Sverige er internationalt blevet billedet på både fremskridt og fejltrin

Sverige trækker overskrifter som et skræmmebillede på fejlslagen integration, men landet er ifølge en ny undersøgelse også et forbillede for menneskeheden. Årsagen til blæsten om landet skal findes i en idealistisk selvforståelse

Beretninger om problemer med integration og radikalisering har skabt ridser i lakken i forestillingen om en humanitær svensk stormagt. Samtidigt hyldes landet dog også for at være et forbillede for humanisme og ligestilling.
Beretninger om problemer med integration og radikalisering har skabt ridser i lakken i forestillingen om en humanitær svensk stormagt. Samtidigt hyldes landet dog også for at være et forbillede for humanisme og ligestilling. Foto: Simon Læssøe.

I Sverige er ”landet lagom” en gængs beskrivelse af hjemlandet som en fredelig nation i balance præget af beskedenhed og små armbevægelser. Ordet ”lagom” stammer fra bondesamfundets måltider, hvor indholdet af gryderne skulle række til hele laget.

Den opfattelse er i dag udfordret af, at landet ofte er i vælten i den internationale presse. Beretninger om problemer med integration og radikalisering har skabt ridser i lakken i forestillingen om en humanitær stormagt. Samtidigt hyldes landet dog også for at være et forbillede for humanisme og ligestilling.

I denne uge er det eksempelvis blevet en international nyhed, at Sverige ifølge den årlige rangliste Good Country Index er det land, der værner mest om menneskeheden. Danmark er nummer to på listen af 162 lande. Undersøgelsen afdækker områder som velstand, ligestilling, velfærd og klima, hvor landenes globale påvirkning bedømmes på baggrund af data fra FN.

For både de negative og positive historier gør det sig gældende, at Sverige markerer sig kraftigt i forhold til andre lande og kun særdeles nødtvungent viger fra idealerne, forklarer Peter Aronsson, professor i historie ved Linné-universitetet. Han mener, at et paradoks i selvforståelsen er årsagen til, at Sverige ofte havner i søgelyset.

”Mange svenskere har en idé om, at vi er konsensussøgende og afbalancerede i modsætning til principielle og ideologiske, men virkeligheden er nærmest modsat. Svenskernes selvbillede gør, at man går hele vejen, når man mener, at den rationelle konklusion stemmer. Man er ikke bange for at kaste sig ud i konflikter for at forsvare sin sag, og på den måde ender ’landet lagom’ med at blive det omvendte. Nogle gange går det godt, og Sverige hyldes, andre gange går det skidt, og Sverige fremstilles negativt ,” siger Peter Aronsson.

På migrationsområdet har Sverige længe været bannerfører for en åben indvandrerpolitik og høstet roser for at hjælpe verdens svage, men er nu også blevet internationalt nyhedsstof på grund af problemer med overfald på asylcentre. Det samme er Sveriges indsats for kvinders rettigheder, hvor udenrigsminister Margot Wallström sidste år blev hyldet for at kritisere Saudi-Arabiens behandling af kvinder.

Peter Aronsson forklarer, at bøndernes politiske indflydelse er en af årsagerne til, at ligestilling er blevet en vigtig sag.

”Bønderne har siddet i Rigsdagen helt fra 1500-tallet, og det har skabt en tradition for, at mindre magtfulde grupper af samfundet kan mobiliseres. Ligestilling er blevet et symbol for, at demokratiet ikke diskriminerer, men inkluderer,” siger han.

Sveriges åbne flygtningepolitik har også rødder i historien og siden Anden Verdenskrig været en del af landets selvforståelse. Jerker Karlsson, lektor i etik ved Lunds Universitet, mener, at baggrunden for den brede opbakning til idéen om en humanitær stormagt skal findes i Socialdemokraternes indflydelse på opbygningen af velfærdssamfundet. De sad på magten fra 1936-1976.

”Arbejderbevægelsen skabte en drøm om, at Sverige skal være et ideelt samfund præget af solidaritet for hele verden. Dén ideologiske forestilling gjorde, at klassekampen i andre lande blev vigtige spørgsmål,” siger Karlsson.

Han mener, at en sideeffekt ved det internationale fokus blev, at mange begyndte at se Sverige som en land, andre ude i verden kunne lære af.

”Kombinationen af humanisme, åbenhed og det globale udsyn skabte en idé om at ville være et forbillede, og det er det, der er baggrunden for den internationale opmærksomhed i dag,” siger han.