Terror øger fransk accept af hævn mod muslimer

Tre ud af fire franskmænd forventer, at et eventuelt nyt terrorangreb vil udløse repressalier mod muslimer i Frankrig, og hver anden udtrykker enten forståelse for eller direkte støtte til overgreb, viser meningsmåling

Forestillingen om sammenstød mellem befolkningsgrupperne i Frankrig er nu fast forankret i folks bevidsthed. Tallene bekræfter, at der hersker et anspændt og angstfremkaldende klima i Frankrig, siger Jérôme Fourquet.
Forestillingen om sammenstød mellem befolkningsgrupperne i Frankrig er nu fast forankret i folks bevidsthed. Tallene bekræfter, at der hersker et anspændt og angstfremkaldende klima i Frankrig, siger Jérôme Fourquet. Foto: AFP PHOTO/ PATRICK KOVARIK.

Hvis Frankrig rammes af et nyt terrorangreb, vil det føre til sammenstød mellem muslimer og ikke-muslimer. Det mener et overvældende flertal af franskmændene, viser en meningsmåling fra analyseinstituttet Ifop for det konservative medie Atlantico.

Tre ud af fire franskmænd forventer, at et nyt attentat vil føre til repressalier mod moskéer, muslimske butikker og boligkvarterer. 39 procent udtrykker forståelse for dette, og 10 procent støtter direkte den slags handlinger. Samtidig forudser 81 procent af de 1004 adspurgte, at repressalierne i givet fald vil udløse voldelige konfrontationer mellem befolkningsgrupperne.

”Forestillingen om sammenstød mellem befolkningsgrupperne i Frankrig er nu fast forankret i folks bevidsthed. Tallene bekræfter, at der hersker et anspændt og angstfremkaldende klima i Frankrig,” vurderer Ifops direktør, Jérôme Fourquet, over for Atlantico med henvisning til sidste års to store terror-angreb i Paris.

”Meningsmålingen bekræfter min analyse,” siger politisk redaktør ved dagbladet Le Figaro, Ivan Rioufol, som i marts udgav bogen ”Den borgerkrig, som er på vej”.

”En del af den muslimske befolkning er radikaliseret og har vendt sig mod det demokratiske franske samfund. Det gælder langtfra alle, men vi savner at se den brede muslimske befolkning og ikke bare nogle få intellektuelle tage afstand fra terror. Hvis ikke staten er i stand til at beskytte borgerne mod terror, så risikerer vi at opleve individuelle initiativer,” siger Ivan Rioufol.

Han står langtfra alene med sit synspunkt. Sidste år advarede den forhenværende borgerlige premierminister François Fillon i en tale om, at radikal islam har gjort ”en voksende del af den europæiske befolkning fjendtlig over for muslimer. Det kan føre til en form for borgerkrig, som vi for alt i verden må undgå.”

I december sidste år forhindrede politiet vrede borgere i Ajaccio på Korsika i at angribe et indvandrerkvarter, hvor nogle unge havde kastet sten efter brandvæsenet. Siden har den anerkendte filosof Pascal Bruckner i Le Figaro talt om ”en latent risiko for borgerkrig i Frankrig”.

Det er de unge under 25 år, som er mest overbevist om, at et nyt attentat ”uden tvivl” vil udløse hævnaktioner mod muslimer. Det er også den aldersgruppe, som sammen med de 50-65-årige udtrykker størst støtte til repressalier. I det politiske spektrum er opbakningen størst blandt Front Nationals vælgere, hvoraf 27 procent finder det i orden at hævne sig. Ifølge Ifop-direktør Fourquet er det netop den gruppe, der kan vise sig at gøre alvor af overvejelserne.

”Det er netop, hvad Islamisk Stat ønsker. På et tidspunkt, hvor organisationen er truet militært, er det en veritabel sejr, hvis det lykkes at sætte befolkningsgrupperne op imod hinanden,” siger Raphaël Liogier, ekspert i radikal islam ved instituttet for politisk videnskab i Aix-en-Provence.

Han har netop udgivet bogen ”Civilisationernes sammenstød vil ikke finde sted”. Men han er mindre optimistisk, end titlen antyder.

”Al denne tale om civilisationernes sammenstød er med til at opildne en krigsstemning. Efter attentaterne i januar og november sidste år gjorde regeringen meget ud af at understrege, at man ikke skal forveksle islam og jihadisme. Men samtidig har vi haft retorikken om krigen mod terror. Og hele debatten om, hvorvidt terror er iboende i islam, er med til at skabe forvirring og skabe et fjendebillede af muslimer,” siger Raphaël Liogier.

Ifølge Carsten Bagge Laustsen, der er terrorforsker ved Aarhus Universitet, har den franske terror været langt mere traumatiserende end terrorangreb i København i februar sidste år, som ikke var rettet mod den brede danske befolkning.

”Det kan forklare den særlige stemning i Frankrig. Men over hele Europa oplever vi had mod muslimer og ildspåsættelser af asylcentre. Og borgerkrigsretorikken findes også i Danmark hos for eksempel kulturkonservative bloggere. Men der er langt fra i en meningsmåling at udtrykke forståelse for vold til også at gribe til handling,” siger han.

Ivan Rioufol afviser, at borgerkrigstruslen især skulle komme fra den franske højrefløj.

”Foreløbig er det musli-merne, der har gjort sig skyldige i vold, ikke den franske højrefløj. Men hvis ikke islam retter ind og accepterer de demokratiske værdier i Frankrig, så kan det blive nødvendigt at gribe til våben,” advarer Le Figaro- redaktøren.