Den svenske udlændingedebat er på rekordtid blevet hård

Fra årets begyndelse indførte man id-kontrol med bred opbakning i befolkningen, og med den seneste tids sager, hvor migrantmænd har forgrebet sig på svenske kvinder, har tonen i debatten om udlændinge ramt kogepunktet i Sverige. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix Denmark

Der kan siges ting i dag, som man ikke kunne for et år siden. Man var inkarneret modstander af den danske debatkultur, men nu har vi fået den på godt og ondt
Erik Helmerson

Svenskerne har skippet tabuerne og er på meget kort tid blevet mere kritiske i indvandrerdebatten

Danmark brugte fra begyndelsen af 2000'erne omkring 10 år på at vænne sig til en virkelighed, hvor udfordringer med integration og kulturelle brudflader diskuteres højrøstet, råt og hårdt. Den udvikling har Sverige gennemgået på et par måneder.

Som følge af de store samfundsudfordringer med at finde ressourcer til at håndtere den store flygtningestrøm voksede kritikken af den åbne asylpolitik i efteråret. Fra årets begyndelse indførte man id-kontrol med bred opbakning i befolkningen, og med den seneste tids sager, hvor migrantmænd har forgrebet sig på svenske kvinder, har tonen i debatten om udlændinge ramt kogepunktet.

Flere debattører er meget direkte gået i kødet på mellemøstligt kvindesyn og har ikke længere det filter af politiske og ideologiske tabuer og tavshedszoner, der indtil for få uger siden har holdt meningstilkendegivelser af denne hældning ude af det offentlige rum.

Adam Cwejman, der er lederskribent på Göteborgs-Posten, mener, at udviklingen er en naturlig konsekvens af, at Sverige blev presset ud over grænsen af flygtningekrisen.

”Den svenske konsensus om integrationen er faldet på meget kort tid. For få måneder siden var det uacceptabelt at tale om, at antallet af flygtninge skulle tilpasses samfundets ressourcer, men først skrev debattørerne om det, og til sidst fulgte politikerne med,” siger han.

Cwejman mener ikke, at den svenske debat er lige så hård som den danske, men at den nærmer sig.

”Man har følt, at Sverige var unikt, og mange har set på Danmark som hårde. Den afstand er blevet mindre, men når det er sagt, er mit indtryk stadig, at Danmark føler en større vigtighed af at beskytte nationale symboler som svinekød, mens man i Sverige er mere vant til at tilpasse sig,” siger han.

Lederskribent på Dagens Nyheter Erik Helmerson er enig.

”Der kan siges ting i dag, som man ikke kunne for et år siden. Man var inkarneret modstander af den danske debatkultur, men nu har vi fået den på godt og ondt,” siger han.

Erik Helmerson mener, at den mere åbne og hårde tone gør, at problemer med integrationen i større grad kommer frem i lyset, men også at fordommene vokser. Han peger på en afgørende forskel mellem Danmark og Sverige i, at der blandt borgerlige debattører og politikere stadig er modvilje mod at samarbejde med Sverigedemokraterne (SD). Modsat har det borgerlige Danmark kørt parløb med Dansk Folkeparti (DF) i over 10 år.

”SD er et enkeltsagsparti, hvor de på det sociale område godt kan vende på en tallerken og hverken være udpræget højre- eller venstrefløj. Derfor har de ikke den samme appel til arbejderklassen som DF, og de risikerer på længere sigt at tabe vælgere til de borgerlige, der har strammet kursen markant,” siger han.

I de seneste meningsmålinger svinger tilslutningen til SD mellem at være det største parti med 28,8 procent og det tredjestørste med omkring 20 procent. Samme niveau som DF.

Den politiske taber på flygtningekrisen er tidligere statsminister Olof Palmes Socialdemokraterne, der i en ny måling rammer bunden med 23 procent.

Partiet lagde i årevis linjen for en multikulturel politik, men sådan er det ikke længere. Det mener Mehrdad Darvishpour, der peger på, at Sveriges status som undtagelse er ovre. Han er sociolog og lektor ved universitetet Mälardalens Högskola og har beskæftiget sig med dansk og svensk indvandringsdebat.

”Man har set Danmark som et land, der ville assimilere, og Sverige som et der ville multikultur. Det gab er mindsket og har medført en panikfornemmelse af, at indvandring er negativt. Det har forværret diskriminationen, som er et stort problem, og man overser, at vi med mange ældre har behov for mere arbejdskraft. Palme ville skamme sig,” mener han.