Undertrykker eller frigør det muslimske tørklæde kvinder?

Det er disse reklamefotos af to unge modeller, iført tørklæde, som har vakt stor debat i Sverige. Modellen ...

Det er disse reklamefotos af to unge modeller, iført tørklæde, som har vakt stor debat i Sverige. Modellen her er med i en reklamevideo for H&M's bæredygtige concious-kollektion. Foto: H&M og Åhléns

Denne model er fotograferet til Åhléns efterårskollektion, der hedder nordiske toner.

Denne model er fotograferet til Åhléns efterårskollektion, der hedder nordiske toner. Foto: H&M og Åhléns

Det er rigtigt, at sløret stadig anvendes til at begrænse kvinders seksualitet og deltagelse i samfundet. Men det er også korrekt, at der den senere tid er udviklet en mode for slør, som snarere fremhæver kvinderne og deres kroppe
Eli Göndör

Butikskæderne H&M og Åhléns har valgt at bruge modeller med slør eller hijab i deres efterårskampagner. Det har fået svenskerne til at diskutere, om det muslimske tørklæde undertrykker eller frigør kvinder

Et af de religiøse symboler, der de senere år har vakt størst polemik i Europa, er det muslimske tørklæde, der nu debatteres kraftigt i Sverige.

Mens mange indtil nu har set tørklædet eller sløret som et symbol på undertrykkelse og tvang, hævder flere debattører, at hovedklædet har fået en ny betydning som tegn på selvstændighed.

Debatten blev udløst af, at butikkæderne H&M og Åhléns begge valgte at bruge modeller med slør eller hijab i deres efterårskampagner. Især H&M's billede af en smart model med ternet hijab er blevet delt utallige gange på sociale medier verden over.

Eli Göndör, der er religionshistoriker, mener, at butikkernes kampagne fremmer kvindernes selvbestemmelse.

”Det er rigtigt, at sløret stadig anvendes til at begrænse kvinders seksualitet og deltagelse i samfundet. Men det er også korrekt, at der den senere tid er udviklet en mode for slør, som snarere fremhæver kvinderne og deres kroppe,” skriver han i et indlæg i Dagens Nyheter.

Eli Göndör peger på, at den islamiske verden i øjeblikket kæmper en værdikamp om tolkningen af de religiøse symboler og indholdet af Koranen.

”Forøgelsen af uddannelsesniveauet og læsefærdighederne har bidraget til, at mange muslimerer begyndt at sætte spørgmålstegn ved tilgangen til religion, traditionelle hierarkier og autoriteter, og det har skabt en individualisering af det muslimske fællesskab,” skriver han.

Interesseorganisationen Muslimske feminister bakker op om Göndörs udlægning.

I et indlæg under overskriften ”Sløret er et feministisk symbol” argumenterer de for, at man bidrager til stigmatisering af muslimer, hvis man ser sløret som nedsættende.

Denne model er fotograferet til Åhléns efterårskollektion, der hedder nordiske toner.

”Vi ser desværre, at nogle ekskluderer slørbærende kvinder fra de friheder og demokratiske rettigheder, som ikke-slørbærende har. Det medvirker til at usynliggøre alle de kvinder, der selv har valgt at bære slør,” skriver gruppen i et indlæg i avisen Expressen.

Her langer de muslimske feminister ud efter andre feministiske debattører, der har betegnet sløret som kvindenedgørende i deres reaktioner på de to butikkers reklamer.

”I et samfund, hvor kvinder hetzes til at behage mandlige blikke, hvad er da mere normbrydende end at bære hijab for at stå op mod den sexistiske norm?”, lyder det.

Talsperson for Liberale kvinder Gulan Avci er ikke enig. Hun mener, at det er forkert at fremhæve sløret som et feministisk symbol,så længe det i lande som Iran og Saudi-Arabien er forbudt ikke at bære det.

Avci mener, sløret fungerer som en fane for et islamistisk projekt.

”I den globale politiske islam, der også vokser sig stærkere i Sverige, anvendes sløret til at undertrykke. (“) Vi ser en radikal udvikling i Sverige, hvor islamiske grupper strammer grebet om forstæder. Her går sædelighedspolitiet og opfordrer pigerne til at bære slør,” skriver hun i Aftonbladet.

Avci, der også er rigsdagspolitiker for det borgerlige Folkepartiet, er urolig over radikaliseringen i de svenske forstæder. Hun undrer sig over, at kun få råber op om det islamiske moralpoliti, der ifølge hende har samme agenda som islamister i Mellemøsten og Nordafrika.

”Skal vi passivt se til, mens undertrykkelsen pågår? Selvfølgelig ikke! Alle medborgere i Sverige skal forsvares mod undertrykkelse,” skriver hun.

Også journalist og debattør Joakim Lamotte mener, at man svigter kvinderne, hvis man er tavs om slørets symbol på undertrykkelse.

”Vi taler ofte fint om feminisme, men har stadig svært ved at røre visse emner. De, der ikke vil indse, at de mest ekstreme former for slør, niqab og burka er et middel til undertrykkelse, er historieløse,” skriver han i en kronik i Göteborgs-Posten.

I en nyåbnet fotoudstilling i Härnösand i Midtsverige forsøger fotografen Elin Berge at nuancere billedet af det muslimske klæde i en række hverdagsportrætter af unge piger.

Katarina Östholm, kulturredaktør på avisen Örn-sköldsviks Allehanda, peger på, at udstillingen viser, hvor svært det er at være ungmuslimsk pige i Sverige.

”Uanset hvad man gør, er der altid nogen, der mener, man er forkert på den,” skriver hun.