Forsker: Terror kostede flere livet for 30 år siden

Frygten for terror er større i dag, selvom terrorisme koster færre mennesker livet end for 30 år siden, siger svensk terrorforsker

Selvom terror det seneste år har kostet mange mennesker livet, er risikoen for at blive offer for et blodigt terrorangreb mindre end i 1970’erne.
Selvom terror det seneste år har kostet mange mennesker livet, er risikoen for at blive offer for et blodigt terrorangreb mindre end i 1970’erne. Foto: Nora Lorek.

Gårsdagens attentat i Bruxelles, der kostede mindst 35 mennesker livet, er den hidtil mest blodige terrorhandling i Europa i 2016. Den kommer, kun fem måneder efter at en række attentater dræbte 130 mennesker i Paris i november 2015. Samlet set omkom 148 mennesker i terrorhandlinger sidste år.

Dermed blev 2015 det år, flest europæere mistede livet på grund af terrorisme siden togbomberne i Madrid i 2004. Men selvom terror det seneste år har kostet mange mennesker livet, er risikoen for at blive offer for et blodigt terrorangreb mindre end i 1970’erne.

Til gengæld er frygten for terror formentlig større i dag end for 30 år siden. Det vurderer den svenske terrorforsker Mats Fridlund, der er professor ved Aalto Universitet i Finland.

Tal fra Global Terrorism Database, der registrerer terrorhandlinger over hele kloden, viser, at terroraktioner årligt kostede mellem 100 og 400 mennesker livet i Europa fra 1972 til 1988.

”Karakteren af terrorisme har forandret sig de seneste 30 år. Dengang var opfattelsen af terrortruslen forskellig alt efter, om man boede i Nordirland, Storbritannien eller Sverige. Men også dengang ramte grupper som nordirske IRA helt uskyldige borgere med især bilbomber. Jeg tror stadig, at det er de færreste svenskere eller danskere, der bekymrer sig om terror i hverdagen, men de er sandsynligvis mere bekymrede end i 1980’erne, selvom den enkeltes risiko for at blive offer for terror er meget lille,” skriver Mats Fridlund i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad og henviser blandt andet til IRA’s bilbombeattentat i den nordirske by Omagh i 1998, der kostede 31 mennesker livet og sårede 220.

Historiker og projektkoordinator Anne Sørensen fra Aarhus Universitet, der tidligere har skrevet ph.d-afhand- ling om terrorisme, minder også om, at terrorisme har eksisteret i Europa de seneste 40 år.

”I 1970’erne og 1980’erne havde vi grupper som tyske Rote Armee Fraktion, baskiske ETA og nordirske IRA, der begik en række blodige angreb. Men det gør nok noget ved vores forståelse af terrorisme, at medierne i modsætning til tidligere dækker begivenhederne live. Vi får dermed helt naturligt en følelse af, at det kunne ramme os selv,” siger Anne Sørensen.

Terrorismen kom for alvor til Europa under De Olympiske Lege i München i 1972, da den palæstinensiske gruppe Sorte September dræbte 11 israelere. Og i Italien begik terrorister på den ekstreme højre- og venstrefløj over 360 mord mellem 1970 og 1980.

Ifølge Mats Fridlund er en af de store forskelle i forhold til tidligere, at en stor del af nutidens terrorister handler ud fra en religiøs overbevisning:

”En anden forskel er selvmordsbomberne. Jeg tror, at mange mennesker finder den slags attentater endnu mere skræmmende end andre terrorhandlinger.”