BBC og New York Times har skrevet om det. Svensk tv sendte for nylig et debatprogram om det, og flere prominente personer kalder det et komplot.
Sveriges straf for voldtægt er kommet i vælten, efter at Wikileaks-grundlæggeren, Julian Assange, blev anmeldt for voldtægt af to kvinder i Stockholm tidligere på året.
Han blev eftersøgt gennem Interpol og meldte sig selv til politiet i London sidste uge. Han er anklaget for voldtægt, ulovlig tvang og forulempelse. Retten har endnu ikke taget stilling til, om han skal udleveres til Sverige, men hvis eller når det sker, kan han se frem til en retssag om op til fire år i fængsel.
"Sverige har en af de strengeste love om seksuelle forbrydelser i verden - advokater laver nogle gange sjov med, at mænd skal have skriftlig tilladelse først," skriver BBC, som undrer sig over de svenske love.
Definitionerne i svensk lov er delt i tre kategorier. Den hårdeste kaldes "grov voldtægt" og involverer ofte brug af vold og kan give op til 10 år i fængsel. Den næste benævnes "almindelig voldtægt", og den milde grad kaldes "mindre grov voldtægt" og indebærer blandt andet psykiske trusler. Det er i den sidste kategori, Julian Assange er anklaget. Alle tre falder ind under voldtægtsloven, og den juridiske definition betyder, at flere gerninger kategoriseres som voldtægt end i flertallet af andre lande.
Sverige er det land i EU, der har flest anmeldte voldtægter, og med 56 episoder pr. 100.000 indbyggere ligger landet langt over nummer to på listen, Storbritannien med 24 episoder pr. 100.000 indbyggere. Det handler ifølge professor i kriminologi Jerzy Sarnechi ikke om, at Sverige reelt oplever flere voldtægter end andre EU-lande, men om at tærsklen for voldtægt er lavere.
"Eksperter og medarbejdere i politiet er meget bevidste om, at voldtægt kan defineres bredt, og derfor undersøges sager, som ikke ville falde ind under voldtægtslovene i andre lande. Derfor kan man godt sige, at de svenske love er strengere end i mange andre lande," siger Jerzy Sarnechi, som forsker ved Stockholms Universitet.
Han mener, at det bunder i et stort pres fra politikere i nærmest alle partier og en succesfuld lobbyisme fra kvindesagsgrupper. Det begyndte i 1960?erne med en meget dominerende feministbevægelse, som stadig er aktiv i samfundsdebatten om ligestilling, kønskvotering og retsspørgsmål.
"Feminisme er et absolut positivt ladet ord i Sverige, og selv politikere fra de mest konservative partier kalder sig feminister. Der er derfor et politisk pres for at forfølge og håndhæve loven, og det skaber stor opmærksomhed om voldtægt," siger Jerzy Sarnechi.
Sverige har haft kønskvotering på uddannelser som psykologi, medicin og tandlæge og på flere af landets universiteter. De fleste politiske partier har ligestilling på deres valglister med 50 procent af hvert køn, og i erhvervslivets top er der positiv særbehandling af kvinder.
Det store fokus på ligestilling og kvinders rettigheder afspejler sig markant i retsvæsenets fokus på at tage voldtægtsanklager meget seriøst. Men det har også betydet, at det har været svært at være den anklagede part i en sag om seksuelle overgreb. Som forsvarer i flere voldtægtssager har advokat Ulrika Borg oplevet, at lovene har ændret sig de seneste 10 år.
"Det var tidligere ikke nødvendigt med så stor bevisbyrde, når en kvinde anklagede en mand for seksuelt overgreb. Der kom en intern kritik af systemet for et par år siden, fordi det kom frem, at flere mænd var blevet fejlagtigt dømt til meget strenge straffe uden grund. Så nu skal der flere vægtige beviser til, og ofret bliver også vurderet for at finde ud af, om hun er troværdig," siger Ulrika Borg.
Hun peger på, at særlig de socialdemokratiske regeringer, der havde flertallet indtil 2006, havde fokus på voldtægt og forhøjede strafferammerne.