Spanien bevarer og udbygger sin dominans inden for organdonation og -transplantation. Med en donationsrate på 43,4 donorer pr. million indbyggere styrker Spanien sin førerposition i verden i 2016. Det viser nye tal fra den spanske nationale transplantationsorganisation ONT.
”Vi er ovenud tilfredse, for vi er allerede nået langt over det mål på 40 donorer, vi havde sat os for 2020,” siger direktøren for ONT, lægen Rafael Matesanz.
De danske tal for 2016 er endnu ikke tilgængelige. Men til sammenligning havde Danmark i 2015 ifølge Dansk Center for Organdonation en donationsrate på 15,3 donorer pr. million indbyggere. Men hvad er forklaringen på, at Spanien har næsten tre gange så mange donorer som Danmark?
”Vores måde at gribe samtalerne med de pårørende an på er helt forskellig fra for eksempel i Danmark. Det dummeste, man kan gøre, er at starte en samtale med de pårørende med at spørge om tilladelse til at få patientens organer,” forklarer Rafael Matesanz og fortsætter:
”Vi har siden 1989, da vi stiftede ONT, undervist over 7000 læger og sygeplejersker i at føre samtalerne på den rigtige måde. Det vil først og fremmest sige at lytte og at give familien tid til at bearbejde sin sorg og sit tab. I de fleste tilfælde er det ikke engang nødvendigt at spørge om organer, fordi det er fa-milien selv, der tilbyder donation.”
Han mener, at en anden forskel på det spanske og det danske system er, at der er donationskoordinatorer blandt sundhedspersonalet på alle offentlige hospitaler i Spanien. Og de opdager tidligt potentielle donorer, især på intensivafdelinger, men også på skadestuen.
”Nogle læger og sygeplejersker i Danmark betragter ikke donation som værende i patienternes interesse, fordi det kun er nogle af dem, der deltager i ordningen. De tænker måske, at det tager andre sig af. Vi har den holdning, at det er lægers og sundhedspersonalets pligt at medvirke, og at det er uetisk at undlade at forsøge at skaffe organer for at kunne redde andres liv,” mener ONT-chefen.
Men også andre faktorer end en central organisation og koordinationsansvarlige på alle offentlige sygehuse har medvirket til at forbedre den spanske donationsrate. I 2016 er en fjerdedel af alle organer kommet fra patienter med hjertestop (asystoli), og det er 57 procent flere end i 2015. Samtidig er antallet af ældre donorer steget så meget, at over halvdelen af organerne i dag kommer fra patienter, der er ældre end 60 år.
Alle spaniere er potentielle donorer, med mindre de udtrykkeligt siger nej til dona- tion. Omkring hver tiende spanier har donorkort. Men lovgivningen i Spanien kræver, at sundhedspersonalet altid skal opnå familiens samtykke. I 2015 sagde 15,6 procent nej til at donere patientens organer, og i år ventes nej-procenten, som endnu ikke er opgjort, at ligge på samme niveau. I de nordeuropæiske lande er nej-procenten dobbelt så høj.
”Spanierne er ikke mere solidariske end andre europæere, og mange spaniere ville sikkert også sige nej, hvis spørgsmålet blev stillet uden en forklaring om, hvorfor det er vigtigt at opnå organer. Otte procent af donorerne i Spanien er udlændinge, især tyskere og englændere. Og de er langt mere villige til at donere deres organer her end i deres hjemlande. Det beviser for mig, at det ikke er et spørgsmål om kultur eller mentalitet, men om hvordan samtalen med familien gribes an,” siger Rafael Matesanz fra den spanske transplantationsorganisation.
I Danmark bad daværende sundhedsminister Sophie Løhde (V) i efteråret Det Etiske Råd vurdere, om danskerne ligesom spanierne automatisk skal være tilmeldt som organdonorer.