Stadig håb for aftale om Irans atomprogram

Selvom det ikke lykkedes at overholde fristen for en aftale om det iranske atomprogram, er der stadig optimisme at spore. Parterne har investeret for meget til at opgive nu, mener eksperter

Forhandlingerne i Wien følges tæt i Irans hovedstad, Tehran, hvor disse mænd studerer nyhederne i avisen Hamshari. En fælles aftale om Irans atomprogram kan nemlig være med til at bryde landets politiske og økonomiske isolation, mener eksperter.
Forhandlingerne i Wien følges tæt i Irans hovedstad, Tehran, hvor disse mænd studerer nyhederne i avisen Hamshari. En fælles aftale om Irans atomprogram kan nemlig være med til at bryde landets politiske og økonomiske isolation, mener eksperter. . Foto: Abedin Taherkenareh/EPA/Scanpix.

Iran og de store FN-lande har investeret for meget i forhandlingerne om Irans atomprogram til, at de vil opgive nu. Også selvom at parterne ikke formåede at overholde tirsdagens deadline om en aftale. Nu er fristen forlænget med en uge, og både Iran og de såkaldt P5+1-lande - USA, Storbritannien, Frankrig, Rusland, Kina samt Tyskland - vil kæmpe for at nå en aftale. Det vurderer Janne Bjerre Christensen, der er postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, hvor hun undersøger konsekvenserne af de økonomiske sanktioner mod præstestyret:

”Man er allerede nået ret langt. I april blev man enige om, hvordan man skal begrænse Irans atomprogram, og landet har også accepteret en del kontrol ved implementering af den såkaldte tillægsprotokol, som er Det Inter-nationale Atomenergiagenturs strengeste niveau for inspicering,” siger Janne Bjerre Christensen.

Forhandlingerne, der i disse dage foregår i Wien, er kulminationen på to års arbejde for en fælles aftale om det omstridte atomprogram. De fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd samt Tyskland ønsker at begrænse programmet og indføre kontrolmekanismer, så de kan sikre sig, at Iran ikke udvikler atomvåben

Til gengæld vil Iran slippe fri for de hårde økonomiske sanktioner, som blandt andet EU og USA har indført mod landet som straf for programmet, som Iran fastholder kun tjener fredelige formål. De økonomiske sanktioner har ifølge den britiske avis The Daily Telegraph betydet, at landet hver dag mister indtægter for over 100 millioner dollars.

Der er altså meget på spil på begge sider af forhandlingsbordet, og derfor skal man ikke tage forlængelsen som et tegn på, at parterne ikke kan nå til enighed.

”Aftalen skal være så gensidig og simultan som mulig. Der skal være fuldstændig klarhed over, at når den ene part gør noget for at leve op til sine forpligtelser, så følger den anden part trop. For Iran er det store spørgsmål, hvordan og hvornår de økonomiske sanktioner vil blive løftet. De forhandler om en kontrolmekanisme, der skal sikre, at sanktionerne rent faktisk bliver ophævet,” siger Janne Bjerre Christensen.

Søren Schmidt, der er lektor på Aalborg Universitet og Iran-kender, mener heller ikke, at man skal tage den forlængede frist som et udtryk for et forhandlingskollaps.

”De skal igennem meget komplekse diskussioner med emner af ekstrem politisk følsomhed, og så tager det bare noget tid. Men begge parter arbejder seriøst på at lave en aftale,” siger han.

To af de afgørende aktører i forhandlingerne er den amerikanske energiminister Ernest Moniz og chefen for det iranske atomprogram Ali Akbar Salehi. De kender hinanden fra universitetet Massachusetts teknologi-institut, hvor Ernest Moniz var Ali Akbar Salehis professor i netop atomfysik. De har derfor et tillidsfuldt forhold til hinanden, som desværre ikke er blevet udnyttet under de seneste forhandlinger, da den iranske atomchef har været fraværende på grund af sygdom.

”Men nu er han fløjet til Wien - og det, at han er tilbage ved bordet, tolker jeg som meget afgørende. De har tænkt sig at gøre alt, hvad der overhovedet kan gøres, for at der kommer en løsning,” vurderer Søren Schmidt.

Han tror på, at parterne vil nå til enighed og lave en aftale inden den 7. juli, som er den nye deadline. En aftale vil være en stor diplomatisk sejr for den amerikanske præsident, Barack Obama, men vil i endnu højere grad styrke Irans præsident Hassan Rouhani, der har været bannerfører for at forbedre landets relationer til Vesten.

”Hans styrkede mandat vil føre til, at Iran på længere sigt ikke vil have interesse i at fremstille atomvåben, fordi det gradvist bliver mere økonomisk integreret med resten af verden. Den allerbedste måde at undgå, at lande laver atomvåben på, er at gøre dem uinteresserede i det,” siger Søren Schmidt.