Terrorbølge før et-årsdag for Islamisk Stat

Terrorangreb i Frankrig, Tunesien og Kuwait rettede i går atter søgelyset mod den islamistiske terrorbevægelse Islamisk Stat

Mindst 54 mennesker mistede livet i henholdsvis Frankrig, Tunesien og Kuwait under terrorbølge. Billedet er taget foran et af de ramte hoteller i Tunesien.
Mindst 54 mennesker mistede livet i henholdsvis Frankrig, Tunesien og Kuwait under terrorbølge. Billedet er taget foran et af de ramte hoteller i Tunesien. Foto: Amine Ben Aziza/Reuters.

Flere terrorangreb blev i går kædet sammen med den islamistiske terrorbevægelse Islamisk Stat, blot få dage før bevægelsen på mandag kan markere et-årsdagen for sin udråbelse af et islamisk kalifat i dele af Syrien og Irak.

Angrebene kommer desuden i samme uge, som Islamisk Stat har opfordret deres sympatisører til at udføre terrorangreb i deres hjemlande i anledning af muslimernes hellige fastemåned, ramadanen.

Mindst 54 mennesker mistede livet i henholdsvis Frankrig, Tunesien og Kuwait. Islamisk Stat tog hurtigt skylden for angrebet på en moské i Kuwait, der kostede mindst 25 mennesker livet, mens det i aftes stadig var uvist, om angrebet på to turisthoteller i Tunesien, hvor mindst 28 mennesker blev dræbt, havde tilknytning til den islamistiske bevægelse.

I Frankrig, hvor en mand blev fundet halshugget foran en gasfabrik, der også blev udsat for eksplosioner, har den ene af de mistænkte bag angrebet øjensynligt erklæret sig som medlem af Islamisk Stat.

Lars Cramer-Larsen, oberstløjtnant og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, har fulgt Islamisk Stats aktiviteter i Syrien og Irak tæt de seneste år.

Han peger på, at terrorangreb i Europa og andre steder hænger fint sammen med bevægelsens overordnede strategi om et kalifat.

”Det er en del af Islamisk Stats strategi at opfordre til terrorangreb, også uden for Syrien og Irak. Gruppen har før taget ansvaret for terrorangreb og været begejstrede for dem.

Terror er med til at skabe opmærksomhed om Islamisk Stat og taler til både tilhængere og modstandere. De første bliver inspirerede og imponerede. De sidste bliver skræmte,” siger Lars Cramer-Larsen.

Den danske militæranalytiker peger på, at terrorangreb uden for det selverklærede kalifat kan have en dobbelt funktion. Dels kan de gøre det lettere at rekruttere tilhængere til krigene i Syrien og Irak.

Dels kan de vise støtter af Islamisk Stat, der ikke kan eller vil rejse til Syrien eller Irak, at de kan støtte bevægelsen på andre måder.

”Terror understøtter i høj grad deres ambition om kalifatet,” siger han.

Sajjan Gohel, direktør i den sikkerhedspolitiske tænketank Asia-Pacific Foundation, siger til den amerikanske nyhedsstation CNN, at selvom det stadig er sjældent, at der sker tre angreb på en dag, må verdens befolkning nok indstille sig på, at den kommer til at opleve mere vold af den slags.

”Terror er noget, som vi ulykkeligvis er nødt til at acceptere som en del af vores daglige liv,” siger Gohel, der også er islam-ekspert ved universitetet London School of Economics.

”Terrorisme er blevet diffus. Den er ikke uafhængig, men den er heller ikke nødvendigvis koordineret af en bestemt gruppe, og den kan meget ofte være meget spontan,” siger han.

Sajjan Gohel mener, at de dage for længst er forbi, hvor vi så store al-Qaeda-planlagte angreb med store terrorceller, som myndighederne kunne optrevle for derefter at arrestere og retsforfølge de skyldige:

”Vi ser en stigning i terrorismen, fordi angrebene er blevet mindre, hvilket gør dem vanskeligere at forebygge og sværere at overvåge.”

Den britiske forsker Charlie Winter fra tænketanken Quilliam Foundation, der specialiserer sig i forskning af ekstremisme, sagde i går til den amerikanske nyhedsstation NBCNews, at uanset om der er en sammenhæng mellem de tre aktioner, er de sandsynligvis inspireret af de samme idealer.

Jason Burke, journalist ved den britiske avis The Guardian og forfatter til flere bøger om terrorisme, skriver i en kommentar på The Guardians netavis, at hvis terrorangrebene var koordinerede, tyder det på et nyt niveau af strategisk tænkning og handlekraft hos Islamisk Stat.

Og selvom aktionerne viser sig ikke at være koordinerede, sender de stadig et magtfuldt signal. Terroristerne ønsker at vise, at de kan slå til når- og hvorsomhelst, de ønsker.

Men det skal man ikke lade sig skræmme af, understreger Burke.

”Vi er stadig langt fra de masseangreb, som vi så for 10-12 år siden i Europa. Vi er også langt fra dommedagsforudsigelserne om veltrænede militante fra IS, som kommer til Storbritannien, USA eller andre steder for at udføre kæmpestore operationer,” mener han.