Vi skal ikke kun forsøge at forhindre terror, men også forberede os på, at den vil ske. Det anbefaler europæiske forskere på baggrund af den voksende trussel om storstilede terrorangreb i Europa.
”Vi skal ikke overdrive risikoen for et terrorangreb, for den enkelte europæer har større risiko for at dø af en hjertekarsygdom. Men terror vil være en trussel i flere årtier. Det er en del af den internationale politiske virkelighed, hvor terrorhandlinger er de såkaldt svage aktørers krigsvåben,” siger Bernhard Blumenau fra Center for Terrorstudier og Politisk Vold, CSTV, ved St Andrews Universitetet i Storbritannien.
Det er på søndag et år siden, at Danmark også kom på det globale kort over terror, da først et arrangement om satire i Kulturhuset Krudttønden i København og senere synagogen i København blev angrebet af Omar el-Hussein, der dræbte to personer, inden han selv blev skudt af politiet.
Europols Center for Terrorbekæmpelse, ECTC, advarede i januar om, at Europa står over for den værste terrortrussel i 10 år. Angrebet i Paris i november er et fingerpeg om, at Islamisk Stat har udviklet en strategi baseret på kommandoangreb på globalt plan, konkluderer 2016-udgaven af ECTC's terrorapport.
”Jihadisterne har en klar strategi om at eksportere guerillakrig til de vestlige lande. Det er ikke en krig, som kan vindes og afsluttes i traditionel forstand, men en langsigtet trend, som næres af den ustabile situation i Mellemøsten og andre regioner. Jihadister rekrutteres hos os, vore turister rammes i ferielande, og flygtningestrømme bevæger sig mod vore grænser. Globaliseringen har gjort verden mindre, også i forhold til terror,” konstaterer Bernhard Blumenau.
Flere initiativer sigter netop på at styrke de vestlige landes terrorberedskab, ikke kun for at forhindre terrorhandlinger takket være efterretningsarbejde og modradikalisering, men også for at være beredt, hvis angrebet finder sted.
I Paris er redningskorpset siden novemberangrebet begyndt at tilbyde særlige førstehjælpskurser møntet på terrorangreb. Hver måned undervises 1500 parisere i, hvordan man for eksempel standser en blødning med et slips eller et bælte og en kuglepen.
”Det er krigsførstehjælp, som kræver andre reflekser end en forbrænding eller et hjerteanfald. Og det kan være med til at redde liv i tilfælde af et større attentat. Vi oplever også, at mange ønsker at bekæmpe frygten for terror ved at forberede sig på den,” siger Louis-Philippe Claviere fra Sapeurs-Pompiers i Paris.
Storbritannien har de seneste to år gennemført en såkaldt anti-terroruge for at advare om terrortruslen, især på udsatte steder som indkøbscentre og banegårde. Og en video viser, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af terror: flygte, hvis man kan, men ellers skjule sig, og derefter fortælle myndighederne, hvad man har set.
”Det vigtigste er selvfølgelig at forhindre terrorangreb, men hvis det sker, er det afgørende, at redningsarbejdet sker så hurtigt og så effektivt som muligt,” siger Susanne Søndergaard fra den amerikanske tænketank Rand Corporation, hvis europæiske afdeling deltager i Tactics, et treårigt, EU-finansieret projekt om terrorberedskab i byer.
”Det er vigtigt at have gennemført øvelser i terrorrespons, der blandt andet sikrer, at de rigtige ressourcer er tilgængelige. Det er også vigtigt, at befolkningen er forberedt på, hvordan man skal forholde sig,” siger Susanne Søndergaard, der var Rand Europas leder af programmet.
”Men terrorbredskab er også et tveægget svær, for risikoen er, at man spreder overdreven frygt,” siger hun.