Sveriges dage som humanitær stormagt er talte

Flygtningekrisens virkelighed er gået op for de svenske politikere, der uden vej tilbage synes at nærme sig dansk linje

Næste år mangler Sverige 26 milliarder danske kroner til at håndtere det store antal flygtninge, mens man regner med at modtage yderligere op mod 170.000 asylsøgere. -
Næste år mangler Sverige 26 milliarder danske kroner til at håndtere det store antal flygtninge, mens man regner med at modtage yderligere op mod 170.000 asylsøgere. -. Foto: Igor Kupljenik.

På Malmø Centralstation ankommer der hver dag hundredevis af flygtninge, der med voksende desperation forsøger at nå frem, inden vinterkulden slår an.

Med toget kommer der dagligt over 100 enlige børn, der skal hjælpes af kommunens socialvæsen, hvor halvdelen af de ansatte er sygemeldte.

Det forebyggende arbejde med prostitution og udsatte unge er for længst nedprioriteret i den sydsvenske by som følge af det massive pres.

Rundt om i landet bliver skoler, hoteller og teltlejre brugt til at give flygtningene husly, mens flere kommuner råber om hjælp, nu da myndighederne regner med, at Sverige vil have modtaget op mod 190.000 asylsøgere inden årets udgang.

Politisk analytiker på Svenska Dagbladet Göran Eriksson mener, at den seneste tids udvikling har taget politikerne på sengen.

”De etablerede partier bruger en helt anden retorik nu, hvor krisen ikke lader til at stoppe. Man har ikke sovepladser mere, og det kommer til at koste mere, end nogen havde forestillet sig,” siger han.

Tidligere har Sverige kritiseret andre lande - heriblandt Danmark - for ikke at modtage flere flygtninge.

Krisens alvor har fået migrationsminister Morgan Johansson til at erkende, at man ikke længere kan garantere tag over hovedet til flygtningene, og både landets statsminister og udenrigsminister har appelleret til EU om at hjælpe med at omfordele asylsøgerne.

Göran Eriksson mener i høj grad, at meldingerne skal ses som symbolpolitik for at få færre til at søge til Sverige, men desuagtet vil den seneste udvikling sætte varige spor i svensk politik.

”Ingen havde spået, at dette ville ske for bare et par måneder siden, men krisen ser ud til at fortsætte i mange år, og derfor er det ikke realistisk, at politikerne vender tilbage til det ultra-åbne udgangspunkt,” vurderer han.

Ifølge Jonas Hinnfors, der er professor i statskundskab ved Göteborgs Universitet, er det ganske usandsynligt, at det vil lykkes at få andre lande til at modtage Sveriges asylsøgere.

”Virkeligheden har overhalet politikerne. Selv i Socialdemokraterne er der nu stor uenighed, for konsekvenserne af krisen viser sig med al tydelighed. Skolerne presses, økonomien gør det, og folk er bekymrede for, at hele velfærdssystemet er truet,” siger han.

De seneste dage har danske og svenske ministre diskuteret, hvorvidt svenskerne er inspireret af den strammere danske linje. Svenskerne afviser inspirationen, mens danskerne afviser at modtage en andel af svenskernes flygtninge.

For nylig indgik et bredt flertal i Rigsdagen en aftale om at indføre midlertidig opholdstilladelse og skærpe kravene for familiesammenføring, men der tales allerede nu om flere stramninger.

Næste år mangler man 26 milliarder danske kroner til at håndtere det store antal flygtninge, mens man regner med at modtage yderligere op mod 170.000 asylsøgere.

”Statsminister Stefan Löfvens fremtid afhænger af, hvordan det går. Det er meget usikkert, hvad der sker, om han kan lande brede forlig, om regeringen må gå af, og om de borgerlige i så fald kan træde til,” siger Jonas Hinnfors.

Hvis den venstreorienterede mindretalsregering skulle ende med at gå af som følge af interne stridigheder, lurer Sverigedemokraterne i kulissen, og de vil kunne skabe flertal for en borgerlig regering.