Stor folkelig uvilje mod atomkraft i Japan

HOPEDALE, LA - MAY 07: Workers remove a damaged oil boom recovered from the Gulf of Mexico May 7, 2010 near ...

Op mod 100.000 japanske atomkraftmodstandere demonstrerede for nylig uden for parlamentet i protest mod genåbningen af et atomkraftværk. – Foto: Kimimasa MayamaEPA. / Scanpix

Efter ulykken på Fukushima-værket har atomkraftmodstanderne i Japan historisk stor opbakning

Den 6. august 1945 blev byen Hiroshima destrueret af en amerikansk atombombe. Tre dage senere mødte Nagasaki samme skæbne. Selvom det i dag er 67 år siden, påvirker begivenhederne stadig Japan og japansk politik.

For nylig overtog en menneskesværm af protesterende japanere Tokyos gader under en massedemonstration mod atomkraft. Op mod 100.000 atomkraftmodstandere mødte op for at tilkendegive deres vrede over genåbningen af et atomkraftværk.

LÆS OGSÅ: Japansk atom-ulykke førte kun til små udslip

Japans 50 atomreaktorer har været lukkede siden katastrofen i Fukushima sidste år, men den japanske regering, anført af statsminister Yoshihiko Noda, valgte at genstarte to af atomreaktorerne i atomkraftværket i byen Ohi i det vestlige Japan.

Ifølge den japanske regering er der risiko for, at Japan kommer til at mangle energi på kort sigt. At droppe atomenergi medfører også mange langsigtede problemer. Den japanske regering har regnet ud, at de kommer til at bruge 204 milliarder kroner ekstra på import af fossile brændstoffer i 2012 som konsekvens af atomreaktorernes lukning.

Det er selvfølgelig bedst, at vi ikke bygger nye atomkraftværker. Men så bliver vi afhængige af fossile brændstoffer og vedvarende energi, og hvor holdbart er det? Hvis vi bruger flere fossile brændstoffer, vil det belaste den globale opvarmning. Og hvad med de store økonomiske omkostninger?, spurgte statsminister Yoshihiko Noda i en tale.

Atomkraft er et meget følsomt emne i Japan. Derfor er Annette Skovsted Hansen, lektor i historie ved Aarhus Universitet, ikke overrasket over, at mange japanere går på gaden med deres utilfredshed.

Demonstrationerne foregik op til den 6. august, som er årsdag for Hiroshima og Nagasaki. Japanerne er bevidste om, at de er de eneste ofre for atombomber. Hiro-shima og Nagasaki er blevet brugt som et vidne på atomkrafts destruktive potentiale, siger hun.

Atommodstandere har yderlige fået vind i sejlene, efter at Tyskland valgte at lukke sine atomkraftværker, siger Annette Skovsted Hansen.

Japan anser Tyskland som et slags søsterland. Disse to lande var Anden Verdenskrigs store tabere, men begge lande var efter krigen hurtige til at komme på benene igen økonomisk. Derfor er Tyskland en vigtig målestok, når Japan sammenligner sig selv med andre lande.

Historiske traumer og beslutningen om at genåbne atomkraftværket i Ohi er dog ikke det eneste, som giver anledning til demonstrationerne i Japan.

Genåbningen af atomreaktoren skete, samtidig med at en uafhængig undersøgelseskommission fremlagde sin rapport over, hvordan Fuku-shima-katastrofen kunne finde sted.

Kommisionens formand, tidligere formand for det japanske videnskabelige råd Kiyoshi Kurosawa, identificerede forskelle årsager til ulykken. Japansk kultur er ifølge rapporten medansvarlig for katastrofen.

Det, vi må indrømme meget smertefuldt er, at katastrofen var made in Japan. De fundamentale årsager er de indgroede konventioner i japansk kultur: Vores refleksive lydighed, vores modvilje mod at mistro autoriteter, vores pligtopfyldenhed og vores gruppementalitet, siger Ki-yoshi Kurosawa.

Han forklarer, at Japan accelererede sin udvikling af atomkraft i 1970erne. Politikere og forretningsmænd var enige om, at det skulle være den energipolitiske kurs. Og med dette indflydelsesrige mandat blev atomkraftindustrien en magtfaktor, som var immun over for kritik fra civilsamfundet, konkluderer rapporten. Sikkerhedstilsyn blev betroet regeringsbureaukrater, som i første omgang var med til at promovere atomkraft.

Tokyo Electronic Power Company, Tepco, som ejer atomkraftværket i Fukushima, har undladt at efterkomme globale standarder for sikkerhed, hvilket ifølge rapporten kunne have forhindret ulykken.

Regeringen har nu lovet, at sikkerhedstilsyn i fremtiden vil blive behandlet af uafhængige atomvagthunde, som skal arbejde under miljøministeriet. Skeptikere frygter imidlertid, at regeringens nye atomkontrollør vil være for venlig over for industrien.

Historisk set har atomkraft spillet en stor rolle i udviklingen af Japan siden Anden Verdenskrig. Japan er et ressourcefattigt land; derfor var japanerne hurtige til at tage atomkraft i brug som energikilde, forklarer Annette Skovsted Hansen:

I 1950 introducerede USA atomkraft i Japan. De forsøgte at overbevise japanske politikere om, at atomkraft ville være en oplagt energikilde for Japan, blot fem år efter bomberne. Regeringspartierne i Japan har hele tiden kunnet påvise, at al den energi, japanerne brugte, ville blive en dyr forretning på længere sigt. De havde brug for en alternativ energikilde. Japanerne blev fortalt, at atomenergi var ren og sikker, og at energi ikke har noget at gøre med atomvåben. Denne skarpe adskillelse har politikere hele tiden frem-hævet. Fukushima-katastrofen har gjort, at de store antiatomkraftgrupperinger er blevet styrket markant. Nu er der tal på, hvem der er blevet påvirket, og erfaringer viser, at atomkraft ikke er så sikker, som politikerne hævdede, siger hun.

30 procent af Japans energi kom fra atomreaktorer inden Fukushima-katastrofen i marts 2011. Og den daværende plan var at opruste brugen af atomenergi til at dække 50 procent af Japans energiforbrug. Senere i august skal det japanske parlament stemme om, hvordan den nye atompolitik skal være. Japan vil enten helt standse brugen af atomkraft eller reducere atomkraft til at dække 15 procent, alternativt 20 til 25 procent af Japans energibehov.

Eksperter påpeger, at Japans atompolitik vil få en afgørende rolle i det japanske parlamentsvalg, som forventes at blive holdt inden for det næste års tid.

Undersøgelser foretaget af den japanske avis Asahi viser, at 70 procent af den japanske befolkning ville foretrække, at Japan standser brugen af atomenergi. Og atompolitik kan vise sig at blive en gedigen tabersag for den siddende regering, hvis den ikke imødekommer befolkningens synspunkter.

Annette Skovsted Hansen deler den opfattelse.

Det kan blive en meget stor politisk sag, da de fleste har en holdning til atomspørgsmålet. Sagen har internationale konsekvenser, men det er et internt anliggende. På trods af forholdet til Kina, Nordkorea og USA, som fylder meget politisk, er de interne problemstillinger typisk afgørende ved de japanske valg. Man kunne forestille sig, at atomkraft får en afgørende betydning ved næste valg, siger hun.