Svensk strid om anerkendelse af armensk folkemord

- Sveriges Riksdagen i Stockholm.

- Sveriges Riksdagen i Stockholm. -

Riksdagens beslutning om armensk folkemord deler svenske debattører

Der var 131 stemmer for og 130 stemmer imod, da den svenske rigsdag i torsdags vedtog at anerkende drabet på op mod 1,5 million armeniere i Det Osmanniske Rige omkring 1915 som et folkemord. Omtrent lige så jævnbyrdigt har argumenterne fordelt sig for og imod i den hede debat, der er opstået efter Riksdagens beslutning.

Flere lederskribenter har lagt sig op ad regeringens linje og kaldt beslutningen for "ulykkelig". Dagens Nyheter skriver således: "Det er hverken den svenske rigsdag eller andre parlamentariske forsamlingers sag at stemme om, hvad der er sandt eller ikke sandt i historien". Det samme fremhæver Expressen, som også beklager, at beslutningen kommer til at gavne de konservative kræfter i Tyrkiet, der ikke bryder sig om den tyrkiske regerings dialog med Armenien. "Der er risiko for, at den vigtige normalisering mellem landene forstyrres", mener Expressen.

En af avisens læsere, Ivan, mener derimod, at historie så vel som alt andet kan være et emne for politiske beslutninger. Han undrer sig over, hvorfor man kan erkende udryddelsen af jøderne, men kalder det en overreaktion, når det gælder de kristne minoriteter i Mellemøsten.

– Det fortjener at blive anerkendt, og vi har et ansvar for at gøre det, når vi trods alt kalder os demokratiske, skriver han.

Det samme mener dokumentarfilminstruktøren PeÅ Holmquist, der er gift med en armensk kvinde og har lavet flere dokumentarfilm om folkedrabet. Han siger til den svenske avis Kristianstadsbladet, at det var på tide, at Sverige erkendte folkedrabet. Det er hans vurdering, at anerkendelsen kan få stor betydning.

– På længere sigt bliver Tyrkiet også nødt til at erkende folkemordet. Tænk på Tyskland. Det er en absurd tanke, at det ikke skulle erkende folkemordet på jøderne, siger PeÅ Holmquist.

Stand-up komikeren Özz Nûjen, der har kurdisk baggrund, er stolt over Riksdagens beslutning. I Aftonbladet peger han på, at beslutningen er nødvendig, hvis Sverige vil lære sine borgere at sige fra over for uretfærdigheder:

– Hvordan skal vores stat kunne lære sine medborgere mod til at standse vold og mindre overgreb, hvis ikke vores politikere – vores stat – vover eller ønsker at tage stilling til et folkemord.

Aftonbladets politiske chefredaktør, Helle Klein, kalder det derimod absurd, at svenske parlamentarikere agerer historiske dommere. Hun mener, at det er dobbeltmoral, at man fordømmer folkedrabet på armenierne, men ikke drabet på tre millioner arabere og berbere under det franske koloniherredømme i Algeriet.

– Bør Riksdagen ikke også udtale sig om dette. Eller er folkemordsstemplet kun et, der gælder, når muslimer begår overgreb mod kristne, spørger hun.

Flere debattører foreslår spydigt, at hvis Sverige så gerne vil anerkende folkedrab, kunne man passende begynde med de etniske udrensninger, som fandt sted i de tidligere danske områder af Sverige under svenskekrigene. De peger på, hvordan Sverige myrdede, brændte og plyndrede sig frem og i høj grad benyttede sig af etnisk udrensning for at overtage de danske provinser.

– Det har man alt for længe fortiet i de svenske historiebøger. Jeg håber, at en eller anden rigdagsmand vil tage emnet op, skriver "springaren" på Expressens hjemmeside.