Tyrkiets omgang med frihedsrettighederne er stadig en alvorlig forhindring for, at det store land kan komme tættere på EU-medlemskab, kundgjorde EU-Kommissionen i går.
I den årlige rapport om kandidatlandenes fremskridt mod opfyldelsen af EU's regelsæt kritiseres Tyrkiet for ikke at gøre nok for at sikre børn, kvinder og homoseksuelles rettigheder. Ligesom tyrkerne også stadig har problemer med anerkendelsen af religiøse mindretal, heriblandt særligt landets alevitter, der praktiserer en anden form for islam end flertallet af befolkningen.
"Dialogen med alevitter og ikke-muslimske religiøse samfund fortsætter, men har endnu ikke givet nogen resultater. Og medlemmer af mindretalsreligioner er stadig udsatte for trusler fra ekstremister," skriver Kommissionen i sine konklusioner, hvor det også pointeres, at landet stadig ikke tillader andre trosretninger at virke frit. Blandt andet når det gælder muligheden for at uddanne egne præster.
Derudover har særligt ytrings- og pressefriheden svære kår, fremgår det af rapporten, der fordømmer retsforfølgelsen af journalister, forfattere, udgivere og politikere for ting, de har sagt i den offentlige debat. Det seneste år har budt på en række kontroversielle sager, der afspejles i, at Tyrkiet samtidig er raslet ned ad organisationen Journalister uden grænsers pressefrihedsliste, så de nu holder en beskeden 138. plads ud af 178 lande.
Men det helt store udestående er stadig balladen om den delte ø Cypern, som kaster lange skygger over optagelsesforhandlingerne. 8 af de 35 såkaldte kapitler i EU-grundreglerne, som kandi-datlandene skal igennem, har været blokeret siden 2006, fordi Ankara ikke ønsker at åbne sine havne og lufthavne for græskcypriotiske fartøjer.
EU's udvidelseskommissær, Stefan Füle, lagde i går hårdt pres på tyrkerne, for at de skal lempe blokaden, og beskrev det som "tvingende nødvendigt", hvis man skal ud af det dødvande, som lige nu præger optagelsesprocessen.
"Ingen kan være tilfreds med den nuværende fart i forhandlingerne," sagde Füle og gjorde det klart, at Kommissionen vil anbefale, at man beholder de frosne kapitler i dybfryseren, hvis der ikke sker en udvikling.
Den tyrkiske præsident, Abdullah Gül, afviste over for BBC, at det kan komme på tale. Han mener derimod, at bolden ligger hos græsk- cyprioterne, fordi de i 2004 stemte imod en FN-plan for den delte øs videre fremfærd.
"De tyrkiske cyprioter gjorde en stor gestus, da de stemte for planen, men de fik ikke noget igen," lyder det fra Gül.
Præsidenten beskylder samtidig en række EU-lande for at sætte "unfair og kunstige" forhindringer op på Tyrkiets vej mod medlemskab. Hvilket heller ikke er helt forkert. Både Tyskland og Frankrig er højlydte fortalere for, at Tyrkiet ikke bliver fuldt medlem af unionen, men derimod får tildelt det, de kalder et "privilegeret partnerskab". Det betyder også, at særligt Frankrig står i vejen for, at man åbner forhandlinger om de områder, som reelt fører ind i hjertet af unionen, hvilket gør det svært at komme videre.
Udvidelseskommissær Stefan Füle opfordrede i går de 27 EU-lande til at "holde sig til spillereglerne" og behandle landene lige, men understregede samtidig, at tyrkerne også må sætte fart på reformerne.
"Tyrkiets medlemskabsproces udgør en troværdighedsprøve for både medlemslandene og Tyrkiet selv," understregede han.