12-årige Arouna i det vestafrikanske land Elfenbenskysten burde egentlig gå i skole. Det ville han også gerne, men det kan ikke lade sig gøre, fordi han skal passe sit fysisk krævende arbejde i en kakaoplantage.
”Jeg skal stå meget tidligt op hver dag for at være den første til at begynde at rydde (land, red.) sammen med min 10-årige lillebror,” fortæller drengen til nyhedssiden Irin News.
Arouna og hans yngre bror er to af de børnearbejdere, der er blevet væsentligt flere af i Vestafrika i de seneste år ifølge en ny undersøgelse fra det amerikanske Tulane Universitet i New Orleans.
Undersøgelsen konkluderer, at antallet af børn med et såkaldt risikofyldt arbejde i Elfenbenskystens kakaoproduktion er steget med 46 procent til 1,2 millioner børn i perioden 2009 til 2014.
Risiciene ved børnenes arbejde består blandt andet i omgang med landbrugskemikalier, strabadserende fysisk arbejde med at slæbe tunge sække eller med at rydde landbrugsland, lange arbejdsdage og natarbejde. Dermed går den vestafrikanske udvikling stik imod den globale trend, hvor antallet af børnearbejdere falder.
Når den samme udvikling ikke gør sig gældende i Elfenbenskystens kakaoplantager, er det, fordi kakaopriserne er så lave, at mange småfarmere bruger børnearbejdere, fordi de ikke har råd til at ansætte voksen arbejdskraft, hævder kritikere.
I dag er størstedelen af de tre millioner arbejdere i Vestafrikas voksende kakaoproduktion børn, konstateres det i den seneste The Cocoa Barometer-rapport (kakaobarometeret, red.) fra 2015, der bliver udgivet årligt af en række internationale hjælpeorganisationer.
”Fokus ligger på øget produktion (...) og medfører et øget behov for arbejdskraft til at høste de ekstra afgrøder. Uden specifikke indgreb kan dette føre til mere børnearbejde og handel med børn,” konkluderer rapporten.
Knap to tredjedele af verdens kakaoforsyning stammer fra Elfenbenskysten og nabolandet Ghana. En væsentlig del af problemet skyldes, at kakaoindustrien og forbrugerne ikke vil betale for, at kakaobønnerne bliver dyrket og høstet, uden at det involverer børn, mener Antonie Fountain, der er direktør for den europæiske paraplyorganisation for en bæredygtig kakaoproduktion, Voice Network.
”Forholdene er uacceptable. Lige nu betaler vi ikke det, det koster, hvis kaffesmåfarmerne skal kunne leve nogenlunde af det. Der er tale om en systematisk udnyttelse af småfarmerne, der lever et solidt stykke under fattigdomsgrænsen, og der har man bare ikke ret mange valgmuligheder. Børnearbejde bliver en løsning, og vi er slet ikke i nærheden af at løse problemet,” siger Antonie Fountain.
Årsagen til, at ivorianske børn i stor stil arbejder i kakaoplantagerne i stedet for at gå i skole og udvikle sig, som de ifølge FN's børnekonvention har ret til, kan dog ikke alene forklares med dårlige vestlige produktions- og forbrugsvaner.
”Skolerne ligger ofte langt væk, er dårlige, og fremtidsudsigterne så få, at familierne ikke kan se, hvordan skolegangen skal kunne føre til nogen fremtid for deres børn,” siger Antonie Fountain.
Ironisk nok er problemet vokset trods ”en væsentlig indsats” fra dele af kakaoindustrien, der har indført en række certificeringsordninger og bæredygtige projekter, og den ivorianske regering, der prøver at oplyse familierne om farerne ved børnearbejde og kræver, at alle børn i alderen 6 til 16 år går i skole.
Det konstaterer den internationale arbejderorganisation The International Labour Rights Forum ifølge Irin News.
Arouna er født og opvokset i Burkina Faso, men blev for knap et år siden sendt til nabolandet for at hjælpe sin far med at dyrke kakaobønner. Han troede, at han skulle fortsætte sin skolegang, men har ikke sat fødderne i et klasseværelse, siden han kom, fortæller han Irin News.
Det er tilfælde som Arounas, der er de værste, påpeger leder af corporate social responsibility (virksomheders sociale ansvar, red.) hos hjælpeorganisationen Red Barnet, Camilla Erika Lerberg.
Hun understreger, at Red Barnet som udgangspunkt er imod alle former for børnearbejde, men er nødt til at acceptere, at nogle børn i verden er nødt til at arbejde for at overleve. Red Barnet skelner mellem børnearbejde og farligt børnearbejde.
”Vi tager skarpt afstand fra børnearbejde, hvor børnene er i fare for at lide psykisk eller fysisk overlast, for eksempel ved at omgås farlige kemikalier, ved at blive udnyttet eller forhindret i at gå i skole,” siger hun.
Men Red Barnet er imod et totalt forbud mod børnearbejde.
”Det er ikke nogen løsning, fordi vi bare risikerer at skubbe børnene ud i 'usynligt' arbejde som prostitution. I stedet fokuserer vi på at skabe gode, sikre arbejdsforhold for børnene og sikre, at de kun skal arbejde et par timer om dagen og skal kunne gå i skole samtidig,” siger Camilla Erika Lerberg.
Rapporten fra Tulane Universitet peger da også på, at det ikke udelukkende går i den gale retning for børnearbejderne i Elfenbenskysten, og at der langsomt finder fremskridt sted, netop når det gælder børnenes skolegang. For selvom børnearbejderne bliver flere, går en stigende andel af dem i skole. I 2009 gik godt hver anden børnearbejder i skole, mens tre ud af fire gik i skole i 2013.