Bekymringen for et terrorangreb i de skandinaviske lande er steget igen. I Norge frygter man et angreb i løbet af det kommende år, i Sverige findes der angiveligt sovende enheder under Islamisk Stat, IS, og i Danmark har Politiets Efterretningstjeneste netop opgraderet terrortruslen fra ”meget begrænset” til ”begrænset”.
Men mens truslen fra IS kan synes mest håndfast i Norge og Sverige, hvor politiet ekstraordinært går bevæbnede rundt i Oslos gader, og man i Sverige fortæller, at det sker, at IS-terrorister bliver tilkendt asyl, er Danmark det mest oplagte mål for Skandinaviens ekstremister. Det vurderer Magnus Ranstorp, terrorforsker ved det svenske forsvarsakademi.
”Danmark står stadig højt på listen på grund af Muhammed-krisen i 2007, og derfor vil der for radikale ekstremister være størst symbolværdi i at slå til mod Danmark,” siger Magnus Ranstorp.
Han mener, at trusselsniveauet i regionen længe har været højt - også før den seneste tids meldinger om trusler mod Norge og Danmark og meldingen om, at Sverige er bekendt med konkrete grupper, der har midlerne til at udføre et attentat på svensk jord.
Han peger desuden på, at eksempelvis det svenske sikkerhedspoliti, Säpo, løbende opfanger forsøg på at udøve terroraktioner, men at det først er i forbindelse med den nylige afsløring af IS-cellerne, at den svenske befolkning har fået kendskab til alvorens omfang.
”Man skal ikke blive panikslagen, for vi har hele tiden en trussel hængende over hovedet, og sikkerhedstjenesten kender udmærket til det. Det er noget, befolkningen normalt aldrig hører om. Nyheden om, at der skulle være sovende celler, betyder ikke, at der er stor risiko for angreb i morgen,” vurderer Magnus Ranstorp.
I juli varslede den norske regering, at landet stod over for en alvorlig sikkerhedstrussel, der senere viste sig at bunde i, at fire IS-terrorister planlagde at dræbe en hel familie for derefter at lægge en optagelse af mordene ud på internettet til skræk og advarsel.
Et angreb, sikkerhedspolitiet dog fik afværget, og ifølge Ranstorp har Norge og Danmark generelt et omfangsrigt præventivt arbejde, mens Sverige har store problemer med radikalisering.
Han mener, at svenskerne bør optrappe den forebyggende indsats og få øjne og ører i de områder, hvor ekstremismen trives. Eksempelvis viser en rapport fra det svenske politi, at der i dag er 55 områder, hvor bander i vekslende grad har overtaget kontrollen.
Ranstorp peger særligt på, at indvandrertunge bydele som Stockholm-forstaden Södertälje og Angered i Gøteborg domineres af indvandrerbander, hvor der meldes om, at politiet reelt har mistet kontrollen i parallelsamfund, hvor de almindelige svenskere ikke færdes.
Det manifesterede sig blandt andet i uroligheder i begyndelsen af december, hvor over 30 personer kastede molotovcocktails og brosten mod politiet i det sydlige Stockholm.
”Der er intet myndighedsnærvær, og man ved, at de ekstreme muslimske celler findes. I Gøteborg sagde en politimand, at han ikke kan tage offentlig transport på arbejde på grund af chikane, og de kristne indvandrere siger, at hadet er værre end i de lande, de er flygtet fra,” fortæller Ranstorp.
Ifølge Ranstorp har politikerne af frygt for at skabe indvandrerfjendtlighed handlet uforsvarligt ved ikke at reagere på faresignalerne.
Linus Gustafsson, der forsker i sikkerhed ved forsvarsakademiet i Stockholm, støtter vurderingen af, at Sverige er det af de tre lande, hvor det forebyggende arbejde fungerer dårligst.
”Norge har en opdateret aktionsplan, og i Danmark har man et stærkt samarbejde mellem kommunerne og politiet. Man har ingen af delene i Sverige - det arbejde er man først ved at påbegynde,” siger han.
Han peger på, at den største trussel mod landenes sikkerhed kommer fra personer, der vender tilbage efter at have været i krig for IS i Syrien eller Irak.
I Sverige anslår Säpo, at op mod 300 personer er draget i hellig krig for IS, i Norge gælder det 140 personer, mens omkring 100 danskere er taget afsted ifølge Politiets Efterretningstjeneste.
”Cellerne i Skandinavien har midlerne, men det er kun særdeles få, der også har en klar intention om at udføre et stort anslag,” siger Linus Gustafsson og fortsætter:
”De seneste rapporter fra Norge om, at der findes sovende celler skal tages seriøst, men vi ved i forvejen, at der er mange mennesker, der støtter IS. Det, der for alvor bekymrer mig, er, at antallet af krigere, der tager af sted, ikke er faldende, men fortsætter med at vokse. De er farlige, når de vender hjem.”
I Norge, Sverige og Danmark er der kommet nyt fokus på terrortruslen det seneste år, efter de tre skandinaviske landes sikkerhedspoliti alle har meddelt, at man frygter et angreb fra terrororganisationen Islamisk Stat.