De 60 millioner fordrevne mennesker i verden og yderligere 218 millioner, som er berørt af tyfoner, tørke og oversvømmelse, skal råbe højt, hvis de vil have regeringerne i tale ved verdens første humanitære topmøde, som åbner på mandag i Istanbul.
Topmødet er indkaldt af FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, som et svar på den største humanitære krise, verden har oplevet siden Anden Verdenskrig, og i et forsøg på at optrappe verdens nødhjælpsberedskab til at håndtere endnu flere konflikter og naturkatastrofer, som forventes i de kommende år.
Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, var blandt de første til at melde sin ankomst i Tyrkiet, hvor Danmark repræsenteres af udenrigsminister Kristian Jensen (V). Men under halvdelen af verdens lande vil være repræsenteret, og Rusland har på forhånd meddelt, at man ikke vil lade sig binde af topmødets beslutninger.
Allerede inden åbningen er topmødet derfor omdiskuteret, og Læger uden Grænser har valgt at melde afbud til det, som organisationen kalder for ”et figenblad”.
”Det er lagt op til tom snak. Læger uden Grænser skal ikke deltage i en maskerade i Tyrkiet, hvor styret bliver mere og mere autoritært og benytter flygtningene i politisk øjemed,” siger Rony Brauman, tidligere formand og nu forskningsleder for Læger uden Grænser i Frankrig.
Organisationen kan ”ikke se, hvordan topmødet skal kunne hjælpe nødhjælpssektoren med at løse de massive behov, som er udløst af kontinuerlig vold mod patienter og sundhedspersonale i Syrien, Yemen og Sydsudan og blokeringen af civile på flugt ved grænserne til Jordan, Tyrkiet og Makedonien.”
Behovet er i den grad til stede. 125 millioner mennesker er afhængige af nødhjælp verden over. Hvis disse mennesker var samlet i ét land, ville det være verdens 11. største, har FN regnet ud. Og selvom verden bruger omkring 166 milliarder kroner om året på nødhjælp mod omkring 36,5 milliarder kroner i 2000, mangler der omkring 100 milliarder kroner for at nå ud til alle.
”Menneskelig lidelse som følge af krig og katastrofer har nået svimlende højder,” siger FN’s generalsekretær Ban Ki-moon forud for topmødet, som frem til tirsdag samler 6000 regeringsrepræsentanter og nødhjælpsorganisationer.
Modsat Læger uden Grænser har Dansk Flygtningehjælp valgt at stå for en af de sidebegivenheder, som organiseres parallelt med topmødedrøftelserne.
”Vi vil sætte fokus på behovet for en fælles byrdefordeling, blandt andet i Europa. Topmødet har aldrig været mere relevant. Aldrig har flygtningene opholdt sig så længe i lejre. Vi taler nu om gennemsnitligt 20 år, dobbelt så længe som for fem år siden,” siger international chef i Dansk Flygtningehjælp, Ann Mary Olsen.
FN peger selv på, at civile i stigende grad er ofre for krig og konflikt. 78 procent af ofrene for bombeeksplosioner er civile, og respekt for Genève-konventionen er et af de områder, staterne opfordres til at forpligte sig på i Istanbul. Men man skal næppe vente andet end pæne ord, mener seniorrådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, Nils Carstensen.
”Derimod vil vi i bedste fald opleve nogle tekniske fremskridt, så nødhjælpen bliver mere effektiv, for eksempel ved at lede flere penge til de lokale organisationer i de berørte lande. Med klimaforandringerne og flere og flere svage stater især i Afrika er der kun udsigt til, at den humanitære krise vokser,” siger Nils Carstensen.
Mogens Lykketoft, formand for FN’s Generalforsamling, ærgrer sig over Læger uden Grænsers afbud og kalder det et ”klassisk problem”, hvorvidt topmødet vil blive præget af for meget snak og for lidt handling. Men han mener, at det skal ses som et første skridt på vejen.
”Det humanitære topmøde kan blive en god platform for substantielle beslutninger i FN’s Generalforsamling i september. Det gælder finansieringen, men også nogle mere konkrete bidrag til varig bosættelse af nogle af de flygtningegrupper, der sidder i lejre rundtom i verden. Vi ved godt, at Europa ikke kommer til at bidrage mest. Men andre dele af verden kan forhåbentlig bidrage i større omfang,” siger Mogens Lykketoft.