Siden Sverige for halvandet år siden igen fik en socialdemokratisk ledet regering, har udenrigsminister Margot Wallström fortsat en lang tradition for at lange hårdt ud efter Israel.
Ad flere omgange har hun sendt de to lande ud i en diplomatisk krise, hvor Israel blandt andet trak ambassadøren i Stockholm hjem, efter at Sverige officielt anerkendte Palæstina som stat forrige år. Nu strides de to lande på ny.
Wallström sagde tidligere på ugen, at hun ønsker en grundig udredning af, om Israel har udført likvideringer uden rettergang af palæstinensere, der ifølge Israel overfalder civile israelere på gaden. En melding, der blandt andet har fået den israelske forskningsminister, Ofir Akunis, til at kalde Wallström Israel-hader.
Den israelske viceudenrigsminister, Tzipi Hotovely, sagde i går, at der er lukket for officielle besøg fra Sverige.
”Israel vil sende et meget klart budskab til Sverige om, at når man opfordrer til terror (mod Israel, red.), opmuntrer man samtidigt Islamisk Stat til aktivitet i Europa - i Bruxelles, i Paris,” siger hun til The Times of Israel.
Ikke alene den israelske regering, men også oppositionsleder Isaac Herzog er forarget over svenskernes forslag. Han undrer sig over, at Wallström i november ikke bad Frankrig om en undersøgelse af, hvorfor politiet skød terrorister i Paris uden rettergang.
”Det ville være interessant at vide, hvordan hun vil agere, hvis terrorister angriber Sverige. Vil hun stryge dem over håret, fordi de har haft en svær opvækst,” spørger han på Facebook.
Ifølge Harel Chorev-Halewa, mellemøstforsker ved Tel Aviv Universitet, påvirker Wallströms politiske meldinger ikke det generelt positive billede af Sverige blandt israelerne, men rammer alene ministeren.
”Wallström bliver set som arketypen på den naive, liberale europæer, der ikke har den fjerneste idé om, hvordan virkeligheden er i Mellemøsten. Israelere oplever næsten daglige angreb, og så føler mange, at hun kommer og giver ofrene al skylden,” siger han.
Isabell Schierenbeck, der er lektor med speciale i Mellemøsten ved Göteborgs universitet, mener ikke, at det er realistisk, at Sveriges ønske om en undersøgelse bliver gennemført, hverken af en international organisation eller af israelerne selv.
”Forholdet til Israel er ekstremt dårligt. Wallström har igennem længere tid fremstået som en person, der ubalanceret har kritiseret Israel. Man har anerkendt Palæstina, og med Israels nye ultra-højredrejede regering er kritikken taget til,” forklarer hun.
Isabell Schierenbeck mener, at Sveriges tradition for en hård israelkritisk linje kan spores tilbage til socialdemokraten Olof Palmes regeringsperioder i 1960'erne og 1970'erne, hvor Israels bosættelser begyndte at tage fart.
”Årsagen til, at israelerne også i dag taler i meget hårde vendinger, er, at de frygter, at andre europæiske lande vil tilslutte sig den svenske kurs. Derfor kalder de udtalelserne anti-israelske for at advare andre lande om, at det er den behandling, de vil få, hvis de følger trop,” siger hun.
Eli Göndör, der er ph.d. i religionshistorie med speciale i Mellemøsten ved Stockholms universitet, fortæller, at den stærke israelkritiske tradition i Sverige er rodfæstet i en tanke om, at en løsning på Palæstina-konflikten vil løse alle regionens problemer.
”Særligt på den svenske venstrefløj har man i mange år anerkendt den arabiske teori om, at nøglen til alle problemer i Mellemøsten er Israel. Derfor har man siden 1960'erne under Palme opretholdt et meget kritisk toneleje, hvor man sætter lighedstegn mellem Israel og USA, der er venstrefløjens største fjende,” forklarer han.