I årevis er Tyrkiet blevet beskyldt af Vesten for at være for tøvende i sin indsats mod at bekæmpe religiøse ekstremister i Syrien.
Den situation kan være ved at ændre sig, efter at Tyrkiet i går oplevede en af de mest blodige bombesprængninger i landet i flere år.
Ingen har taget ansvaret for bomben i den tyrkiske by Suruc få kilometer fra den syriske grænse, men de kurdiske myndigheder sagde i går, at bevismaterialet peger i retning af et selvmordsangreb udført af Islamisk Stat (IS).
Dødstallet lå i går på mindst 30, mens godt 100 blev sendt på hospitalet.
Hvis angrebet viser sig at være udført af IS, kan det tvinge Tyrkiet til at engagere sig mere i kampen mod de ekstreme islamister, der har erklæret et islamisk kalifat på tværs af Irak og Syrien.
Det mener Gallia Lindenstrauss, tyrkiet-ekspert og forsker ved Institut for Nationale Sikkerhedsstudier ved Tel Aviv Universitet.
”Tyrkiet var allerede begyndt at blive mere entydig i dets tilgang til IS. Et så alvorligt bombeangreb kan tvinge landet yderligere ind i kampen,” siger hun.
I lang tid har Tyrkiet stået i et dilemma omkring situationen i Nordsyrien, hvor IS og kurdiske tropper kæmper om magten.
Set med den tyrkiske regerings øjne er det et valg mellem pest og kolera, om det er militante islamister eller militante kurdere, der har magten på den anden side af grænsehegnet.
Samtidig er Tyrkiet blevet beskyldt af Vesten for om ikke at samarbejde med IS, så i hvert fald at gøre livet uforholdsmæssigt nemt for de sunnimuslimske ekstremister med den bagtanke, at de vil vælte den syriske præsident Bashar al-Assad.
For Tyrkiet er det umuligt at tænke sig en stabil løsning på Mellemøstens nuværende konflikter, så længe Assad sidder på magten.
Men de seneste par uger har Tyrkiet besluttet sig for at gå mere aktivt ind i kampen mod islamisk ekstremisme blandt andet ved at forsøge at dæmme op for strømmen af folk, der tilslutter sig IS i Syrien.
I weekenden anholdt tyrkiske sikkerhedsstyrker næsten 500 mennesker, der forsøgte at krydse grænsehegnet ind til Syrien.
”Jeg tror, vi kan forvente at se endnu flere af disse slags tiltag fra de tyrkiske myndigheder nu. Det står stadig mere klart, at Tyrkiet ikke kan forblive immun over for IS,” siger Gallia Lindenstrauss.
Gårsdagens bombe i Suruc sprængtes uden for et kulturcenter, hvor 300 unge fra en politisk ungdomsorganisation var samlet.
Mange af de unge var angiveligt ved at arrangere nødhjælp til den kurdiske grænseby Kobane i Syrien blot få kilometer fra Suruc.
Kobane har det seneste år været centrum for hårde kampe mellem kurdere og IS. Siden kurderne formåede at fordrive IS fra Kobane sidste år, har byen stået som symbolet for den kurdiske modstand.
Og det er i den sammenhæng, at gårsdagens bombeangreb skal ses, siger mellemøstanalytikeren Jonathan Spyer fra den israelske tænketank Gloria.
”IS har klaret sig elendigt mod kurderne det seneste år. De har ikke bare tabt Kobane, men har også tabt terræn mod øst til kurderne.
Nu prøver IS at slå tilbage med de våben, de har. Og et af de mest effektive våben er selvmordsangreb i civile områder,” siger han.
Ved at angribe den primært kurdiske by Suruc inde i Tyrkiet opnår islamisterne massiv opmærksomhed, forklarer Jonathan Spyer.
Var bomben eksploderet få kilometer derfra i Kobane i Syrien, havde de færreste formentlig hørt om det.
”Vi har set, at IS har haft svært ved at holde på deres territorier i det nordlige og østlige Syrien på grund af kurdernes angreb og ikke mindst på grund af koalitionslandenes bombeangreb.
Hvis IS står bag gårsdagens angreb, er det for at signalere til kurderne, at vi er stadig i stand til at ramme jer, selv inde i Tyrkiet,” siger han.