Terrorister forklædt som flygtninge er svære at spore

Norsk politi har stoppet angivelige terrorister, der prøvede at komme til Europa som kvoteflygtninge. Alligevel er den største trussel stadig hjemlige ekstremister, vurderer forsker

En båd fra den græske kystvagt reddede i søndags en gruppe syriske flygtninge, hvis gummibåd her bliver trukket til havnen i Kos. Omkring 200 flygtninge og indvandrere er i gennemsnit ankommet i døgnet til den græske ø i Det Ægæiske Hav over de seneste to måneder, og i EU-landene omkring Middelhavet har politikere udtrykt bekymring for, at der kan være islamistiske terrorister skjult blandt bådflygtningene.
En båd fra den græske kystvagt reddede i søndags en gruppe syriske flygtninge, hvis gummibåd her bliver trukket til havnen i Kos. Omkring 200 flygtninge og indvandrere er i gennemsnit ankommet i døgnet til den græske ø i Det Ægæiske Hav over de seneste to måneder, og i EU-landene omkring Middelhavet har politikere udtrykt bekymring for, at der kan være islamistiske terrorister skjult blandt bådflygtningene. . Foto: Reuters/Scanpix.

Terrorister fra lande som Syrien og Libyen kan med held slippe igennem efterretningstjenesternes nåleøje, når de søger til Danmark som flygtninge.

Det vurderer flere forskere, efter at det i går kom frem, at op mod 10 formodede terrorister fra organisationer som Islamisk Stat (IS) og al-Nusra-fronten skal have forsøgt at komme til Norge under dække af at være såkaldte kvoteflygtninge. De blev dog afsløret og stoppet af den norske variant af Pet, sikkerhedstjenesten PST.

PST oplyser til Kristeligt Dagblad, at afsløringen er resultatet af et nyt initiativ, hvor man to gange på et halvt år har været i Mellemøsten for at rådgive de norske udlændingemyndigheders lokale afdelinger i sager om kvoteflygtninge. PST er tidligere blevet kritiseret for ikke at undersøge kvoteflygtninges baggrund. Det er flygtninge, der fordeles af FN til alverdens lande efter kvoter, og som udvælges af FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

Ifølge Magnus Ranstorp, der er terrorforsker ved det svenske forsvarsakademi, er der en risiko for, at personer med tilknytning til ekstremistiske organisationer som IS er lykkedes med at smutte igennem sikkerhedsmuren - også i Danmark.

”Det er et stort problem at bekræfte identiteten på flygtningene, og derfor kan det ske, at medlemmer fra IS slipper ind, fordi det er meget svært at efterforske, når de kommer fra lande med ustabilitet eller krig,” forklarer Ranstorp.

Han mener, at det, der er sket i Norge, lige så godt kunne være hændt i Danmark, men at det er svært at vurdere, om det vitterligt er sket, da den type oplysninger sjældent offentliggøres.

”Systemerne er ikke stærkere end interviews, databaser og opsporing, og derfor kan der findes eksempler, men det er undtagelser. Som modstander af Vesten er det få, der ser en idé i at tage dertil,” siger han.

Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder med ekspertise i terrorisme, er enig i, at Danmark kan være mål for flygtningeterrorister.

”Vi har den samme risiko, fordi det er svært at efterforske flygtninge. Det er en problematik, Udlændingestyrelsen er meget opmærksom på, men der er mulighed for, at folk kommer igennem under falsk dække,” siger han.

Også Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet, bakker op om, at der er risiko for, at der er terrorister blandt de flygtninge, som kommer til landet.

”Det kan være sket, for vi antager kvoteflygtninge fra Mellemøsten og Afrika, men vi kan lige så vel have frasorteret nogle, uden at offentligheden har fået det at vide,” siger han.

Analytiker i international sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier Thomas Galasz Nielsen peger på, at tidligere erfaringer med al-Qaeda viser, at terrorgrupper ofte forsøger at sende folk ind i fjendens land.

”Spørgsmålet er bare, hvor stor succesen er, for man kan ikke sætte meget i gang, hvis man sidder i et asylcenter. Men hvis man har falske papirer, kan man slippe igennem. Jeg har ingen viden om, at det skulle være sket i Danmark, men det kan tænkes, fordi vi på grund af Muhammed-tegningerne er et symbol,” siger han.

Som følge af den seneste stigning i antallet af bådflygtninge frygter mange italienere, at terrorbevægelser også sender folk via smuglerbådene over Middelhavet. Men ifølge Magnus Ranstorp er rekrutteringen af IS-sympatisører allerede så udbredt, at der ikke er megen mening i at sende agenter af sted.

”Der kan være folk, der har vendt terroren ryggen, men de fleste, der kommer, er almindelige mennesker, som måske søger væk fra IS, og derfor mener jeg ikke, at man skal bekymre sig om, at der er terrorister i bådene. Det store problem er stadigvæk den hjemlige rekruttering,” siger han.

På det seneste har der i Sverige været debat om, hvordan man skal håndtere hjemvendte IS-krigere. I Stockholm er det således blevet foreslået, at man forsøger at reintegrere dem med job og bolig, mens Straffelovrådet i Danmark har anbefalet, at man giver livstidsstraf til folk, der kæmper for IS imod danske styrker. Udmeldinger, der har vakt opsigt, men som ifølge Magnus Ranstorp er en god måde at møde radikalisering på.

”Det skal være en kombination af signalværdi og social indsats. Mange af dem fortryder deres handlinger, når de vender hjem, og medmindre de har begået noget kriminelt, der kan efterforskes, skal de have samme behandling, som alle andre får,” siger han.