Hvem er muslim?
Det spørgsmål kommer altid først, mener Hussein Ibish. Før spørgsmålet om, hvad det betyder for USA’s muslimske befolkning, at den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, opfordrer til et indrejseforbud mod muslimer. Og før spørgsmålet om, hvordan det påvirker amerikanske muslimer at være blevet politisk kastebold i en terrortid.
For det er et spørgsmål, der producerer vidt forskellige svar i USA.
Et af svarene på, hvad en muslim i USA kan være, er Hussein Ibish selv. Han bærer et muslimsk navn ligesom sin sunni-muslimske far. Og har lyst hår og hud ligesom sin kristne mor. Han er hverken troende muslim eller kristen, men identificerer sig selv som en del af det muslimske samfund i USA både socialt, kulturelt og politisk.
Det er et mangfoldigt samfund, der blandt andet tæller muslimske immigranter fra Mellemøsten, Nordafrika, Syd- og Sydøstasien og sorte muslimer, hvis forfædre kom til USA som slaver.
”Men reelt har vi ikke overblik over, hvem vi amerikanske muslimer er. For i USA betyder den grundlovssikrede adskillelse mellem kirke og stat, at der ikke findes databaser, som inddeler amerikanske indbyggere ud fra deres religiøse tro,” siger Hussein Ibish, der arbejder ved det politisk uafhængige Arab Gulf States Institute (Institut for Golfstaterne) i Washington DC.
”Så når Donald Trump efter de seneste hjemmeavlede terrorangreb opfordrer til overvågning af muslimske befolkningsgrupper i USA, viser det, hvor afsporet den islamofobiske retorik i USA er blevet. I virkelighedens verden kan amerikanske muslimer ikke identificeres af myndighederne. Og selv når Trump opfordrer til et indrejseforbud mod muslimer, forbliver religion en uhåndterlig størrelse, og nationalitet eller ideologi må træde i stedet,” siger han med henvisning til blandt andet forrige weekends bombeangreb i New York, som en afghanskfødt amerikaner er sigtet for at stå bag.
Hussein Ibish erkender, at der findes en trussel fra radikaliserede muslimer, også i hans hjemland:
”Og hver gang de gør noget voldeligt, bærer de bare ved til bålet, så folk kan sige ’hvad sagde vi’ – billedet bliver yderligere befæstet. Men hvis man kunne kende forskel på en muslim og en ikke-muslim, hvordan skulle man så skelne mellem en farlig muslim og en ikke-farlig muslim? Svaret er, at det kan man ikke. Hvordan kan man se, om en person er farlig? Spørgsmålet indikerer, at hvis blot man kunne se forskel på folk ud fra deres tro eller ideologi, så kunne man også oprette sikre omgivelser. Men der findes ingen sikre omgivelser, for man kan ikke skelne folk, der er kriminelle, fra folk, der er tossede eller opildnet voldelige.”
Hussein Ibish har skrevet og bidraget til flere bøger om diskrimination, hadforbrydelser, terrorisme og frihedsrettigheder. Da terroren ramte USA den 11. september 2001, var han kommunikationsdirektør for den største amerikansk-arabiske borgerrettighedsorganisation, American-Arab Anti-Discrimination Committee.
”Den drastiske stigning i antimuslimske holdninger, som mange muslimer frygtede efter 11. september, kom først nogle år senere. Det tog noget tid, før den islamofobiske fortælling – som havde eksisteret i forskellige versioner på den religiøse højrefløj, på den pro-israelske konservative højrefløj og på den politiske venstrefløj – fandt en sammenhængende stemme. En stemme, som den bredere amerikanske befolkning langsomt tog til sig efter flere år med målrettede antimuslimske budskaber. I løbet af 2004 og 2005 steg modviljen mod islam som religion, og synet på muslimer tog en negativ drejning, selvom USA ikke havde oplevet flere terrorangreb. I dag er den islamofobiske fortælling blevet mainstream i USA,” konstaterer Hussein Ibish.
”De hjemmeavlede terrorangreb i Boston, San Bernadino, Orlando og senest bomberne i New York er med til at bekræfte og forstærke den fortælling. Men terrorangrebene danner ikke i sig selv fundamentet for den islamofobiske fortælling i USA. Fundamentet er den forvrængede linse, hvorigennem amerikanere ser deres muslimske medborgere,” mener han.
Det negative spejlbillede , der kastes tilbage i hovedet på amerikanske muslimer, gør både personlig skade og virker samfundsnedbrydende, advarer Hussein Ibish.
”Amerikanske muslimer befinder sig i en situation, hvor de på den ene side ved, at myndighederne vil forsøge at beskytte dem som potentielle ofre for hadforbrydelser, voldelige overfald og diskrimination. På den anden side bliver moskéer overvåget for fjendtlige, radikaliserede elementer, og store dele af befolkningen betragter muslimer med frygt og mistænksomhed på grund af deres religion. Uanset om de bliver set som et potentielt offer eller en fjende, bliver de reduceret til en karikatur. Selvom faktum er, at amerikanske muslimer er en ufattelig forskelligartet gruppe med et svimlende kalejdoskop af kulturelle egenskaber, selvopfattelser og forventninger.”
Hvad betyder det for amerikanske muslimer, at de i stigende grad må navigere i en kløft mellem deres offentlige og deres private identitet?
”Det er en atmosfære, der tærer på mange amerikanske muslimer, fordi denne udbredte fortælling om, hvem de er, foregår løsrevet fra deres egne handlinger og ord. Det rammer børn og unge muslimer specielt hårdt, fordi de vokser op i et amerikansk samfund, hvor de risikerer at støde på diskrimination og fordomme og frygt alene på baggrund af deres religiøse identitet. Det skaber en fremmedgørelse og en følelse af sårbarhed, som jeg mener er skadelig for den unge generation af muslimer i USA,” mener Hussein Ibish, der tidligere har arbejdet for en række arabisk-amerikanske græsrodsorganisationer med fokus på borgerrettigheder.
”Det betyder ikke, at unge muslimer har større risiko for at blive radikaliseret, tværtimod skubber det dem til at overkompensere ved at være ubetinget patriotiske. Men det betyder, at de ligesom mange sorte amerikanere udvikler en slags dobbelt bevidsthed om, hvem de er som muslimske amerikanere, og hvordan deres amerikanske identitet skiller sig ud fra den normative opfattelse af, hvad en amerikaner er. Den oplevelse står i skarp kontrast til tidligere generationer af amerikanske muslimer, hvoraf mange voksede op og så sig selv som hvide amerikanere,” siger Hussein Ibish.
Samtidig mener han, at den negative opfattelse af muslimer og muslimsk tro og kultur blandt et voksende antal amerikanere også kan forklares med, at den hvide, kristne amerikaner selv står midt i en identitetskrise:
”Når Donald Trump har succes med at bruge islamofobi i denne præsidentvalgkamp, er det, fordi der er en substantiel frygt for de demografiske og kulturelle forandringer, som lige nu præger USA. Stigningen i antallet af indbyggere med latinamerikansk, arabisk og asiatisk baggrund rykker ved den normative opfattelse af, hvad en amerikaner er. Dertil kommer, at borgerrettighedsbevægelsen, kvindebevægelsen og senest kampen for homoseksuelles rettigheder har udfordret idéen om, hvad der er prototypisk amerikansk. Det har skabt vrede og frygt specielt blandt hvide, kristne mænd, som bliver konfronteret med, at den amerikanske identitet i stigende grad er løsrevet fra religion og etnicitet og i stedet hviler på værdier og idéer, der går i spænd med et globaliseret, multikulturelt amerikansk samfund.”
Det store spørgsmål, som Hussein Ibish stadig mener er ubesvaret, er, om Trump-fænomenet vil skabe en social vækkelse, som gør op med den politiske apati, som han påpeger længe har præget det amerikansk-muslimske samfund.
”Det er muligt, at unge muslimer i USA, der lytter til Donald Trump og til den anti-muslimske retorik, får en transformerende oplevelse. En, der gør, at de bliver politisk engagerede og aktivt forholder sig til og modarbejder deres eget samfunds fremmedfjendskhed. Og tør stå frem og udfordre den hvide kristne amerikaners fortrinsret på patriotisme. Sådan som Khan-familien gjorde over for Donald Trump ved at fremhæve de mange muslimer, der har viet deres liv til at tjene og beskytte USA ligesom deres søn, der mistede livet i Irak,” siger han med henvisning til et muslimsk forældrepar, som på Demokraternes konvent gik hårdt i rette med Trumps antimuslimske retorik, og som i søndags også gik forrest i den årlige muslimske parade i New York.
Men ifølge Hussein Ibish er Khan-familien en sjælden politisk stemme fra en muslimsk befolkningsgruppe, der generelt ikke har søgt politisk repræsentation eller indflydelse i USA.
”Amerikanske muslimer har længe befundet sig i et dilemma, når det gælder politisk mobilisering. For det første er det muslimske samfund fragmenteret og sammensat af folk med vidt forskellige immigrantoplevelser og livsbaner. For det andet er mange amerikanske muslimer flygtet fra samfund, hvor sammenblandingen af politik og religion har haft en ødelæggende effekt. De er kommet til USA for at forfølge drømmen om en god uddannelse og et godt job og liv i et frit samfund. Og nu bliver de konfronteret med radikale fanatikere, der udøver terror i deres religions navn, og med islamofobiske politikere og meningsdannerede, der flirter med autoritære regimer og truer de frihedsrettigheder, som er USA’s værn mod ekstremisme,” siger han.
Hussein Ibish understreger, at amerikanske muslimer har spillet en afgørende rolle som en del af værnet mod ekstremisme i USA de senere år:
”Gang på gang har forskellige muslimske miljøer hjulpet det amerikanske politi og efterretningstjenesten ved at pege på mistænksom adfærd eller mulig radikalisering.”
Hans håb er, at den unge generation af amerikanske muslimer vil gå skridtet videre og aktivt bekæmpe faren for, at antimuslimske holdninger og kampen mod terror undergraver deres identitet og indskrænker deres friheder og rettigheder som amerikanske medborgere.