Debatten om religiøse symboler i det offentlige rum er blusset op igen i Frankrig oven på attentaterne i Paris i januar.
Senest har ligestillingsminister Pascale Boistard meldt ud, at muslimske tørklæder efter hendes mening ikke hører hjemme i videregående uddannelsesinstitutioner. Universitetslærere har som alle offentlig ansatte forbud mod at vise deres religiøse tilhørsforhold i henhold til det franske verdslighedsprincip. Men de studerende er ikke bundet af dette princip.
Muslimske tørklæder har ligesom alle andre iøjnefaldende religiøse symboler, herunder jødiske kalotter og store kors, været forbudt i skoler og gymnasier siden 2004. Det skete for at beskytte mindreårige mod pression og manipulation fra religiøse grupper, og i 2011 indførte Frankrig et forbud mod fuld ansigtsdækning i form af niqab og burka, men også karnevalsmasker og andet, som forhindrer identifikation. Det skete blandt andet med henvisning til offentlig sikkerhed og orden.
Det nu nedlagte Integrationsråd pegede i 2013 på, at religiøse symboler bliver mere og mere fremherskende på de franske universiteter, og rådet foreslog at udvide forbudet mod religiøse symboler fra skoler og gymnasier til universiteterne.
Premierminister Manuel Valls fandt finder forslaget ”værd at overveje”. Ministeren for forskning og videregående uddannelser, Genevive Fioraso, er derimod ikke tilhænger af et forbud.
”Jeg synes ikke, man skal opfinde problemer, hvor de ikke eksisterer,” har hun udtalt.
Også højrefløjen er delt i spørgsmålet. Tidligere premierminister Franois Fillon er imod. Men Gaullistpartiet vedtog for nylig en deklaration, der efterlyser et forbud, som et af partiets parlamentsmedlemmer allerede har omsat i et lovforslag.
Med ligestillingsministerens udmeldelse er debatten nu nået regeringen, som efter attentatet mod satiremagasinet Charlie Hebdo lovede at skærpe den franske verdslighedslovgivning.
Spørgsmålet er, om de eksisterende forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum kan udvides, når det hverken gælder beskyttelse af mindreårige eller hensynet til offentlig lov og orden.