Erping Zhang husker stadig tydeligt, hvor chokeret han blev, da han første gang hørte amerikanere tale om deres tro på Gud.
- Jeg forstod det simpelthen ikke. Hvordan kunne nogle forestille sig, at der eksisterede en Gud? Det var ufatteligt for mig, siger 44-årige Erping Zhang, der voksede op i Kulturrevolutionens sidste dage og blev effektivt skolet til at tro urokkeligt på det kommunistiske partis doktriner. Herunder, at der ikke eksisterer nogen Gud, og at religion ikke er andet end kapitalismens måde at holde de undertrykte masser i ro.
Det var først, da han som 24-årig kom til USA for at studere, at hans fasttømrede verdensbillede begyndte at krakelere. Smårevner til at begynde med, men lidt efter lidt voksede sprækkerne, og de seneste fem år har Zhang været direkte sortlistet af den kinesiske regering for sin kritik af systemet. Han er i dag direktør ved den uafhængige Forening for Asiatisk Forskning i New York, der særligt forsker i menneskerettigheder.
- Troen er farlig for det kommunistiske system. Den lægger vægt på individet i stedet for fællesskabet og modarbejder på den måde ideen om klassekampen og proletariatets diktatur, siger Erping Zhang, der i går deltog i et seminar på Christiansborg om menneskerettigheder i Kina, arrangeret af Dansk PEN.
Kina har officielt religionsfrihed, og flere end 200 millioner mennesker skønnes at tilhøre et trossamfund. Friheden er dog stærkt begrænset. De troende må kun dyrke deres religion i en kirke, et tempel eller lignende, der er anerkendt af staten. På samme måde må gudstjenesterne også kun ledes af præster, der er godkendt af staten.
- På papiret anerkender Kina retten til at praktisere sin tro, men det er kun så længe, det sker under regeringens kontrol. Hvis f.eks. en gruppe kristne ønsker at samles for sig selv med en præst, de selv finder, risikerer de hårde straffe, siger Erping Zhang.
Han peger på, at den kinesiske regering kun tåler de religiøse samfund, fordi den håber, at de i sidste ende kan bruges til at stabilisere det kommunistiske system.
Således har regeringen siden 1994 skarpt forfulgt de omkring 100 millioner kinesere, der udøver Falun Gong - en moderniseret form af den gamle kinesiske qigong-teknik, der følger mesteren Li Hongzhis forskrifter for øvelser omkring tre hovedprincipper: sandfærdighed, godhjertethed og tålsomhed.
- Regeringen opfordrede oprindelig selv befolkningen til at dyrke Falun Gong, fordi man mente, at det gav et bedre helbred og kunne spare staten for nogle sundhedsudgifter, men da man fandt ud af, at Falun Gong også fik folk til at tænke i andre baner, begyndte forfølgelserne, siger Erping Zhang.
Det er blot en måned siden, at det blev bekræftet, at endnu 25 tilhængere af Falun Gong er blevet henrettet.
Faren for at miste livet eller ende i en fangelejr, hvis man som troende træder uden for de statsafstukne rammer for religiøsitet, er de mest barske konsekvenser for kineserne. Men selv når man holder sig inden for alle regler, er det ikke uden omkostninger at bekende sig officielt til en religion.
Først og fremmest har det betydning, at man ikke kan være religiøs og samtidig medlem af det kommunistiske parti. Dermed har man automatisk givet afkald på den lange række af særlige fordele, det giver at være partimedlem. Der er boliger, man aldrig får, jobs i administrationen er udelukket - og glem alt om politik.
- Troende kinesere har to muligheder for at få arbejde: at udøve deres religion i al hemmelighed
- eller gå ind i det private erhvervsliv, siger Erping Zhang.
Han opfordrer Vesten til at presse den kinesiske regering hårdt og vedholdende på spørgsmålet om menneskerettigheder. Det er den mest farbare vej til at skabe forandringer i Kina, mener han. Det store flertal af kinesere, der lever i uvidenhed på landet, har endnu ikke det nødvendige overskud til at skabe reformer indefra.
- De vestlige regeringer har en moralsk autoritet, som de skal bruge. De skal handle med Kina og investere i landet, men det skal hele tiden ledsages af krav om bedre menneskerettigheder, siger Erping Zhang.
Måske vil det gøre det muligt for ham igen at turde ringe hjem til sin mor i Kina. Han har ikke gjort det, siden han blev sortlistet - vel vidende, at hans mor ville blive straffet for at tale med en søn, der kritiserer regeringen.