemmemaksimering på valgdagen.
I øjeblikket leder Edward Snowden så efter asyl. Manden, som lækkede en lang række fortrolige oplysninger fra sit virke i hjertet af USAs sikkerhedstjeneste, National Security Agency, og siden flygtede til Rusland via Hongkong, står selvsagt øverst på supermagtens ønskeliste. Amerikanerne opfatter ham som en forræder.
Imidlertid opfatter mange andre ham som en helt, der følger sin samvittighed og trækker i nødbremsen ved at afsløre et gigantisk overvågningsprogram. Vi taler om en sand lækkerbidsken for Latinamerikas venstrepopulistiske præsidenter.
Ecuadors præsident Rafael Correa har de seneste dage været ivrig bruger af sin Twitter-konto, hvor han i kontante vendinger beskylder amerikanerne for at glemme sagens kerne.
Det er lykkedes USA at centrere opmærksomheden om de uhyrlige lande, der støtter Snowden. På den måde får amerikanerne os til at glemme de forfærdelige ting, Snowden afslører, skriver Rafael Correa til de over én million mennesker, der følger ham direkte på Twitter.
Præsidenten tager sig af den overordnede kamp, mens hans udenrigsminister, Ricardo Patino, udtaler sig angående de konkrete muligheder for asyl. Og sidstnævnte vil ikke lægge sig fast på noget. Udenrigsministeren henviser til, at der gik to måneder, inden Ecuador gav asyl til en anden eftersøgt Wikileaks-stifteren Julian Assange. Sidstnævnte har i over et år boet på Ecuadors ambassade i London.
Ecuador er imidlertid ik-ke alene om sin støtte til Vestens enfants terribles. Venezuela har også meldt sig på banen som muligt asylland. Her har Hugo Chávez arvtager, Nicolás Maduro, nok at gøre med at holde orden i eget hus efter de udbredte uroligheder, der fulgte hans tvivlsomme valgsejr i april. I den forbindelse kan Snowden blive et trumfkort for en mand, der gør alt for at vise folket, at han er den nye Chávez.
LÆS OGSÅ: Overvågningsdebat gør Orwell-klassiker til bestseller
Snowden skal angiveligt mellemlande i Cuba på sin tur fra ingenmandsland i Moskvas Sjeremetjevo-lufthavn til Sydamerika. Det er også efter bogen. Cuba har i årtier udgjort en socialistisk torn i øjet på amerikanerne, ganske tæt på Florida, og naturligvis hjælper de Snowden. Så mangler vi kun Bolivia.
De fire lande Ecuador, Venezuela, Cuba og Bolivia har i snart et årti stået sammen om en socialistisk kurs og højlydt modstand mod USAs historiske dominans i regionen. En dominans, latinamerikanerne opfatter som nykolonialisme som en fortsættelse af 300 års spansk herredømme. Lederne refererer ofte til Monroe-doktrinen, der siden den amerikanske præsident James Monroe i 1823 definerede Latinamerika som USAs interessesfære, har været grundstenen i USAs linje i regionen. Efter den kolde krigs ophør er det imidlertid i højere grad lykkedes landene i syd at stå på egne ben. Økonomierne buldrer fremad, og i takt med fremgangen fremstår lederne med større selvtillid.
Mens den hårde kerne den socialistiske akse er benhårde kritikere af USA og plejer relationer til en række af USAs fjender, er en række andre lande mere moderat kritiske. Regionens stormagt, Brasilien, har adskillige gange markeret, at man ikke automatisk er enig med USA. Landets populære ekspræsident Luiz Inácio Lula da Silva underskrev i 2010 en aftale med Iran og Tyrkiet om berigelse af uran på tyrkisk jord. Og efterfølgende tog Lula rundt i Mellemøsten.
Hvis de rige lande ikke vil tale med Syrien, må Brasilien gøre det. Der er mange aktører på vejen til fred, og vi skal tale med alle, sagde Lula med slet skjult adresse til Washington.
Syd for Brasilien har Argentina været endnu mere kritisk, og landet læner sig mere og mere op ad den socialistiske akse. For eksempel tilbageholdt argentinerne i 2010 et amerikansk militærfly i hovedstaden, Buenos Aires, i ugevis på baggrund af tvivlsomme beskyldninger om spionage. En sag, der provokerede amerikanerne i en grad, så Barack Obama på et G-20-topmøde spurgte Argentinas præsident Cristina Kirchner direkte: Hvornår får vi vores fly tilbage?.
Mod nord i Mellemamerika forholder lederne sig mere forsigtigt til USA, fordi handlen med supermagten i højere grad er afgørende for økonomien. Mexico Latinamerikas næststørste økonomi afsætter for eksempel 80 procent af sin eksport i Nordamerika.
Tilbage til Ecuador, hvor man næsten kan argumentere for det modsatte. Rafael Correa blev genvalgt i februar med 57 procent af stemmerne. Økonomien er i fremgang, og særligt får præsidenten anerkendelse for at have genforhandlet landets aftaler med de internationale olieselskaber, hvilket giver indbyggerne en markant større bid af kagen. Men Ecuador kan få USAs vrede at føle. Formanden for Senatets komité for internationale relationer, Robert Menendez, har allerede foreslået at straffe Ecuador økonomisk via ophævelsen af en gunstig handelsaftale, såfremt Snowden får asyl.
Men også USA løber en risiko. Ecuador kan bruge sagen til at skabe endnu større USA-fjendtlighed i regionen, hvor Kina er på vej ind som seniorpartner og økonomisk garant. Sydamerikanerne er godt trætte af at blive styret fra Washington, og de vil selv bestemme, hvem de giver asyl.
Med absolut suverænitet vil vi tage den beslutning, vi mener er rigtig, skriver Rafael Correa på Twitter.