Sult er blevet en del af krigsstrategien i Syrien

Det har igennem historien været udbredt at forsøge at ramme civilbefolkningen i en krig for at lægge pres på modstanderen, forklarer major. 400.000 syrere bor i områder, der er afskåret fra basal nødhjælp, og sulten er blevet et af krigens vartegn

49 lastbiler har nu leveret 330 tons mad til den belejrede syriske by Madaya, hvor mindst 23 mennesker ifølge Læger uden Grænser er sultet ihjel siden den 1. december. Flere internationale medier har rapporteret, at de sultne indbyggere har spist græs, blade og husdyr for at få stillet sulten. Syriens FN-ambassadør tilbageviser billederne af udhung-rede mennesker og siger, der tale om opdigtede meldinger. -
49 lastbiler har nu leveret 330 tons mad til den belejrede syriske by Madaya, hvor mindst 23 mennesker ifølge Læger uden Grænser er sultet ihjel siden den 1. december. Flere internationale medier har rapporteret, at de sultne indbyggere har spist græs, blade og husdyr for at få stillet sulten. Syriens FN-ambassadør tilbageviser billederne af udhung-rede mennesker og siger, der tale om opdigtede meldinger. - . Foto: Louai Beshara/AFP/Scanpix.

Det var et af de sjældne små lyspunkter, der skinnede igennem det ellers tætte krigsmørke i Syrien, da det tidligere på ugen lykkedes en række nødhjælpsorganisationer at levere forsyninger til den belejrede by Madaya.

Det var første gang siden oktober, at der blev leveret nødhjælp til den stærkt udhungrede by tæt på hovedstaden, Damaskus. Men den hårdt tiltrængte hjælp er blot en kortsigtet løsning på en lille del af problemet. For de udsultede i Madaya repræsenterer kun toppen af det store isbjerg af sultproblemer, lyder det fra Philip Luther, mellemøstdirektør hos Amnesty International.

”Syrere lider og dør over hele landet, fordi sult bliver brugt som et krigsvåben både af den syriske regering og af bevæbnede grupper,” siger han til CNN og beskylder alle parter i krigen for forbrydelserne.

New Zealand fik tidligere på ugen indkaldt FN's Sikkerhedsråd for at diskutere den strategiske brug af sult i krigen. Det er blevet til et af de ”mest uhyggelige karakteristika ved den syriske konflikt”, siger New Zealands FN-ambassadør, Gerard van Bohemen, til nyhedsbureauet Reuters.

”Den sult eller overgiv jer-taktik, det syriske regime bruger lige nu mod sit eget folk, er grotesk,” lyder det også fra USA's FN-ambassadør, Samantha Powers, om situationen i Madaya.

Selvom det er forbudt ifølge konventionerne at forhindre nødhjælp i at nå frem, er det ofte blevet betragtet som en effektiv strategi i en krig, forklarer Karsten Marrup, major ved Forsvarsakademiet.

”Krig handler langt hen ad vejen om vilje. Forskellige parter vil noget forskelligt og begynder at slås, indtil den ene ikke har viljen eller evnen til at fortsætte. Sult kan både bruges til at påvirke viljen og evnen til at fortsætte hos sin fjende,” siger han.

Når sult bliver brugt som våben mod civile i Syrien, handler det ifølge Karsten Marrup blandt andet om, at civile fejlagtigt ofte bliver set som en af parterne i en borgerkrig. Desuden har det historisk været en udbredt strategi i krig at forsøge at ramme civilbefolkningen for derigennem at lægge pres på sin fjende:

”Det var især noget, man så under Anden Verdenskrig, hvor begge sider af fronten bevidst bombede civilbefolkningen for at få politikerne til at give op. På samme måde kan man tænke sig, at regimet i Syrien forsøger at presse indbyggerne så hårdt, at de til sidst tvinger oprørerne ud,” siger han.

Selvom strategien kan være effektiv, har den store humanitære konsekvenser. Det blev blandt andet bekræftet af hjælpearbejdernes beskrivelser, da nødhjælpskonvojen med 49 køretøjer natten til i går vendte tilbage fra Madaya.

På hospitalet i den belejrede og mørklagte by fandt de 400 personer, der havde akut behov for at blive evakueret. Mange var tæt på at sulte ihjel. Manglen på mad var så stor, at priserne i byen havde nået svimlende beløb, hvor et kilo ris kostede 1000 kroner.

”Det er hjerteskærende at se så mange sultne mennesker. Det er koldt og regner, men der er alligevel begejstring, fordi vi er her med mad og tæpper,” lød det fra Sajjad Malik fra FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, i en sms fra Madaya, offentliggjort af FN.

”Vi har med vores egne øjne set adskillige fejlernærede børn. Jeg er sikker på, at der også er underernærede ældre personer,” sagde Yacoub El Hillo, der fører tilsyn med FN's hjælpeindsats i Madaya, i en telefonsamtale fra byen med Reuters.

Der blev leveret forsyninger til, at godt 40.000 mennesker kan klare sig i en måned. Men der er stadig ingen løsning på, hvad der skal ske derefter.