I næsten fire årtier siden genindførelsen af demokratiet efter diktatoren Francisco Francos død i 1975 har to partier skiftedes til at have magten i Spanien. Men søndagens parlamentsvalg indskriver sig i historien. For det er første gang, at fire partiledere har mulighed for at blive regeringschef.
Til forskel fra den afgående konservative regering har ingen af de fire partichefer dog mulighed for at regere alene. Spanien siger nemlig farvel til både topartisystemet og til de absolutte flertals tid.
Alle meningsmålinger er enige om, at det konservative Partido Popular vinder valget med mellem 25 og 29 procent af stemmerne. Men det er langtfra tilstrækkeligt til fortsat at styre landet alene. Så selvom premierminister Mariano Rajoy skulle opnå genvalg, vil han få brug for støtte fra et eller flere andre partier. Og selvom det nye fremstormende centrumparti Ciudadanos (Borgere), der står til mellem 18 og 20 procent af stemmerne, har sagt nej til at være støtteparti for en ny borgerlig regering, betragtes den mulighed som den mest nærliggende. Vel at mærke hvis de to partier opnår flertallet af de 350 mandater i Kongressen.
En anden mulighed er en pagt på venstrefløjen mellem socialistpartiet PSOE, der står til mellem 19 og 21 procents opbakning, og det nye protestparti Podemos (Vi kan), der allerede har vist muskler ved at vinde borgmesterposten i blandt andet Madrid og Barcelona ved lokalvalgene tidligere i år, og som søndag efter alt at dømme kan regne med 15-19 procents opbakning. Men hvis det går, som meningsmålingerne spår, opnår de to partier ikke flertal, heller ikke med støtte fra andre småpartier.
På søndag skal 36,5 millioner stemmeberettigede spaniere vælge mellem den erfaring, som den 61-årige Mariano Rajoy står for, og den fornyelse, som de tre andre partiledere, socialisten Pedro Sánchez på 44 år, den 36-årige Albert Rivera og den et år ældre Pablo Iglesias fra henholdsvis Ciudadanos og Podemos repræsenterer.
Rajoy har i valgkampen brystet sig af at have vendt den økonomiske krise til fremgang. Tallene viser da også, at arbejdsløsheden er faldet fra 26 procent i 2011 til knap 21 procent i år, og desuden er Spanien et af de EU-lande, der har den største økonomiske vækst. Rajoy lover, at han vil skabe to millioner nye jobs, hvis vælgerne giver ham fire år mere som regeringschef.
”Jeg mener ærlig talt, at kun Partido Popular er i stand til indfri dette løfte, så vi kan vende årtiet fra taber- til vinderstatus,” som Mariano Rajoy udtrykte det i en kronik i dagbladet El País.
Heroverfor står de tre unge ”løver”, der alle lover fornyelse og genskabelse af de sociale værdier og rettigheder, som de mener, at fire års konservativt styre har ødelagt. Men mens både PSOE og Podemos vil åbne for kassen og øge det offentlige forbrug, vil Ciudadanos gå mere forsigtigt frem og lade sociale fremskridt afhænge af, om der skabes flere indtægter til statskassen.
Ciudadanos startede op-rindelig som et protestparti i Catalonien. Den unge Albert Rivera stiftede partiet for at forsvare Cataloniens fortsatte tilhørsforhold til Spanien. Men overraskende nok har separatisme og Cataloniens mulige løsrivelse fra hovedlandet ikke været noget stort debatemne i valgkampen.
Podemos, de indigneredes parti, startede egentlig som en protestbevægelse i maj 2011 i Madrid og er blevet mere stuerent, i takt med at partiet har opnået indflydelse. Partileder Pablo Iglesias har ganske vist bevaret sit uformelle look med hestehale og skjorte og bukser indkøbt i et supermarked og altid uden slips,som den venstreorienterede græske premierminister, Alexis Tsipras, men Iglesias har ført partiet tættere på centrum, hvor de fleste vælgere befinder sig. Podemos' vælgere findes blandt unge, studerende og arbejdsløse, og mange har tidligere stemt på PSOE og det mere yderliggående Izquierda Unida.
”Jeg har ikke besluttet mig endnu. Det eneste, jeg ved med sikkerhed, er, at jeg ikke vil stemme på et af de gamle partier,” siger den 26-årige Cristian García, nyuddannet og arbejdsløs journalist.
PSOE, der i nyere demokratisk tid har regeret Spanien flere gange, har fornyet sig med den garderhøje Pedro Sánchez. Han betegnes som ikke så karismatisk som veteranen Felipe González, men med en vis appel til især kvindelige vælgere.
Tv og de sociale medier har spillet en afgørende rolle i denne valgkamp. Uden dem ville de to nye partier, Ciudadanos og Podemos, ikke have fået den opbakning, som meningsmålingerne spår dem. Og debatterne er næsten på amerikansk vis blevet et show, som millioner af spaniere har fulgt, især den sidste tv-duel mellem lederne af de to største partier, hvor seerne fik mere mudderkastning end visioner. Tonen kammede over, da Pedro Sánchez beskyldte Rajoy for at være korrupt, hvorefter den konservative kandidat kaldte Sánchez for ”nederdrægtig og miserabel”.
”Spanierne fortjener ikke denne omgang fornærmelser og mudderkastning,” kommenterede Albert Rivera.
Og Pablo Iglesias udtalte til tv-stationen La Sexta, at ”han vil være Spaniens nye premierminister for ikke at ligne de to herrer”.