Svenske mediers tabu om kriminelles herkomst står for fald

Dagens Nyheters påståede fortielse af overgrebssag kan føre til historisk opgør med mediepraksis, hvor gerningsmænds etnicitet ikke nævnes

Sikkerhedsforanstaltninger i Stockholm forud for fodboldlandskampen Sverige - Danmark 14.11.2015 (Police officers are pictured ahead of the Euro 2016 play-off football match between Sweden and Denmark at the Friends arena in Solna on November 14, 2015. AFP PHOTO / JONATHAN NACKSTRAND. (Foto: JONATHAN NACKSTRAND/Scanpix 2015)
Sikkerhedsforanstaltninger i Stockholm forud for fodboldlandskampen Sverige - Danmark 14.11.2015 (Police officers are pictured ahead of the Euro 2016 play-off football match between Sweden and Denmark at the Friends arena in Solna on November 14, 2015. AFP PHOTO / JONATHAN NACKSTRAND. (Foto: JONATHAN NACKSTRAND/Scanpix 2015). Foto: JONATHAN NACKSTRAND.

På trods af omfattende dokumentation undlod avisen Dagens Nyheter at skrive om migrantdrenges systematiske overgreb på piger ved festivalen We Are Sthlm i den svenske hovedstad, Stockholm.

Sådan lyder anklagen i det, der kaldes for den største medieskandale i nyere svensk historie, og som efter en række iagttageres overbevisning vil kunne ændre pressens tradition for ikke at skrive om gerningsmænds etnicitet for bestandig.

Sagen om de omkring 150 overgreb ved festivalen i 2014 og 2015 kom først til offentlighedens kendskab i kølvandet på masseovergrebene i den tyske by Köln nytårsaften, selvom avisen allerede i august fik kendskab til problemerne.

Dagens Nyheter (DN) henviser til, at politiet med udsagn om, at festivalen forløb fredeligt, fik avisens journalister til at trække følehornene til sig. Uanset om den påstand er sand eller ej, vil medierne i fremtiden skrive mere åbent om forbryderes etnicitet. Det vurderer Anders Persson, der er lektor i statskundskab ved Linné-universitetet.

”Der er ingen tvivl om, at det nu bliver langt sværere at dække over sådan en skandale. Vi ser en mere åben debat end tidligere, og det er, som om at ånden er sluppet ud af flasken,” siger han.

I mange år har medierne systematisk undladt at skrive om gerningsmænds etnicitet, på samme måde som politiet åbent har stået ved, at de dækkede over sager for ikke at gå det indvandrerkritiske Sverigedemokraternes ærinde.

Anders Persson peger på, at flere undersøgelser viser, at Sverige er det land i Europa, hvor færrest har tiltro til, at medierne giver et retvisende billede af integrations-problemer. Eksempelvis viste en stor Eurobarometer-undersøgelse i 2013, at 59 procent af svenskerne ikke mener, at indvandringsdebatten er baseret på fakta - mod EU-gennemsnittet på 40 procent.

”Det spørgsmål er et stort tabu, men sagen fra festivalen vil lægge massivt pres på, for at medierne skriver, hvem der står bag en forbrydelse, når det er af offentlig væsentlighed. Derfor tror jeg ikke, man vil se lignende sager fremover,” vurderer han.

Hos Svenska Dagbladet vurderer lederskribent Ivar Arpi også, at anklagerne om for-tielse vil sætte sine spor i svensk presse.

”Når man taler med journalister, beretter mange, at de af politiske hensyn holder sig tilbage med at skrive kritisk om integrationsspørgsmål, og at man lader sine egne holdninger skygge for sandheden. Det vil uanset hvad blive sværere nu,” siger han.

Ivar Arpi peger på, at medierne er påvirket af det svenske samfunds generelle tabu om integration og indvandring, hvor myndighederne eksempelvis i over 10 år ikke har publiceret statistikker om gerningsmænds herkomst. Han mener, at tavsheden har haft den stik modsatte effekt og har været med til at skabe fremgang for det indvandrerkritiske Sverigedemokraterne.

”Uanset hvilken avis man er på, vil man i fremtiden grave længere for ikke at blive mødt med samme beskyldninger, som DN har fået. For det er ikke mærkeligt, at tilliden lider et knæk, når folket føler sig ført bag lyset,” siger lederskribenten fra Svenska Dagbladet.

Hos dagbladet Expressen fortæller lederskribent Eric Erfors, at flere lokalaviser de seneste dage har skrevet om sager, hvor migranter har forgrebet sig på piger nytårsaften.

”Vi kommer nu til at se enorm overvågning af festivaler og andre offentlige begivenheder, fordi man ikke var vågen nok med festival-sagen. Og det er godt, fordi man skal skrive om den etniske eller religiøse baggrund, når det er relevant,” siger han.

Hos Aftonbladet tror redaktionschef Håkan Andreasson dog ikke, at man vil se, at svenske medier i større grad vil skrive om gerningsmænds etnicitet.

”Vi bliver ofte beskyldt for ikke at fortælle sandheden, og den mistillid er medvirkende til, at alternative internetmedier vokser. Derfor skal vi i fremtiden blive bedre til at tydeliggøre, hvorfor vi offentliggør eller tilbageholder oplysning om etnicitet,” siger han.

Det var i går ikke muligt at få en udtalelse fra Dagens Nyheter, der henviser til en udtalelse af redaktionschef Caspar Opitz til sin egen avis:

”En så vigtig sag om unge kvinder, der udsættes for systematiske overgreb, er selvfølgeligt noget, vi skal skrive om (...) At politiet, som har til opgave at efterforske forbrydelser for retsstaten, ikke sagde noget, var en omstændighed, der vanskeliggjorde det.”

Köln Anklagemyndigheden i Köln oplyste i går til flere tyske medier, at man nu har anholdt den første person, der er mistænkt for at have forgrebet sig seksuelt på kvinder nytårsaften. Det drejer sig om en 26-årig algerisk asylsøger, der bor på et asylcenter i Kerpen vest for Köln, og som skal have taget på en kvinde, da han stjal hendes mobiltelefon.

I alt har statsadvokaten indledt en efterforskning mod 21 mistænkte, hvoraf de otte er varetægtsfængslet. Kölns politi havde i går modtaget 766 politianmeldelser. De 381 handler om seksuelle overgreb, mens resten drejer sig om tyverier, vold og røverier. Samtlige mistænkte kommer fra Marokko, Tunesien eller Algeriet.