Det har længe været tabu for Sveriges borgerlige politikere at kritisere indvandringspolitikken og debattere de voksende udfordringer med islamisk radikalisering og integration. Det ser nu ud til at ændre sig, efter at det for nylig blev offentliggjort, at Sverige forventer at modtage 105.000 asylsøgere næste år, hvilket er rekord.
Mens tidligere statsminister og partiformand for det største borgerlige parti Fredrik Reinfeldt under valgkampen i september proklamerede, at man skal åbne hjerterne for flere flygtninge, har den seneste opskrivning af tallene fået opgøret til at ulme blandt partimedlemmerne i Moderaterne. Et opgør, der formentlig bliver skærpet, nu hvor det står klart, at Sverige allerede skal til valg igen i marts 2015.
Flere lokalpolitikere har åbnet for samarbejde med det indvandrerkritiske Sverigedemokraterne, og en gruppe parlamentsmedlemmer i Rigsdagen har foreslået at stramme reglerne for asylmodtageres ret til, at familien kommer med til Sverige - såkaldt slægtninge-indvandring.
Indtil nu har det været for let at omgå kravet om, at man skal kunne forsørge sig selv, inden familien inviteres med, mener Mikael Cederbratt, der er medlem af Rigsdagens socialudvalg for Moderaterne.
”Vi kan se, at forsørgerkravet ikke har haft nogen effekt, og derfor ønsker vi at stramme op på det. Det er vigtigt, at der bliver færre undtagelser,” siger Mikael Cederbratt til den svenske avis Dagens Nyheter.
Han henviser til, at det er problematisk, at kun én procent af sagerne om slægtninge-indvandring omfattes af forsørgerkravet, eftersom børn har ret til genforening med forældrene.
Siden kritikken af slægtninge-indvandringen blev rejst for nylig, er der kommet blandede modtagelser og kritik fra flere andre partier - heriblandt alliancepartneren Centerpartiet. Og også internt hos Moderaterne er der splittelse, hvor Anna Kinberg Batra, der snart forventes at blive udpeget som Fredrik Reinfeldts efterfølger, står for den indvandrervenlige linje.
Samtidig viser nye undersøgelser, at over halvdelen af Sverigedemokraternes nye vælgere er kommet fra netop Moderaterne, hvorfor flere peger på, at man bliver nødt til at se på udfordringerne med indvandringspolitikken.
”Det er åbenlyst, at vælgerne har opfattet det som, at Sverige modtager mange flygtninge sammenlignet med andre lande. Den nye partiledelse bliver nødt til at komme frem til, hvad man skal gøre. Jeg konstaterer, at vi ikke har været på linje med vælgerne,” har Bo Frank, der er byrådsmedlem for Moderaterne i Växjö, tidligere sagt til Dagens Nyheter om tilbagegangen.
Problemerne med integrationen og indvandringspolitikken skal på banen, hvis stemmeflugten til Sverigedemokraterne skal standses ved det kommende valg. Det vurderer Paulina Neuding, der er redaktør for det borgerlige tidsskrift Magasinet Neo.
”Der er ingen tvivl om, at prognosen for asylmodtaget vil gavne Sverigedemokraterne. Mange helt almindelige borgerlige vælgere går nu over til dem, fordi Moderaterne stadigvæk ikke vil tale om integrationsproblemer. De har intet alternativ,” siger Paulina Neuding.
Hun peger på, at det for mange politikere stadig er tabu at ytre sig kritisk om den nuværende indvandringspolitik, men at den seneste prognose for antallet af asylsøgere på længere sigt kan presse politikerne til handling, og at der ulmer et internt opgør hos Moderaterne.
”Prisen for at udtale sig kritisk om integrationen er stadigvæk for høj. Man bliver ikke betragtet som stueren, men som racist,” siger hun.
”Konsekvensen af, at den nye ledelse i Moderaterne heller ikke vil tale om asylpolitik, er, at de ender med at blive det tredjestørste parti. Og det kan ske allerede ved næste valg,” vurderer hun.
Ved valget i september fik Socialdemokraterne 31 procent af stemmerne, Moderaterne fik 23,3 procent, mens Sverigedemokraterne fik 12,9 procent.