Alle julemarkeder i Berlin var i går lukket efter terrorangrebet, som mandag aften kostede 12 mennesker livet og sårede 48 på julemarkedet ved foden af Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche, mindekirken for Anden Verdenskrigs rædsler, i det vestlige centrum af den tyske hovedstad.
Som på strandpromenaden i Nice den 14. juli var Breitscheidplatz i Berlin tæt pakket med familier, mænd, kvinder og børn, da en stjålet polsk-indregistreret Scania-lastbil ved 20-tiden med høj hastighed pløjede gennem menneskemængden mellem granguirlander, lys og udstillingsboder. På få sekunder blev julestemningen forvandlet til rædselsscener. Da den sorte lastbil omsider standsede efter cirka 80 meter, var Berlin føjet til listen over terrorramte storbyer i Europa. Efter ”Je suis Charlie”, ”Bed for Belgien” samt ”Bed for Paris” er John F. Kennedys berømte ”Ich bin ein Berliner” det nye solidaritetsråb mod terror i Europa.
”12 mennesker, der glædede sig til jul og havde planer for juledagene, er ikke længere iblandt os. Jeg ved ikke, hvordan vi skal kunne leve med, at en morder bringer døden til så mange mennesker midt under den sorgløse fest på et julemarked, et sted, hvor vi fejrer selve livet. Men jeg ved, at vi ikke vil give afkald på vore markeder og oplevelserne med familien på offentlige torve,” sagde den tyske forbundskansler, Angela Merkel, inden hun i går eftermiddag sluttede sig til de sørgende på pladsen foran mindekirken.
For det er ikke tilfældigt, at det netop er et julemarked, en århundredgammel tysk og europæisk tradition, som blev udvalgt til terrormål. ”Juleattentatet i Berlin”, som den italienske regeringsleder, Paolo Gentiloni, har kaldt det på Twitter, er et angreb på en af Vestens vigtigste højtider, skønner flere eksperter.
”Selvom de er blevet kommercielle, opleves julemarkeder stadig som steder, der symboliserer håb for en fredelig verden. Selv for mennesker, der ikke er troende,” siger sociolog og socialfilosof Hans Joas fra det teologiske fakultet ved Humboldt-Universitetet i Berlin.
Også den norske filosof Lars Frederik H. Svendsen, som har skrevet bogen ”Frygt”, peger på, at julemarkederne har symbolsk betydning, ligesom tvillingetårnene i New York havde det ved terrorangrebet mod USA den 11. september 2001.
”Det er et velvalgt mål, hvis formålet er at skabe angst. Formålet er jo ikke først og fremmest at skade specifikke personer, men at skabe en fornemmelse af utryghed og panik. Det gør man bedst ved at vælge mål, som vi forbinder med tryghed, endog hygge,” siger han.
Samme vurdering kommer fra Bernhard Blumenau fra et af Europas førende terrorforskningscentre, center for studier i terror og politisk vold ved Saint Andrews Universitetet i Skotland:
”Julemarkeder er symbolsk knyttet til den kristne jul, en af de vigtigste højtider i de vestlige lande. Det er et tidspunkt, hvor man sætter fred og glæde i højsædet. At angribe julen har derfor stor psykologisk effekt. Det er et signal om, at vi kan rammes selv under vores mest hellige fest,” siger Bernhard Blumenau.
Allerede i 2000 blev et planlagt terrorangreb mod det over 400 år gamle julemarked i den franske by Strasbourg afværget. Og for ganske få dage siden blev en 12-årig dreng anholdt efter et mislykket forsøg på et bombeattentat mod et julemarked i den tyske by Ludwigshafen.
Siden november har de vestlige efterretningstjenester været opmærksomme på, at julemarkeder kunne være mulige terrormål, og det amerikanske udenrigsministerium har opfordret amerikanske turister i Europa til at udvise særlig forsigtighed ved julemarkeder og andre offentlige julearrangementer.
”Julemarkeder har den fordel, at de tiltrækker mange mennesker og er næsten umulige at beskytte. De er meget nemmere at angribe end en lufthavn. Men ved at angribe julemarkeder ønsker terroristerne også at fremstille terroren som en hellig krig. Og derved håber de at skabe større religiøse spændinger mellem muslimer og kristne i Europa, så det bliver nemmere at radikalisere flere unge,” vurderer Bernhard Blumenau.
Sommerens terrordrab på en fransk præst, der fik halsen skåret over i sin kirke i Saint-Etienne-du Rouvray, var et lignende forsøg på at ramme kristne mål. I september forhindrede fransk politi et bombeangreb på Notre Dame-katedralen i Paris, og sidste år blev julegudstjenesterne i Frankrig gennemført under skærpede sikkerhedsforanstaltninger efter et mislykket terrorforsøg mod en kirke i Villejuif nær Paris.
Ifølge Berlins politichef, Klaus Kandt, vil sikkerhedsforanstaltningerne omkring byens julemarkeder nu blive styrket, blandt andet med betonblokke og udstationering af politi med maskinpistoler. Også Frankrig, Belgien og Holland har skærpet sikkerheden omkring de populære markeder.
”Men det er næsten umuligt at beskytte dem, især mod lastbiler,” konstaterer Bernhard Blumenau.